Rejser til Longare

Longare - bo tæt ved spændende kulturbyer

Navnet Longare kommer af det lokale udtryk longaria for en lang smal landtange. Denne lille landsby opstod i Middelalderen ved floden Bacchiglione.

Floden var en vigtig trafikåre for handlen, så kontrollen over denne havn var ofte et stridens æble mellem Padova og Vicenza. I krigstider mellem disse drænede folk fra Vicenza floden for vand, således at Padova ikke kunne benytte den til transport.

Kort over Longare 

Klik på kortet herunder for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen samt en oversigt over afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Er du på udkig efter den perfekte feriebolig i Longare? Selv i en lille by, kan det være svært at få et overblik over alle tilgængelige indkvarteringsmuligheder. Derfor har vi i søgemaskinen her på siden samlet vores aktuelle udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i og omkring den hyggelige by. 

Vil du opleve ægte italiensk atmosfære i ferien? Så skulle du måske overveje muligheden for at leje en af vores historiske villaer i Italien

Angiv blot datoer og antal personer for at få en oversigt over de tilgængelige ferieboliger  i din ferieperiode. Det bliver næsten ikke være nemmere at finde den perfekte bolig til din næste ferie i Italien.

Transport

Vil du rejse med fly til Italien, er Venedig Lufthavn den nærmest beliggende lufthavn til Longare. Der er dog heller ikke langt til Verona Lufthavn og Treviso Lufthavn.

Det kan anbefales at leje en bil til ferien i Longare. En lejebil gør det i de fleste tilfælde det nemmere at komme omkring til seværdigheder og er en fordel, når der for eksempel skal handles ind. 

Vil du køre hertil fra Danmark, har du en tur på godt 1.600 km i vente. Deler man turen op med en overnatning undervejs eller er man flere til at køre, er dette en overkommelig afstand for de fleste. Tag dog højde for - særligt i højsæsonen - at der kan gå ekstra tid med at komme ned gennem Europa på grund af tæt trafik.  

Tips og råd til kør-selv ferie i Italien

Restauranter og shopping

Der findes kun et par spisesteder i selve Longare, men man dog blot køre få km for at finde gode restauranter i nærområdet og nabolandsbyerne.

I byens mindre supermarked kan du få det meste til de daglige fornødenheder. Til storindkøb eller hvis du planlægger at tilberede alle måltider selv, kan det dog anbefales at opsøge større supermarkeder og specialforretninger i nærområdet. Det er desuden ofte en interessant oplevelse at gøre sine indkøb på et af de lokale markeder, hvor du udover gode, lokale råvarer også har får mulighed for at opleve det italienske hverdagsliv.

Tag på udflugt til kulturbyer

Longare ligger således perfekt for udflugter til de to smukke og fascinerende byer: Vicenza er kun 10 km væk og Padova 30. Såvel Padova som Vicenza byder på indhold til flere dage.

I Padova bør man ikke snyde sig selv for det mest imponerende udslag af Giottos kalkmalerkunst fra 1300-tallets begyndelse i Cappella degli Scrovegni, hvor alle kirkens vægge fra gulv til loft er udsmykket med store fresker over Jesu liv.

I Padova finder man også mange smukke bygninger fra Middelalderen, og omkring Palazzo della Ragione er der hver dag et stor marked hvor man kan købe frugt, grønt, ost, tøj, sko og meget mere. I centrum ligger også Caffé Pedrocchi, der var et af de mest berømte samlingssteder for de sammensvorne, der i midten af 1800-tallet arbejdede for Italiens samling og Venetos løsrivelse fra Østrig. Den enorme valfartskirke, der er indviet til byens mest kendte helgen, Sankt Antonius fra Padova (ham med grisen), summer altid af messer og skriftemål og besøges hver dag i året hundredvis af pilgrimme.

I Vicenza kan man nyde byens rolige gader og smukke bygninger, eller blot nyde et stille glas Soave fra bakkerne omkring byen og værdsætte, at så få turister finder vej hertil, men blot haster fra Verona til Venedig.

 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Longare

Hvad siger gæsterne i Longare?

8,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 8 anmeldelser