Kundeservice

Sådan bestiller du

For at foretage en bestilling skal du igennem følgende trin:  

  1. Når du har besluttet dig for en feriebolig i Italien, klikker du på knappen ”bestilling” som du finder nederst på siden under priserne, her udfylder du felterne vedr. periode, mm. Der er også mulighed for at skrive kommentarer til os i feltet ”Spørgsmål eller specielle ønsker” – det kan f.eks være at I ønsker en ekstraseng til et barn eller andet.

  2. Næste trin er personoplysninger – her indtaster du de nødvendige oplysninger for at vi kan behandle din bestilling. Se i øvrigt afsnittet persondatapolitik.

  3. Dernæst skal du tage stilling til om du ønsker at tegne en afbestillingsforsikring, som dækker dig og dine nærmeste pårørende og/eller dine rejsefæller i perioden inden afrejse fra Danmark i tilfælde af sygdom, dødsfald eller andre alvorlige ting som f.eks arbejdsløshed – klik her for at læse mere om afbestillingsforsikring. Prisen er 6 % af rejsens samlede pris og der skal betales for afbestillingsforsikringen samtidig med at du betaler for rejsen

  4. Herefter får du mulighed for at se din bestilling igennem inden den sendes til os. Kontroller at alle oplysninger er korrekte

  5. Du får en bekræftelse på din bestilling, som kan udskrives eller du kan få den tilsendt pr. mail. Skulle din bekræftelse blive væk, kan du altid henvende dig til os pr. mail eller telefon for at få tilsendt en kopi.

  6. Når vi har modtaget din bestilling sender vi den straks videre til vores samarbejdspartnere i Italien og hvis den ønskede feriebolig er ledig, udsteder vi et opholdsbevis, som vi sender til dig sammen med kørselsvejledning og faktura. Vi bestræber os altid på at svare dig hurtigst muligt og senest inden for 48 timer. Hvis den ønskede feriebolig ikke er ledig i den ønskede periode, giver vi dig besked hurtigst muligt og sender dig alternative muligheder

  7. Du kan betale din faktura med de mest gængse betalingskort on-line via en krypteret forbindelse. Du kan også vælge at betale med girokort eller lave en bankoverførsel som med andre fakturaer (bankoverførsel er ikke en ”sikker” betalingsform. Læs hvorfor).

Hvis du ikke er klar til at lave en bestilling, men er interesseret i at vide mere om en bestemt feriebolig, er du velkommen til at lave en forespørgsel. Vi bestræber os på at besvare din forespørgsel hurtigst muligt og senest indenfor 48 timer.