Venedig er en romantisk by, hvor charmen især kommer til udtryk om aftenen, når alle besøgende på dagsudflugt har forladt byen. Vi har derfor taget hensyn til både beliggenhed, standard og check-in-procedure ved valg af de lejligheder, som vi formidler. Hos os finder du både ferielejligheder indrettede i den klassiske venetianske stil, ofte med udsigt, hvilket egner sig bedst til voksne, der rejser uden børn - og også lejligheder, der er mere moderne indrettede og har adgang til et privat udeområde, hvilket ofte vil passe bedst til en familie, hvor børnene har mulighed for at få en oplevelse af Venedig, der rækker ud over en hektisk dagsudflugt.