Hotel Alemagna

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Patricia Johansson
Besøgt af
Patricia Johansson

Stranden ligger kun 5 minutters gang væk

Hotel Alemagna ligger i den del af Bibione, som hedder Lido del Sole: "Solens strand". Eftersom du bor kun 350 m. fra havet, passer dette hotel perfekt til dig, som ønsker en skøn sol- og badeferie på Italiens Adriaterhavskyst.

Inden for 300 meter finder du også apotek, butikker, barer og restauranter, hvilket kan være dejligt, da du kan lade bilen stå og tage et glas vin eller to til maden. Du kan også vælge at spise på hotellet, som serverer alle dagens måltider, inklusive morgenmad, frokost og middag. Selvom havet ligger et stenkast væk, er det er stort plus - ikke mindst for børnene - at her også er pool til både store og små. De mindste kan desuden benytte en lille legeplads både i haven og på stranden.

Hotel Alemagna er et godt valg for dig som vil have fred og ro

Da Hotel Alemagna ligger i Bibiones mere rolige del, kan du få en rigtigt afslappende ferie her. Du har, hvad du skal bruge inden for nem gåafstand, og du kan uden problemer tage dagene, som de kommer. De kan for eksempel tilbringes ved poolen eller på stranden, hvor der er strandservice (fra fjerde række) med en parasol, en liggestol og en solseng. Badehåndklæder kan du låne på forespørgsel uden ekstra gebyr, og de skal afleveres tilbage dagen inden din afrejse. Ønsker du friske badehåndklæder, kan du bytte de brugte ud mod et minimalt gebyr. Når poolen lukker under siestaen midt på dagen, kan du enten tage på stranden eller sætte dig på Hotel Alemagnas terrasse med noget godt at drikke. Eller hvad med selv at nappe dig en siesta på værelset? Vil du låne en god bog med, så kan du se udvalget i hotellets lille fællesrum.

Masser af liv på den børnevenlige gågade

Når du synes, det er tid til lidt mere liv og bevægelse, kan du begive dig mod Spiaggia, som er Bibiones mest centrale del. Til byens termale bad er der en kilometer, og går du 400 meter mere, kommer du frem til Viale Aurora. Her ligger butikker, barer og restauranter på rad og række. Om aftenen, når vejen lukkes for trafik, bliver dette til en livlig gågade, hvor børnene kan løbe frit omkring. Butikkerne har åbent indtil kl. 10 om aftenen, hvilket passer fint, hvis du lige vil gå en tur efter middagen. Fra Lido del Sole til Spiaggia kan du enten tage den lokale bus, gå eller cykle langs med strandpromenaden. Der er mulighed for at låne en cykel på hotellet alt efter tilgængelighed, og ellers findes der cykeludlejere i Bibione, hvis du ikke har din egen med.

God buffet tre gange om dagen - eller bare morgenmad

Hvis du vil, kan du bare tilvælge morgenmad på hotellet, og så prøve Bibiones mange forskellige restauranter under din ferie. Morgenmaden, som serveres i restauranten mellem kl. 07.30 og kl. 10.00 kan - på forespørgsel - også nydes ude ved poolterrassen. I buffeten finder du pølser, skinke, ost, brioche, kager, brød, yoghurt, toast, æg og bacon, så du behøver bestemt ikke at gå sulten fra bordet. Bestemmer du dig for, at du også vil have frokost på hotellet, serveres også denne som buffet. Den kan indeholde alt fra pasta, supper, ris, kød og salater til vegetariske retter og desserter. Hvis du skal på udflugt, får du en madpakke med, hvilket kan være meget praktisk. Også om aftenen kan du vælge fra en buffet, som serveres mellem kl. 19.00 og kl. 20.30 (ud over før og efter højsæsonen, hvor restauranten allerede lukker kl. 20). Om aftenen kan du sidde under åben himmel og spise. Til frokost og middag indgår der vand, vin, juice, Pepsi, kaffe og te. Sidst, men ikke mindst, er der en børnemenu til børn mellem 2 og 12 år, og hvis de har specielle ønsker, kan I spørge kokken. Er børnene rastløse, så er der ofte mulighed for at flytte måltiderne lidt. Spørg personalet.

Hyggelige værelser med balkon

Vi kan tilbyde dig værelser, som er udstyret med aircondition, satellit-tv, pengeboks, minibar og hårtørrer. Wi-Fi finder du nede i receptionen. Hotellet har 33 parkeringspladser, og er der ikke plads, kan du parkere på gaden, hvor der både findes gratis parkeringspladser og parkeringspladser, hvor du skal betale. Men hør med receptionen, så hjælper de dig med de bedste råd.

Derfor skal du vælge Hotel Alemagna

  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Hotel Alemagna er ikke tilgængelig i øjeblikket

Hotel Alemagna er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Dejlig atmosfære og gastronomi i Udine: ca. 72 km
  • Trieste Lufthavn: ca. 67 km (1h 0m)
  • Treviso Lufthavn: ca. 96 km (1h 20m)
  • Venedig Lufthavn: ca. 100 km (1h 20m)
  • Verona Lufthavn: ca. 225 km (2h 30m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 251 km (2h 40m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 318 km (3h 20m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 367 km (3h 50m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 375 km (4h 10m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 405 km (4h 10m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Alemagna. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • Motionsrum
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Michelangelo 17
30020 Bibione

Koordinater

Latitude: 45.6344
Longitude: 13.0278

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere