In-Italias nyhedsbrev

Nyt fra In-Italia: Stemmerne bag In-Italias Norditaliensteam

Rejsekonsulenterne hos In-Italia har over tid specialiseret sig inden for bestemte ferieformer og geografiske områder. Men hvem er det egentlig, som vejleder dig og giver tips, når du kunne tænke dig at rejse til Norditalien?

Norditaliens mangfoldighed kommer til udtryk på mange forskellige måder: ud over den legendariske Gardasø og de børnevenlige Adriaterhavsstrande byder Norditalien også på kulørte fiskerlejer i Ligurien, modebevidste Milano, operaelskende Verona, sommervandring eller skiferie i Alperne og gastronomisk ferie i de indbydende vinområder Langhe, Soave, Strada del Prosecco og Valpolicella. Og dette en blot en brøkdel af det forførende og blændende Norditalien.

Hos In-Italias Norditaliensteam sidder Johanne, Johnny, Stefania og Louise og tripper for at øse ud af deres erfaringer og viden. De har rejst Norditalien tynd på kryds og tværs og besøgt vores mange hoteller og ferieboliger, så de til hver en tid vil kunne udpege de helt rigtige rammer om jeres Italiensferie.

Johanne føler sig veltilpas på Adriaterhavets børnefamiliedestinationer Lignano, Bibbione og Lido di Jesolo på grund af den gode feriestemning og har en svaghed for områdets velduftende og skyggefulde pinjetræslunde. Johnnys store lidenskab i vinterhalvåret er sne, løjper og afterski og i sommerhalvåret Piemontes bølgende vinmarker. Hans blodcirkulation er nok allerbedst, når han er på hjemmebane i Livigno. Stefania er tilflytter fra Sardinien og vil derfor altid kunne udpege det hjørne af Middelhavsøen, som bedst opfylder dine feriedrømme. Stefania har i øvrigt tabt sit hjerte til Liguriens kunstfærdige klippepartier. Endelig har vi Louise, som har en forkærlighed for Norditaliens skidestinationer og den Italienske Rivieras kulørte kystbyer. Louise er i øjeblikket på barsel og vender tilbage til In-Italia i løbet af sommeren.

Læs mere om In-Italias medarbejdere: http://www.in-italia.dk/infot_2.asp