In-Italias nyhedsbrev

Nyt fra In-Italia: Italien kommer op på hele 233 strande med Blåt Flag i år

Foretrækker du også at bade på en ren strand, hvor der – ud over miljøhensyn – er tænkt over, hvorledes man forholder sig til kystmiljøet og de badendes sikkerhed, samt giver en god service, så skal du kigge efter det Blå Flag – la Bandiera Blu, der vejer over de strande, som i henhold til ordningen er godkendte fra år til år.

Siden 1987 har man belønnet strande og lystbådehavne med det Blå Flag, hvis de pågældende værnede om hav- og kystmiljøet. Det Blå Flag bliver tildelt, hvor der gøres en miljøindsats, hvor vandet har en høj kvalitet, hvor der forefindes gode serviceydelser og hvor sikkerheden er høj, samt til dem, der samtidig giver miljøinformation.

Kommunerne skal årligt ansøge om at få tildelt (eller gentildelt) det Blå Flag, og i 2011 har man således i Italien fået to nye strande på listen, der altså har opfyldt kriterierne fra ordningen Det Blå Flag, mens nogle enkelte er udgået. På listen over de 233 italienske strande med Blåt Flag hoverer Ligurien med hele 17 strande, mens Lazio og Apulien er blevet et flag fattigere i forhold til 2010.

Se en komplet liste over hvilke strande, der i 2011 er blevet tildelt det Blå Flag.