In-Italias nyhedsbrev

Nyt fra In-Italia: Skraldestrejke i Napoli berører ikke In-Italias kunder

Den sundhedsskadelige affaldshåndtering i Napoli har siden midten af december været roden til mange diskussioner i Italien. In-Italias hoteller og ferieboliger ligger ikke i de berørte områder.
Affaldshåndteringen i den italienske by Napoli er efterhånden blevet verdensomspændende forsidestof. Siden 21. december 2007 har mere end 100.000 ton skrald hobet sig op i Napolis gader, hvilket har medført vrede, politiske spekulationer, lukning af skoler på grund af giftdampe og konspirationsteorier omkring Napolis lokale mafia Camorra’en. De af vores kunder, som planlægger at holde sommerferie i centrum af Napoli og på den underskønne og maleriske Amalfikyst, kan roligt bestille et ferieophold og evt. arrangere transport med Sterling direkte fra København til Napoli. Vores boliger ligger nemlig ikke i de berørte egne og konflikten, som forventes løst inden længe, vil derfor ikke påvirke vores kunders drømmeferie.