In-Italias nyhedsbrev

Gå ikke glip af Palio di Asti (Piemonte) og Chianti Classico-fremstød i Greve in Chianti (Toscana)

Italiens mangfoldighed kan være så bredspektret, at man somme tider har brug for konkrete fif og forslag fra nogen, der selv har været der. Her kan du få inspiration til rejsemål, udflugter, oplevelser, seværdigheder og festlige arrangementer samt lokale byfester.

Palio di Asti i Piemonte 18. september

Il Palio er ikke kun en ældgammel tradition i Siena, også i byen Asti afholdes denne begivenhed år efter år hver tredje søndag i september. På selve dagen for hestevæddeløbet, altså den 18. september i 2011, prydes det historiske centrum med flag og et optog med 1200 mennesker iklædt middelalderkostumer med heste. Dagene op til væddeløbet er også værd at få med. Torsdagen forinden tændes Piazza S. Secondo med lyd og lys, og her kan man vidne en parade, hvor de forskellige deltageres smukke flag fremvises. Den samme plads danner dagen efter rammerne for Il Mercatino del Palio; et lille marked hvor Palio’ens deltagere sælger fint indpakkede sjove og originale souvenirs. I de små gyder og rundt på byens forskellige pladser kan man opleve den helt særlige stemning skabt af sang, dans, lokale godbidder mm. Kulminationen af festlighederne foregår som sagt om søndagen på pladsen Piazza Alfiere, hvor vinderen af væddeløbet kåres.

Chianti Classico fremstød i Greve in Chianti i Toscana den 8.-11. september

Byen Greve i det centrale Chianti-distrikt lægger igen i år hus til arrangementet Expo del Chianti Classico, der finder sted den anden weekend af september 2011, og i år vil være det 41. fremstød af slagsen. Formålet med forsamlingen er at promovere disse vigtige vine og den muld, de gror ud af.

Weekenden over vil der være et fyldigt program med kulturelle og kunstneriske indslag og mulighed for at møde producenterne og smage deres vine.

For mere information, se aktivitetskalenderen her
www.comune.greve-in-chianti.fi.it/ps/s/eventi-promozionali