Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Man siger jo at alle veje fører til Rom, men der er sandelig også mange veje, der fører til Verona. Og det er ikke helt tilfældigt, for det var naturligvis også romerne, der rejste byen ved Adige-floden, som voksede sig til et betydende knudepunkt i det nordlige Italien, hvilket byen stadig er den dag i dag.

En rejse til Verona er dermed ikke blot en rejse ind i fortiden, med den enorme mængde af romerske ruiner og spor i landskabet - det er også en rejse ind i en moderne by, som kan betragtes som porten til både de høje bjerge, de store søer og de store sletter, alt efter fra hvilken retning man betragter byen.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Hvilken lufthavn skal man flyve til for at rejse til Verona?

Der findes en international lufthavn i Verona, som har forbindelse til en række, europæiske byer med mange forskellige flyselskaber. På den måde kan du typisk booke en flybillet fra enten Billund, Aalborg, København eller Hamburg til Verona, med kun et enkelt stop undervejs. Mange af disse forbindelser er kun aktive i sommerhalvåret.

Vil man gerne flyve direkte til Verona, er det muligt at booke flybillet til Venedig eller Bergamo lufthavne, som begge ligger ca. 120km fra byen. Her kan man nemt og billigt leje en bil og selv køre resten af vejen. Husk at når du booker hotel eller ferielejlighed hos In-Italia, sammen med flytransport, er du dækket af den danske rejsegaranti under reglerne for pakkerejser. Du kan også få billeje med i samme pakke, og alt til de bedste priser, som matcher hvad du ellers kan finde på nettet.

Hvor skal man bo i Verona?

Veronas historiske bykerne er klar afgrænset mod nord, øst og vest af floden Adige, som slår et stort sving rundt om centrum. Her finder man bl.a. den enorme Arena di Verona og mange andre seværdigheder. Mod syd og til dels vest afgrænses bykernen af et fæstningsværk og hovedparten af in-italias hoteller og ferielejligheder i Verona ligger indenfor dette område. Det giver kort gåafstand til byens seværdigheder, og desuden mulighed for at tage på udflugt fra byens banegård, som ligger lige syd herfor, med gode forbindelser til både Venedig og Milano.

Husk, at når du booker hotel i Verona med In-Italia, så har du mulighed for at få fleksibel ankomst og afrejse, som passer med dine flybilletter, så du kan bo i Verona i 5 dage, 2 dage eller 10 dage, alt efter hvad der passer dig og dine rejseplaner. Vi hjælper også gerne med overnatning i andre byer, hvis du vil have sammensat en rejse til Verona, som inkluderer flere rejsemål.

Mere information til din rejse til Verona

Verona, beliggende ved Adige-floden i Veneto-regionen i det nordøstlige Italien, har omkring 265.000 indbyggere og er den tredje-største by i det nordøstlige Italien. Byen er erklæret verdensarv af Unesco på grund af dens enestående arkitektur og bymæssige struktur.

Verona er især blevet verdensberømt for sin arena, der er verdens tredjestørste bevarede romerske amfiteater (efter Colosseum i Rom og teatret i Capua). Den blev bygget i det første århundrede efter Kristi fødsel og lå dengang uden for bymuren. I begyndelsen blev den brugt til gladiatorkampe og til afbrænding af kristne, hvorefter man benyttede den til dueller, tyrefægtning, udstillinger - og som fæstning. I dag udgør arenaen verdens største opera-scene, og hvert år går mere end 500.000 personer til en opera-forestilling i Arena di Verona.  Af sikkerhedsgrunde er antallet af besøgende begrænset til 15.000 pr. aften, selv om amfiteatret oprindeligt kunne rumme mere end 30.000 gæster og i dag kan rumme helt op til 22.000 tilskuere. Det er en helt særlig oplevelse at overvære en opera-forestilling i arenaen om aftenen efter solnedgang, som du bør unde dig selv.

Af andre store seværdigheder i Verona kan nævnes det romerske teater, der ligger på den anden side af Adige og som er ét af de bedst bevarede romerske teatre i Italien. Ponte Pietra er ud af én ud af kun to romerske broer over floden Adige, som har overlevet tidens tand. Det har dog ikke været uden skrammer, eftersom tyskerne sprængte den i luften, da de forlod byen under anden verdenskrig, hvorefter den blev genopbygget. Et andet ikon fra byens romerske arv er Piazza delle Erbe, der i dag er hjemsted for et frugt- og grøntmarked og som af mange betragtes som Veronas virkelige centrum.

I gaden Via Cappello nr. 23 finder du Casa di Giulietta (Julies hus), som er blevet foreviget i Shakespeares berømte kærlighedstragedie. Huset er for det meste tomt, men det er udstyret med den berømte balkon, og i den lille gård er der en bronzestatue af Julie. Mange besøgende har gennem tiderne skrevet deres navn på en hængelås eller på væggene ved indgangen i håbet om, at det vil gøre deres kærlighed evig. Tæt på Piazza delle Erbe finder du Piazza dei Signori, som under scaligierierne udgjorde byens politiske centrum og hvor du kan opleve de storslåede paladser, Palazzo del Capitano og Palazzo del Comune.

>> Få mere information om en ferie i Verona her

 
search map