Bilferie og Kør-selv ferie til Lido di Jesolo

Bilferie til Lido di Jesolo med Escapeaway

I Lido di Jesolo kan du holde Ferie med stort F under solen, langs med en ikke mindre end 13 kilometer lang, bred og særdeles børnevenlig sandstrand – det lyder ikke dårligt, vel?

Lido di Jesolo er en helt klassisk feriedestination for en kør-selv ferie i Italien, hvor ikke mindst børnefamilier kan finde alt, hvad hjertet kan begære. Langs med den nærmest endeløse sandstrand finder i et enormt udvalg af restauranter, isbarer, kaffebarer, slikbutikker, diskoteker og muligheder for underholdning for både små og store.

Minigolf, børnevenlig sandstrand og familie-egnede hoteller

Et sjovt sted for både børn og voksne at underholde sig under ferien på Lido di Jesolo er for eksempel Adventure Golf, som er en stor minigolf-bane placeret i en vidunderlig, tropisk have. Sandstranden er Lido di Jesolos helt store attraktion. Den er det perfekte sted for børnene at slå sig løs, og det gør jo heller ikke noget, at havvandet kun langsomt bliver dybere, så man kan bade med sine børn i tryghed.

Her er god stemning, dejligt klima og glade ansigter. Hvad mere kan man ønske sig? Det skulle da lige være et stort udvalg af børnevenlige hoteller. Det finder I også på Lido di Jesolo, hvor børnepool og godt indrettede, rummelige lejligheder eller hotelværelser er en del af pakken mange af de steder, Escapeaway har fornøjelsen af at samarbejde med. Som børnefamilie kan det være rart at bo i lejlighed med eget køkken, så man for eksempel har muligheden for engang imellem at lave mad selv.

At køre selv giver oplevelser og fleksibilitet

At Lido di Jesolo strækker sig over så langt et område er i sig selv en rigtigt god grund til at gøre ferien her til en kør-selv-ferie. I kan køre i jeres egen bil fra Danmark, og dermed gøre selve rejsen til Italien til en del af oplevelsen. Gennem bilruden kan I nyde de storslåede landskaber undervejs gennem bjergrige Østrig og Italiens maleriske nordøstlige hjørne. Det kan en tur med fly ikke konkurrere med. I kan naturligvis også leje en bil, når I ankommer til lufthavnen. Det er nemt og bekvemt. Uanset hvad vil I nyde den fleksibilitet, det giver at have bil i ferien.

Rejs på kør-selv-ferie til Lido di Jesolo og oplev Venedig

Ud over at udforske selve den langstrakte Lido di Jesolo, vil I utvivlsomt gerne tilbringe et par feriedage med at tage på eventyr i den historiske Veneto-region, som Lido di Jesolo ligger i. I befinder jer faktisk kun 50 kilometer fra enestående Venedig. En uforglemmelig by, hvor både (især større) børn og voksne vil elske at bruge en dag med at besøge de mange storslåede seværdigheder. En tur med gondol er en god måde at få et overblik over byen på i et adstadigt tempo, og børnene vil uden tvivl finde denne specielle måde at transportere sig på meget underholdende.

>> Find ferielejlighed i Venedig her

Tag bilen til nærliggende kulturbyer

Verona og Padua er inden for nem rækkevidde, når I holder ferie med bil. Hvad med en hurtig køretur til Shakespeares magiske Verona? I denne rige by møder den smukke arkitektur med den karakteristiske, lyserøde farve dig som et drømmeagtigt syn. Her holder man opera-aftener under åben himmel med verdensberømte kunstnere i det imponerende amfiteater fra romersk tid – og her foregår Shakespeares kærlighedsdrama ”Romeo og Julie”. I Verona smelter historisk, kulturel, arkitektonisk, litterær og materiel rigdom sammen på en måde, der kun kan inspirere og forføre.

>> Find rejser til Verona her

Studenter-byen Padua er en anden destination, I med fordel kan hoppe i bilen og besøge, når I holder ferie på Lido di Jesolo. En elegant og livlig by, der er hjemsted for et af de ældste og mest prestigefyldte universiteter i Europa. Padua er et historisk og moderne kulturelt centrum, som det er en fryd at udforske. Kontakt Escapeaway, hvis vi skal hjælpe jer med at arrangere jeres perfekte kør-selv-ferie til Lido di Jesolo. Vores lokalkendte eksperter kan guide jer til de bedste hoteller og fortælle jer meget mere om, hvad I kan opleve i området.

>> Se alle hoteller i Lido di Jesolo her

>> Læs mere om kør-selv-ferie

Kort over Lido di Jesolo