In-Italias nyhedsbrev

Vidste du, at ...

Her bringer vi finurligheder om Italien og italienerne. Denne gang fortæller vi om det eksklusive supermarked EATALY.

...det eksklusive supermarked EATALY nu kan besøges i flere italienske byer?

EATALY startede i 2007 i Torino, men i dag kan man handle i EATALY både i Bari, Bologna, Firenze, Genova, Milano og Rom. Supermarkedskædens mål er at vise, at selv gedigne kvalitetsprodukter kan være til rådighed for alle til en holdbar pris. Det handler om at spise (primært) italiensk. I dag finder man også EATALY ude i den store verden, nemlig i New York, Chicago, Istanbul og Dubai. De har for øvrigt også et onlinesupermarked, hvis man er i Italien, men ikke lige er i nærheden af et af de fysiske supermarkeder.