Hotel Villa Tiziana

Officiel kategori

Escapeaways kategori

7,1 Gæstebedømmelser
Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Bo i fred og ro på venezianernes foretrukne ferieø

Hotel Villa Tiziana ligger på Lido di Venezia, som er venezianernes foretrukne ferieområde, og som minder meget om strandvejen nord for København. Der er kun en kort sejltur til Venedig, og du har en lang sandstrand lige i baghaven.

På Lido di Venezia - den ca. 20 km lange smalle ø i lagunen ud for selve Venedig - ligger Hotel Villa Tiziana i en dejlig lille have, hvor du kan nyde en stille stund efter dagens mange oplevelser. Hotellet ligger på en lille fredelig sidevej, som fører lige ned til en af de smukke kanaler. På hotellet, som bliver løbende renoveret, bliver du taget godt hånd om, og det er også her du får serveret dagens første måltid, som for en stor del består af hjemmelavede produkter.

Gode udflugtsmuligheder

På trods af hvad man måske kunne forestille sig, er det både nemt og hurtigt at komme til Lido di Venezia med ”vaporetto’en” – vandsporvognen - , som forbinder øen med selve Venedig og de berømte øer Murano, Burano og Torcello. Der er faktisk forbindelse til Markuspladsen 24 timer i døgnet, hvilket gør beliggenheden meget attraktiv for den, som ønsker at bo i fred og ro udenfor selve Venedig, men samtidig have let adgang til den fantastiske by med de mange seværdigheder. Hører du til de aktive, er der også mulighed for at spille golf på Lido di Venezia.

Nyd freden og roen sammen med de lokale venezianere

Om sommeren er øen Lido di Venezia fuld af badegæster og det er også her Venedigs filmfestival afholdes hvert år i september måned, så her skal du være tidligt ude for at få plads. På Lido di Venezia får du en anden oplevelse af Venedig og samtidig har du mulighed for at nyde roen på den dejlige ø, som er gennemskåret af små kanaler. Du vil bl.a. møde masser af ældre venezianske damer som er på vej på stranden på deres cykel, men naturligvis er stranden også de italienske børnefamiliers paradis, selv om der er væsentligt mere fred og ro end på strandene nord for Venedig. Der er også et rigtig godt udvalg af butikker og restauranter på den lille ø, og prisniveauet er helt anderledes end i selve Venedig.

Transport til og fra øen

Har du valgt at tage til Venedig i bil, har du også mulighed for at få bilen med ud på Lido di Venezia, for der sejler en bilfærge flere gange om dagen fra parkeringsøen Tronchetto. Dog skal du være klar over, at det kan være svært at finde parkeringsmuligheder. Kommer du med fly, går der båd direkte fra lufthavnen til havnen på Lido di Venezia, og derfra kan du tage den lokale bus, som stopper ganske tæt på hotellet.

Pæne værelser med god komfort

Hotellet Villa Tiziana har kun 16 værelser i forskellige kategorier. De er alle pænt og enkelt indrettet og har aircondition, satellit TV, minibar, værdiboks, telefon samt badeværelse med toilet, hårtørrer og badekar eller bruser. Enkelte værelser har også balkon eller terrasse.

Derfor skal du vælge Hotel Villa Tiziana

  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk

Hotel Villa Tiziana er ikke tilgængelig i øjeblikket

Hotel Villa Tiziana er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Venedig Lufthavn: ca. 26 km (1h 40m)
  • Treviso Lufthavn: ca. 52 km (2h 0m)
  • Trieste Lufthavn: ca. 135 km (2h 40m)
  • Verona Lufthavn: ca. 139 km (2h 40m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 166 km (3h 0m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 234 km (3h 30m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 282 km (4h 0m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 290 km (4h 20m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 320 km (4h 20m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Villa Tiziana. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Andrea Gritti 3
30126 Venice

Koordinater

Latitude: 45.4073
Longitude: 12.3656

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere