In-Italias nyhedsbrev

Den ukendte Gardasø

Gardasøen har fået en renæssance de seneste år, og er nu mere populær end nogensinde før. Det skyldes bl.a. at der har åbnet sig helt nye muligheder for områdets turister. F.eks. er det blevet meget populært at vandre og køre på mountainbike, men søen lægger også vand til verdensmesterskaberne i Windsurfing her i slutningen af året. Men det er ikke bare sportsentusiaster som søger til Gardasøen. De sidste år er der også dukket nye indkvarteringssteder op, hvor stil og standard befinder sig lysår fra det, som de fleste husker fra charterferiernes storhedstid.
Selv om de fleste tror de kender Gardasøen, er det også her lykkedes os at finde nye og anderledes indkvarteringssteder, som kan være udgangspunkt for nogle oplevelsesrige og aktive dage i efteråret.
En spændende og anderledes nyhed er kunstnervillaen Hotel Bellevue San Lorenzo i Malcesine, som er et helt enestående sted for de som søger fred, ro, og gastronomiske oplevelser ud over det sædvanlige.
Flere nye steder er på vej, bl.a. et gammelt 1400-tals kloster, som ligger i bjergene med udsigt over byen Salo, og som netop er blevet indrettet til et rigtigt drømmehotel. Til næste sommer bliver der også flere nye lejligheder og hyggelige hoteller at vælge imellem, både ved søen, men også i de omkringliggende bjerge, hvor luften er klar og livet leves som for 100 år siden, - og hvor det stadig er mor der står i køkkenet på de fleste restauranter.......