In-Italias nyhedsbrev

Månedens bolig: Villa Rosmarino i Camogli, Ligurien

Familien Brandstrup fra Kalundborg består af Susanne og Preben med børnene Cecilie og Mathias. De vil gerne til Italien til sommer, men kan ikke helt blive enige om, hvor de skal hen og hvad de skal lave, da de alle har forskellige interesser. Kan In-Italia knække nøden?

Familien Brandstrup fra Kalundborg er ved at overveje, hvor sommerferien skal gå hen i år. Som fødte italienister med hang til sol, varme og maleriske landskaber er de ikke i tvivl om, at turen skal gå til Støvlelandet, men hvilken ferieform skal de vælge og hvor vil de hen? Alle i familien skulle jo gerne have en drømmeferie og få opfyldt deres ønsker, men hvad gør de egentlig, når deres interesser går i hver sin retning?

Susanne Brandstrup: Susanne er den omsorgsfulde mor, som gerne vil have, at alle i familien får kvalitetstid sammen på ferien til Italien. Samtidig har hun en travl hverdag som personalechef i en større virksomhed i København og har derfor virkelig brug for en ferie, der imødeser hendes egne behov for at koble fra og nyde indbegrebet af Italien: hun forestiller sig liggende ved en swimmingpool i en solrig have med middelhavsvegetation, mens hun fordyber sig i de sidste 5 numre af Mad & Bolig, som hun endnu ikke har formået så meget som at åbne. Hun sætter nemlig pris på design og smagfuld indretning.

Preben Brandstrup
: Preben er til daglig pedel på en større vestsjællandsk skole og i øvrigt familiens praktiske udendørstype. Han sætter pris på udeliv og naturoplevelser, og har svært ved at sidde stille ret længe ad gangen, da han bare må op i bjergene og vandre for at studere flora og fauna, som ikke kendes på vores egne breddegrader.

Cecilie Brandstrup: Cecilie er familiens lidt typiske teenagerdatter på 17 år – naturligvis ikke hvis man spørger hende selv – hun synes egentlig, at mor og far sommetider bare er for meget. Hun glæder sig meget til sommerferien, men synes det er ’nederen’ at mor og far skal bestemme det hele. Det ville være mere nice, hvis de kunne tage et sted hen, hvor der var lækre butikker, en strandpromenade, hvor man kan spise italiensk is, og måske lidt natteliv, hvor hun kan hænge ud med andre unge.

Mathias Brandstrup
: Mathias er 14 år og stiller ikke de store krav, så længe han kan få lov at tegne. Han elsker at tegne – både portrætter og landskaber, men især ting og sager, som de andre skal gætte hvad er, når han er færdig. Han tænker, at der i Italien er figner, palmer, skorpioner og delfiner. Mathias kan i øvrigt godt lide at boltre sig i en swimmingpool, da det er dejligt at bevæge sig i vand.

Susanne vælger at ringe til In-Italia for at høre lidt om deres muligheder og for at fremlægge den kritiske situation med de mange forskellige ønsker, familien har. Rejsekonsulenten hos In-Italia har selv boet i Italien og desuden besøgt mange af deres ferieboliger, så han finder straks den løsning, som tilgodeser alle i familien. Tænk sig, at det kan lade sig gøre!

På Villa Rosmarino i Camogli på Den Italienske Riviera bor man i veldesignede værelser i en flot ligurisk villa til Susanne, gode udgangspunkter for vandreture i Monte Portofino Nationalpark til Preben, smarte butikker og sødme i sommernætterne nede i byerne Camogli og Santa Margherita Ligure til Cecilie og en swimmingpool og masser af fascinerende motiver til Mathias. Ferien er reddet.

Læs mere om Villa Rosmarino i Camogli, Ligurien