In-Italias nyhedsbrev

Newsletter_35
Rejsebranchen har i mange år været præget af et besynderligt fænomen, som vist ikke kendes andetsteds fra, nemlig rabat ved bestilling i sidste øjeblik. Det er i grunden ganske besynderligt, at man skal belønnes for at vente og dermed gøre livet surere for både rejsebureauer og ejere, og ser vi på flyselskaberne, så har der altid været tradition for det stik modsatte: Jo tidligere man bestiller, jo lavere pris får man!
Newsletter_37
En stor fordel ved ikke at være afhængig af et trykt katalog er altid at kunne forandre sammensætningen af programmet, når behovet opstår. Der går derfor sjældent en uge, uden at vores udvalg af ferieboliger og hoteller ændres.
Newsletter_27
Venezias berømte operahus La Fenice atter slår dørene op efter adskillige års genopbygning! Som mange nok vil huske brændte et af verdens smukkeste operahuse ned i 1996, efter at det havde stået der siden 1792. Ikke så snart havde røgen lagt sig, før pengene begyndte at strømme ind fra hele verden til genopbygningen. Gad vide hvor mange andre operahuse i verden, der ville have fået en så spontant og massiv støtte i denne situation? Men som vi også før har set, så indtager Venezia en særlig position i manges hjerter. Florentinerne har således ofte beklaget sig over, hvordan hjælpen kunne strømme ind til Venezia efter diverse oversvømmelser, medens Firenze endnu ikke har fået penge nok til at rette helt op på skaderne… fra oversvømmelsen i 1966.
Newsletter_28
Verona er en skøn by der byder på mere end operaforestillinger i arenaen. Den gamle bydel ligger i meget smukke omgivelser i et frodigt landskab med høje cypresser og bløde bakker. Adige floden løber brusende omkring det historiske centrum som byder på mange spændende oplevelser, smuk arkitektur, dejlige cafeer, særdeles gode restauranter og alle de indkøbsmuligheder man kan forestille sig.
Newsletter_30
In-italia har i år egen ski-site, som du finder under http://www.in-italia.dk/ski, og det er nu meget nemmere at finde vore gode skitilbud. Skisæsonen er allerede i gang, og de populære skiområder er i skoleferierne i uge 7 og 8 allerede meget godt solgt. De første steder, der bliver solgt er traditionelt Livigno, Canazai og Cervinia, områder som er kendt og elsket af skandinaverne.
Newsletter_31
Vores konstante udvikling gælder ikke kun vort udbud af ferieboliger og hoteller. Også det system, vi arbejder med er, forandres ideligt. Vi siger ofte, at hvis man tager på ferie i et par uger, skal man have et kursus, når man kommer hjem. Denne udvikling har som sigte at skære alt det kedelige, ressourcekrævende arbejde væk, så vi bedre kan koncentrere os om at yde en personlig service over for kunderne.

Klik her for at se vores tidligere nyhedsbreve