Kundeservice

Praktiske oplysninger

Tjekliste til din rejse

Min Booking - hold styr på din rejse

Log ind på Min Booking her.

Nedenfor finder du svar på 10 af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet af gæsterne inden afrejse. Det kan også fungere som en tjekliste, så du kan sikre dig, at du får den bedst mulige start på ferien :-)

 

1. Rejsedokumenter

Ved bestilling har du modtaget alle dine rejsedokumenter på den mailadresse, som du har angivet ved bestilling. Der er forskel på hvilke, og hvor mange rejsedokumenter du modtager afhængig af, om du kun har bestilt ophold, eller om du har bestilt en pakkerejse. Nedenfor kan du se hvilke rejsedokumenter, du har modtaget.

Kun ophold - her har du modtaget en mail med en vedhæftet regning samt en hotelvoucher/opholdsbevis.

Pakkerejse - Ved bestiling af en pakkerejse modtager du en mail vedhæftet regning,  en pdf. med oplysning om din flyrejse og voucher/opholdsbevis. Hvis du har tilføjet billeje til din booking, modtager du en mail fra Auto Europe vedhæftet din billejevoucher. Ligeledes modtager du en voucer, hvis du har bestilt transfer til din pakkerejse.

Mangler du dine rejsedokumenter, kan du finde dem ved at logge ind på Min Booking her.

2. Flyrejsen

Har du bestilt en pakkerejse med fly, kan der være en lang række spørgsmål. Det kan f.eks. være om online check-in på flyselskabets hjemmeside, bagageregler og meget mere. Derfor har vi samlet alle relevante informationer om flyrejsen under vores FAQ om flyrejsen, således at du kan få den bedste start på din ferie.

Læs vores FAQ om flyrejser her.

3. Billeje

Har du ved bestilling af din pakkerejse også bestilt en lejebil, er der blevet sendt en billejevoucher direkte til den mail, som du har angivet ved bestilling. På din mail vil du modtage en særskilt mail med vigtig information om billeje, som sendes ca. 18 dage før afrejse. Her anbefaler vi dig at gennemlæse din voucher grundigt samt at læse vores generelle information om billeje samt vores FAQ om billeje.

4. Transfer

Har du ved bestilling af din pakkerejse bestilt transfer, er der blevet sendt en voucher direkte til den mail, som du har angivet ved bestilling. Du vil også modtage en mail med vigtig information om transfer ca. 3-4 dage inden du skal rejse. Vi anbefaler dig at læse denne mail samt din voucher grundigt igennem. Har du spørgsmål om transfer, kan du læse vores generelle information om transfer samt vores FAQ om transfer.

5. Ankomst og afrejse

Kan jeg ankomme tidligere end normal check-in tid? Kan jeg ankomme senere end normal check-in tid? Begge dele kan ofte lade sig gøre, såfremt du har underrettet feriestedet på forhånd. Bemærk dog, at begge dele skal bekræftes direkte til dig, og at det kan være svært at checke ind tidligere end angivet. Du finder kontaktoplysningerne på feriestedet på opholdsbeviset/voucheren, du har modtaget ved booking. Sørg for at underette feriestedet, hvis du ankommer uden for det normale tidspunkt for check-in.

Du kan ofte være heldig at måtte benytte feriestedets faciliteter (ex. pool og have), hvis du ankommer tidligere. Læs også vores generelle FAQ samt vores FAQ om boligformer/indkvartering for mere information.

6. Håndklæder, sengetøj og sengelinned m.m. i ferieboligen

Information om håndklæder, sengetøj og sengelinned m.m. finder du i dit opholdsbevis, som du har modtaget som pdf-fil sammen med din bekræftelse. Du kan også hente dit opholdsbevis ved at logge ind på "Min booking".

NB. Nogle steder er det muligt at tilkøbe ekstra skift af håndklæder og sengetøj i løbet af opholdet, dette vil også fremgå af
"Rabatter, tillæg og gebyrer" på hjemmesiden under dit valgte hotel/lejlighed, samt på dit opholdsbevis.  

7. Indkøb på vejen til boligen

Hvis du har bestilt en lejlighed eller en villa, vil du måske have brug for at indkøbe lidt mad- og drikkevarer, inden du ankommer. I Italien har butikkerne åbent om lørdagen som på alle andre hverdage, dvs. at der er åbent indtil omkring 20:00, nogle gange med en pause midt på dagen. Søndagsåbent er stadig forholdsvis sjældent uden for de lidt større byer og store indkøbscentre.

8. Spændende forslag til ting at se/lave/besøge

Mangler du inspiration til din ferie, kan du finde den på vores online blog om rejser til Italien eller under fanebladet "Udflugter" under hvert rejsemål. Du finder dit rejsemål/feriebolig ved at benytte søgefeltet øverst til højre her på hjemmesiden.

Du kan også forudbestille en masse oplevelser hjemmefra hos Viator her.

9. Bordbestilling på en restaurant

In-Italia foretager ikke bordbestillinger på restauranter. På vores blog finder du udvalgte restaurantanmeldelser og masser af god rejseinspiration til din ferie i Italien. Besøg bloggen her.

10. Lokaltransport / offentlig transport

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvordan du vil ankomme til feriestedet, anbefaler vi dig enten at leje en bil her, eller at læse i vores FAQ om lokaltransport.

Min Booking - hold styr på din rejse

Log ind på Min Booking her.

Under min booking har vi samlet alt hvad du skal bruge for at holde styr på din rejse. Her kan du:

  • Finde relevante bestillingsinformationer
  • Se og printe alle dine dokumenter
  • Se din betalingsoversigt
  • Annullere din bestilling
  • Tage direkte kontakt til hotellet
  • Bestille en lejebil eller transfer 
  • Bestille ekstra services (sengetøj, håndklæder, babyseng m.m.)
  • Finde svar på spørgsmål om din rejse

Log ind på Min Booking her.
 

Læs vores FAQ og bliv 100 % forberedt til ferien

Der kan opstå mange spørgsmål i forbindelse med en ferie - det ved vi om nogen. Derfor har vi her på hjemmesiden forsøgt at svare på alle tænkelige spørgsmål i vores FAQ. Så er du i tvivl om noget, så finder du det her.

Læs vores FAQ her.