Feriebolig i Cison di Valmarino i Veneto

Relais Duca di Dolle

Luftfoto over hovedbygning og annex

Udsigt mod landsbyen Rolle fra terrassen på lejlighed Duca di Dolle

Lejlighed Duca di Dolle

Køkken i lejlighed Vigneti

Værelse Jeio

Værelse Salis

Værelse Molera

Tilføj som favorit

Henter indhold

Midt mellem frodige vinmarker, i et vidunderligt bakket landskab og med en udsigt, der strækker sig næsten uendeligt, finder man Relais Duca di Dolle - som ligger blot ca. 1 times kørsel nord for Venedig - og som tilbyder de skønneste værelser og lejligheder, samt en dejlig pool med panoramaudsigt.

Vigtig vinproducent

Den dejlige vingård tilhører familien Bisol, og stedet har været i deres besiddelse siden 1542. Bisol er en af de vigtigste vinproducenter i området, men efter at familien for få år siden besluttede sig til at udvide deres forretning med turisme, er selve vinproduktionen flyttet til andre lokaliteter.

Læs mere om Relais Duca di Dolle

Hyggelig have og stor pool

Den store agriturismo består af hoved- og sidebygninger, samt af et rødt annex, der i dag er indrettet med stedets mest spektakulære lejligheder. Der hører store jordbesiddelser til Duca di Dolle, og det meste er optaget af vinmarker, men der er heldigvis også blevet plads til en hyggelig have og en stor pool. Herfra er der et dejligt kig mod den lille naboby Rolle, som ofte henligger i morgendis, når solens første stråler når op over de omkringliggende bjerge. Dette er et feriested, der passer til alle aldre, og især i højsæsonen kan det være lidt " larm og støj" i poolen.

Overgiv dig til områdets skønhed

Er man glad for natur, hyggelige snoede bjergveje, små middelalderbyer, vin og gastronomi - ja, så er området omkring Duca di Dolle, der også omfatter den spændende vinrute "Strada del Prosecco" - et absolut must. Heldigvis er denne del af Veneto stort set ukendt blandt turister, så man kan endnu nå at være blandt de første, der udforsker denne lille juvel - og selv garvede Toscana-farere, vil være nødt til at overgive sig til områdets skønhed. Stedet henvender sig primært til par, eller til rolige familier, som forstår at værdsætte den fantastiske stilhed og ro som præger området.

Høj kvalitet

Der tilbydes indkvartering både i lejligheder og i almindelige værelser, hvoraf de fleste er indrettet i år 2007. Kvaliteten er høj, og de der allerede har besøgt en af familiens andre besiddelser, den lille agriturismo Dolcevista, som ligger i Santo Stefano ikke langt derfra, vil ikke være i tvivl om, at her har man at gøre med en familie, der formår at kombinere det bedste inden for moderne italiensk design, med tradition, originalitet og antikviteter. Der er et lille køleskab på alle værelser, så man har mulighed for at afkøle indkøbte drikkevarer, som man er velkommen til at nyde på de fælles arealer. På stedet kan der kun købes vand og vin. Til gengæld arrangeres der somme tider grill-aftener under pergolaen og der er desuden mulighed for at smage deres økologiske vine i Cantina. Til frokost behøver man end ikke at starte bilen, for på stedet tilbereder de kolde platter til frokost, eksempelvis salater, sandwich, oste.

Faciliteter

Hovedbygningen er trefløjet og i tre etager, og rummer både reception, morgenmadsrum, som er indrettet med antikke møbler og et oprindeligt ildsted, opholdsrum med TV, møderum samt 2 lejligheder og 8 værelser. De 2 sidste lejligheder er beliggende i henholdsvis stueetagen og på 1. sal i det røde annex, som ligger ca. 100 meter fra hovedbygningen. Stilen er den samme overalt, lige som kvaliteten, både hvad angår sanitet, køkkener samt møbler. Alle værelser og lejligheder har aircondition og alle badeværelser har enten bruser med vandmassage eller jacuzzi badekar, lige som der er badekåber og føntørrer. Vinduerne i hovedbygningen er ikke store, og derfor har man på 2. sal suppleret med ovenlysvinduer flere steder. Der er helt bevidst ikke fjernsyn hverken i værelser eller lejligheder - men har man behov for at blive opdateret, er der fælles TV i hovedbygningens hyggelige opholdsstue. Der er gratis parkering til alle, og indkøbsmuligheder i Cison di Valmarino, som ligger ca. 3 km derfra. For gæster i lejlighederne er der mulighed for at tilkøbe morgenmad.

Lejlighederne på Relais Duca di Dolle

Etværelseslejlighed Duca di Dolle med 2/4 sovepladser

etværelseslejlighed Duca Di Dolle på ca. 75 m² ligger på 1. sal i det røde annex, og har en stor privat terrasse på ca. 40 m². Lejligheden har køkken med 4 gasblus, italiensk kaffemaskine, ovn, opvaskemaskine samt køleskab. Der er en stor opholdsafdeling med sovesofa (bedst til børn) og lænestole, spisebord og dobbeltseng. Der er bad med jacuzzi-badekar. Terrassen er møbleret, og udsigten over vinmarker og dalen er ubetalelig. Prisen gælder for max. 4 personer.

Toværelseslejlighed Ceo med 2/4 sovepladser

toværelseslejlighed Ceo på ca. 70 m² ligger i stueetagen i det røde annex, og har en stor privat terrasse på ca. 40 m². Lejligheden har køkken med 4 gasblus, ovn, italiensk kaffemaskine, opvaskemaskine samt køleskab. Der er en opholdsafdeling med dobbeltsovesofa (bedst til børn), spisebord og soveværelse med dobbeltseng. Der er bad med jacuzzi-badekar. Den overdækkede terrasse er møbleret, og udsigten over vinmarker og dalen er vidunderlig. Prisen gælder for max. 4 personer.

Skjul teksten

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet

Gæstebedømmelser af Relais Duca di Dolle

Læs personlige anmeldelser af Relais Duca di Dolle som ligger i Veneto. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Relais Duca di Dolle. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 16 anmeldelser fra Relais Duca di Dolle

Fuldstændig fantastisk sted

Utroligt smukt, hyggeligt. roligt, kvaliteten er i top, ualmindeligt hjælpsomt og sødt personale

Læs mere

Vingården man aldrig vil hjem fra

Højt beliggende i det centrale Prosecco distrikt ligge denne oase med passion for perfektion.
Vi havde ganske høje forventninger da vi ankom, Alt blev overskredet med en bred margin....

Fra det velkommende med Prosecco udenfor ved ind-check til det skønne servicemindede personale.

Værelset romantisk rustikt med AC og godt køleskab og badeværelse.
Badeværelse med dusch, bidé og toilet har smukt hængende badekåber der omfavner skønt efter en velgørende dusch.

Pool området med solstole og parasol med en udsigt værd at dø for.

Mulighed for at prøve forskellige typer prosecco inden evt. køb.
Selv en fantastisk Bruschetta på salat seng (god frokost).

Anbefaler at overnatte mindst to nætter gerne flere og forkæle dig selv!
Du finder sikkert din favorit Prosecco under opholdet.

Desuden deres fantastisk store morgenmad hvor du får frisklavet røræg og bacon.
Friske bær til natur yoghurt mm.

Anbefaler alt fra romantisk weekend til forretnings-frokost.

Læs mere

Dejlig oase og god vin

Dejligt sted med skøn swimmingpool
Meget fint at der kan købes frokost på stedet

Læs mere

Skønt sted med meget charme og stemning

Et rigtigt dejligt sted med ægte italiensk charme og stemning, hvor man "kun" kan få slappet rigtig af og komme helt endnu gear.
Man skal dog være opmærksom på, at der ikke serveres aftensmad på sted, hvorfor man altid skal ud at køre efter dette.

Læs mere

Afslapning og forkælelse

Et perfekt sted for stressede mennesker som skal ned i gear. Efter et døgn på stedet med dets fantastiske udsigt og område kan krop og sind slappe af. Er man interesseret i vin og især bobler fra Prosecco er det perfekt.

Læs mere

Fantastisk

Vi boede i Duca - væk fra hovedbygningen. Fantastisk location med udsigt over vinmarker. Absolut det bedste sted på Duca Di Dolle. Meget god service og helt klart et sted vi kommer tilbage til.

Læs mere

search map