In-Italias nyhedsbrev

Fotokonkurrence

De mange indsendte billeder giver os alle blod på ferietanden og lyst til straks at pakke den første og bedste kuffert og drage til Italien.

Månedens rørende vinderbillede fra Pietra Ligure på den italienske Riviera af det aldrende ægtepar hånd i hånd og med hver sin stok gik lige i hjertet på dommerpanelet. Birthe Leth har med sit umiskendeligt italienske gadefoto indfanget et glimt af en historie, som vi gerne vil kende – hvem er de og hvor er de på vej hen? Et enkelt blik på billedet er nok til at sætte fart i fantasien. Stort tillykke med førstepladsen og mange tak til de andre bidragydere, som har deltaget i denne måneds fotokonkurrence.  

Se de billeder vi har modtaget i april her

Der udvælges en ny vinder hver måned, som bliver præmieret med et rejsegavekort til In-Italia på 1.000 kr. Husk, at du stadig kan nå at deltage i maj måned. For at deltage i konkurrencen skal du sende dit bedste feriebillede fra Italien til foto@in-italia.dk og skrive lidt om, hvor billedet er taget.