Feriebolig i Bardolino ved Gardasøen

Appartamenti Bellavista

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Appartamenti Bellavista har som sagt et fint område, hvor du er omgivet af smuk natur. Her kan du fuldt ud koble af og nyde din ferie og området gør, at du er tæt på den skønne Gardasø, som blot ligger et par kilometer væk. Med andre ord en perfekt kombination for dig som vil opleve Gardasøen og dens omgivelser på bedste vis.

Benyt lejligheden til at se dig omkring

Da du bor på søens østlige side, har du flere spændende attraktioner inden for dagsture. Hvis du tager 5 km nord for kommer du til bl.a. byen Garda med sin dejlige promenade, hvor du kan nyde en afslappet ferie puls, gode drinks og store is. Malcesine har du omkring 32 km til, som er populært for sit fina lille centrum, og hvis du har mulighed, så arranger det gerne således at du tager hertil for f.eks. at spise en dejlig frokost ved søen.

Tager du omkring 7 km sydpå, har du derimod det maleriske Lazise, som også byder på gode restauranter og dejlig atmosfære. Syd for Lazise er børnenes paradis, Lake Country, et sted fyldt med spændende aktiviteter for både store og små, og hvor du kan tilbringe en hel dag.

Verona er en by, du ikke bør gå glip af, og bortset fra Julies balkon, byder byen på hyggelige gader, pladser, smukt stadion (arenaen) og en masse shopping. Kan du lide vin, kan du benytte lejligheden til at tage en runde ud til det verdensberømte vindistrikt Valpolicella, der er kendt for sine Amarone vine og vingården Masi. Her kan du i fred og ro tage den tid du skal bruge til at stoppe ved en af vingårdene for at prøvesmage og købe gode sager med dig hjem.

Læs mere om Appartamenti Bellavista

Tilbring en herlig dag ved poolen

Selvom der findes masser at se og gøre rundt om søen, kan det være dejligt bare at blive en dag "hjemme", ligge i solen og tage dagen som den kommer. Og dette gør du egentlig bedst på din møblerede terrasse eller balkon i en af solsengene, som findes fint placeret rundt om poolkanten, hvor du desuden har udsigt over søen.

Når du så får lyst til at røre dig lidt kan du gå lange dejlige ture eller cykle, spille bordtennis eller tennis, som du bare har et par hundrede meter væk. Til børnene har man lavet en legeplads, hvor de kan lege og måske møde nye venner. Du kan pakke alle ind i bilen og tage en "stranddag" ved Spiaggia Punta Cornicello, Lido Holiday Beach eller Spiaggia Lido Mirabello. Disse bagemuligheder har du i og rundt om Bardolino.

Hvis I får lyst til at grille..

Eftersom du bor med selvforplejning kan du når som helst kokkere lige, hvad du har har lyst til at spise, hvilket er meget praktisk. Og får du lyst til at grille, så kan du pakke en lille kurv og gå ned til fællesgrillområdet. Når du så i stedet har lyst til at blive serveret for, kan du begive dig ud til Bardolino, hvor du finder flere barer, pizzarier og restauranter. Den nærmeste ligger ca. 1,6 km væk. I Bardolino findes det meste du behøver, som bank, apotek, benzinstation og supermarkeder.

Moderne lejligheder med balkon eller terrasse


Der findes 12 lejligheder på Bellavista, og de er alle indrettede, så at du skal kunne nyde godt af en bekvemmelig ferie. De har alle privat møbleret terrasse/balkon på forsiden, så du kan nyde udsigten over landskabet. De er alle udstyrede med vaskemaskine, sat-tv, pengeboks, aircondition, mikroovn samt elektriske kogeplader.

Det kræver bil at bo her, og der findes fri parkering, en parkeringsplads pr. lejlighed.

Lejlighederne på Appartamenti Bellavista

Treværelseslejlighed Plus med 4/6 sovepladser (med terrasse)

Lejlighederne er ca. 50 m² store og ligger i stueetagen. De består af stue med køkkenhjørne og sovesofa til to personer, et soveværelse med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge og et badeværelse med bruser og wc. Lejlighederne har privat terrasse med bord og stole.

Treværelseslejlighed Top med 4/6 sovepladser (med terrasse og søudsigt)

Lejlighederne er ca. 50 m² store og ligger i to plan med indgang stueetagen. I stueetagen finder du stue med køkkenhjørne og sovesofa til to personer samt udgang til møbleret terrasse med søudsigt, et soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. På første sal er der endvidere et soveværelse med to enkeltsenge samt balkon med søudsigt og badeværelse med bruser og wc. .

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Residence San Michele

Marciaga, Veneto

Residence Onda Blu

Manerba, Lombardiet

Residence Experia

Peschiera sul Garda, Veneto

Anbefalinger til dig

Ghiacci Vecchi

Campiglia Marittima, Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Agriturismo Le Querciole

Casciana Terme, Toscana

Populært i Veneto

Hotel Quattro Fontane

Lido di Venezia

Agriturismo Musella

San Martino Buon Albergo

search map