Agriturismo i Peschiera sul Garda ved Gardasøen

Relais Corte Paradiso

Relais Corte Paradiso forrest til højre
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Vælger du Relais Corte Paradiso, så kan du glæde dig til en af de få historiske luksusboliger ved Gardasøen. Her blot ca. 2½ km fra søen og 1½ km fra motorvejsafkørslen finder du lejligheder af høj standard med swimmingpool og i skønne adelige omgivelser. Nogle få 100 m herfra løber floden Mincio, som udmunder i Gardasøen.

Historisk stemning og moderne komfort

Dette vidunderlige og monumentale gods fra 1700-tallet er blevet gennemrenoveret og moderniseret fra top til tå og med nænsom hånd. Lejlighederne ligger i nabobygningen til hovedhuset, som i fordums tid var godsets stalde og avlsbygninger. På trods af den gennemgribende renovering har man formået at bibeholde det originale og rustikke udtryk.

Læs mere om Relais Corte Paradiso

Spring i vandet eller nyd golfbanen

Trods den korte afstand til Peschiera sul Garda og motorvejen ligger Corte Paradiso i rolige og grønne omgivelser omgivet af marker og golfbane (18 huller), som skaber vidde og udsyn. Gæsterne kan tilbringe tiden udendørs ved det poolanlægget (16 x 5 m) eller i et af de mange grønne områder. Corte Paradisos gæster får rabat på golfresortets restaurant (300 m væk) og på selve golfbanen. Du kan desuden, mod betalin, benytte det naboliggende golf resorts wellness-afdeling. Spørg i receptionen og så vil de hjælpe dig med flere tips og gode råd til aktiviteter, seværdigheder og udflugtsmål.

Udforsk dette skønne område

Mulighederne for udflugter i området er uanede: Gardasøen og byen Peschiera sul Garda med sine hyggelige restauranter og shoppingmuligheder ligger blot 2½ km væk, byen byder på en livlig "sommerpuls" og flere af byens restauranter holder en høj klasse, perfekt for dig der holder af fisk og skaldyr. Du har desuden adskillige charmerende steder inden for kort afstand som f.eks. Lazise, Bardolino og Sirmione.
Til det pragtfulde Verona er der ca. 25 km og forudend sin smukke arena og en af verdens mest berømte balkoner (Julias), har du et malerisk historisk centrum fyldt med spisesteder med udeservering og butikker. Kører du derimod nordøstpå, kommer du til det vidunderlige vindistrikt Valpolicella med den verdensberømte Amarone. Hvis du vil besøge det sagnomspundne Venedig, der ligger ca. 143 km væk, går det fint da der er motorvej hele vejen. Motorvejen tager dig vestpå til Milano, som er ca. 145 km væk.

Velkommen til herregården

Modtagelsen af gæsterne sker ved den flotte reception med de tre buer, som fører ind til en stemningsfuld og grøn atriumgård, hvorfra der er adgang til lejlighederne. Personalet taler engelsk og tysk. Bemærk, at der ikke er adgang til slotsgården eller selve herregården. På stedet findes ydermere vaskeri (mod betaling) samt mulighed for bestilling af morgenbrød.

Topmoderne og bekvemme ferielejligheder

Relais Corte Paradiso består af 15 topmoderne og bekvemmelige lejligheder. Lejlighederne ligger i enten stueetagen med en lille have eller på 1. sal med en fin udsigt til hovedbygningen eller golfbanen. De er alle indrettede enten med klassisk antikke eller moderne møbler. Faciliteterne i lejlighederne dækker over satellit-tv, aircondition, opvarmning, telefon, pengeskab, internetadgang og hårtørrer. Lejlighederne har køkkenhjørne (enkelte har skabskøkken), mikroovn, kaffemaskine, elkedel og køleskab. I de fleste af lejlighederne er der sågar opvaskemaskine. Priserne er inklusive brug af de to sovepladser på sovesofaen i lejlighedens opholdsrum.

Læs om lejlighederne på Relais Corte Paradiso

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Appartamenti Villa T14

Bardolino, Veneto

Residence San Michele

Marciaga, Veneto

Residence Besass

Tignale sul Garda, Lombardiet

Anbefalinger til dig

Villa Giada

Imperia, Ligurien

Agriturismo Le Pale

Bogliasco, Ligurien

Hotel Porto Roca

Monterosso, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Veneto

Agriturismo Musella

San Martino Buon Albergo

Residence Liana

Torri del Benaco

search map