In-Italias nyhedsbrev

Vidste du, at ...

Her bringer vi finurligheder om Italien og italienerne. Denne gang fortæller vi om kirkeklokkerne, der er kommet på den politiske dagsorden i Italien.

...kirkeklokkers bimlen er blevet til en politik kamp?

Det er ikke kun turisterne, der til tider klager over for ofte og høje slag med kirkeklokkerne i Italien. Også de lokale har det med at beklage sig, særligt når der både skrues op for hyppighed og decibel af en måske for entusiastisk klokker. Det har ført til at kirkeklokkerne kom på den politiske dagsorden i Italien. I Veneto gav kommunerne og domstolene befolkningen ret, mens Silvio Berlusconis parti Frihedens Folk (PdL) præsenterede et forslag, der skulle fjerne enhver restriktion fra klokkespillet, idet de mente at friheden til religiøs udfoldelse er vigtig, og at ringe med klokkerne hører ind under den religiøse frihed. Så skidt med det arbejdende folk, der skal tidligt op om morgenen eller ønsker at sove længe om søndagen.