- Kundeservice
- Transfer
Book transfer med Escapeaway
Er der inkluderet transport fra lufthavn til hotel?
Der er ikke inkluderet transport tur/retur fra lufthavn til hotel/ferielejligheden. Når du bestiller en pakkerejse med Escapeaway, kan du i forbindelse med din online-booking tilkøbe en transfer, så du kommer nemt og sikkert fra lufthavnen til dit hotel. Afhentning og aflevering sker i den lufthavn, som du ankommer til og afrejser fra og tilpasses dine valgte flytider. På selve destinationen benyttes forskellige, lokale leverandører.
Læs vores FAQ guide om transfer
Hvilken slags transfer kan jeg bestille?
Der findes 4 forskellige typer af transfers:
- Delt transfer i en stor bus med stop undervejs
- Delt transfer i en mindre shuttlebus med stop undervejs
- Privat transfer i shuttlebus direkte til hotellet
- Privat transfer i taxi direkte til hotellet
Bemærk at du ikke på alle rejsemål kan forvente at få valget mellem alle 4 typer af transfers, da de ikke automatisk er tilgængelige på alle rejsemål.
Det er meget vigtigt, at du her på siden og i den voucher, du modtager ved bestilling, nøje gennemlæser informationer om afhentning og vilkår for bestilling. Bemærk at disse informationer står på engelsk, både når du booker og i den voucher, du modtager ved bestilling.
Læs mere om Privat transfer under ”Kan jeg bestille privat transfer?”
Læs mere om Delt transfer under ”Kan jeg bestille delt transfer?”
Kan jeg bestille privat transfer?
Du kan tilføje privat transfer under bestilling af din pakkerejse, hvis privat transfer er tilgængelig på rejsemålet.
En privat transfer er typisk i en almindelig personbil eller i en minibus. Hvis du har bestilt en privat transfer, vil chaufføren vente på det opsamlingssted, der er angivet på voucheren. Chaufføren vil stå med et skilt med det navn, som er anført på din voucher.
Med en privat transfer vil du blive kørt direkte fra lufthavnen til hotellet og omvendt. Har du bestilt en privat transfer, vil leverandøren selv tjekke op på, hvornår dit fly lander. Escapeaway sender dit flynummer til leverandøren, efter at du har bestilt på vores hjemmeside.
Er du mere end 3 timer forsinket til en privat transfer, skal du kontakte leverandøren og oplyse din nye ankomsttid. Ved mere end 3 timers forsinkelse kan leverandøren opkræve et servicegebyr.
Kan jeg bestille delt transfer?
Du kan tilføje delt transfer under bestilling af din pakkerejse, hvis delt transfer er tilgængelig på rejsemålet.
En delt transfer kan enten være i en stor eller lille bus. Du skal møde op senest 10 minutter før afgang. Der er flere passagerer, og bussen kører derfor ikke direkte fra lufthavnen til dit hotel, men skal typisk stoppe undervejs, for at sætte andre passagerer af. Det samme gælder når du afhentes på hotellet og skal tilbage til lufthavnen. Tiderne er altid afpasset i forhold til din flyrejse.
Ved en delt transfer har leverandøren ikke noget ansvar for at tjekke, om du er forsinket. Du skal derfor selv orientere leverandøren om alle forsinkelser på det telefonnummer, der står anført på din voucher. Leverandøren vil så i de fleste tilfælde kunne ændre din booking, så du kommer med den næste afgang. Evt. ekstraomkostninger skal du selv afholde.
Hvad modtager jeg ved bestilling af en transfer?
I dine rejsedokumenter fra Escapeaway er der vedhæftet en transfervoucher.
Det er meget vigtigt, at du nøje gennemlæser informationer om afhentning og vilkår for bestilling. Bemærk at disse informationer står på engelsk, både når du booker og i den voucher, du modtager ved bestilling.
Læs også ”Min transfervoucher er blevet væk. Hvad gør jeg?”
Hvad skal jeg gøre ved ankomst i lufthavnen?
Når du er landet, skal du have fundet din chauffør/dit opsamlingssted, inden for et angivet tidsrum (typisk 90 min.). De informationer, du skal bruge, står på din voucher.
Husk at medbringe din voucher samt billedlegitimation, som skal forevises føreren af bilen/bussen.
Jeg kan ikke finde min transfer i lufthavnen – hvad gør jeg?
Har du besvær med at finde chaufføren eller opsamlingsstedet, skal du benytte dig af det nødnummer, der står på din voucher.
Har du spørgsmål til transfer?
Vi har samlet alle de mest stillede spørgsmål om transfer i en FAQ (Frequently Asked Questions). Her finder du information om afhentning, annullering, bagage voucher og meget mere.
Læs vores FAQ guide om transfer
Godt at vide om transfer
- Når du er landet, skal du have fundet din chauffør/opsamlingssted, inden for et angivet tidssrum (typisk 90 min.). De informationer, du skal bruge, står på din voucher.
- Ved privat transfer har chaufføren dine flyinformationer, så der tages hensyn til flyforsinkelser op til 3 timer.
- Husk at medbringe din voucher samt billedlegitimation, som skal forevises føreren af bilen/bussen. Har du besvær med at finde chaufføren eller opsamlingsstedet, skal du benytte dig af det nødnummer, der står på din voucher.
- Ved nogle hoteller kan du p.g.a. lokale restriktioner blive sat af tæt på hotellet (og ikke foran receptionen) - f.eks. hvis hotellet ligger i en gågade.
- Normalt er bagagereglerne 1 stk. håndbagage og 1 stk. stort bagage pr. person. Yderligere bagage kan medføre et servicegebyr. Tjek din voucher for de tilladte dimensioner på din bagage, hvis du påtænker at medbringe stor/specialbagage.
- Bestiller du transfer i delt bus eller minivan/shuttlebus, er der ikke garanti for, at I kan sidde sammen.
- Ændringer i den planlagte transfer fra leverandørens side kan ske med kort varsel afhængigt af omstændigheder, som Escapeaway ikke har indflydelse på. Dette kan f.eks. være vejrforhold, lokale helligdage, ændrede åbningstider m.v, og ændringer kan resultere i tidligere afgang og i nogen tilfælde ventetid.
- Medbringer du specialudstyr som f.eks. sportsudstyr, cykler o.lign. er du selv ansvarlig for transfer af dette fra lufthavnen til hotellet og retur. På visse rejsemål kan det forekomme, at du skal betale et gebyr for transfer af specialudstyr, og transporten skal ofte bestilles hjemmefra samtidig med bestilling af rejsen.
Alle køretøjer der benyttes til transfer er fuldt forsikret til kørsel med passagerer og opfylder de lovkrav der stilles til kørertøjer til passagerkørsel på den givne destination.