In-Italias nyhedsbrev

Nyt fra In-Italia: Den Evige Stad – det voksende program

Rom indtager en særlig plads i danskernes hjerter, og ingen anden italiensk by besøges som den året rundt. Vi er derfor ekstra opmærksomme på konstant at forbedre vort udbud lige netop i Rom.


Den Evige Stad er ikke kun evindelig, fordi den består gennem årtusinderne, den byder også på uendelige og uudtømmelige muligheder for oplevelser. Det er aldrig kedeligt at vende tilbage til Rom, ligegyldigt hvor ofte og hvor længe man gør det. Mange tager til Rom en uge eller to hvert år, ja ofte flere gange om året, og det er heller ikke usædvanligt, at man bliver der op til en måned. Derfor falder valget ofte på lejligheder frem for hotelværelser.

Vi kan aldrig få nok af gode boliger med central beliggenhed, og hvis der er en terrasse eller en balkon, gør det bestemt ikke noget. Det er således med glæde, at vi kan annoncere, at vi har indledt samarbejde med en ny partner i Rom, som gør, at vi har fået en lang række gode nye lejligheder på programmet. Og der vil komme flere på, vi skal bare lige først besøge dem og sikre os, at de er gode nok til vores kunder.


Find selv de nye lejligheder på vores hjemmeside, du skal bare gå efter pavenavnene! Se fx Terrazza Alessandro III – en simpel, men helt korrekt og nydeligt holdt treværelseslejlighed med en dejlig panoramisk tagterrasse til meget rimelige priser.

Se vores lejligheder i Rom her