Rejser til Preggio

Ferie i charmerende middelalderby på bakketop

Preggio er en lille, ja endog en meget lille umbrisk middelalderlandsby med kun 121 indbyggere ifølge den seneste opgørelse.

Den lille landsby ligger på en bakketop over Niccone-dalen på grænsen til Toscana. Du befinder dig her i "Italiens grønne hjerte" omgivet af rullende bakker, vinmarker, olivenlunde, ege- og kastanjeskove, hvor det føles næsten som om, at intet har ændret sig i århundreder.

Det er således ikke et sted man rejser til for et vildt natteliv. Herude på landet 14 km fra Umbertide er aftenerne stille, men der er dog både barer, en restaurant og et par minimarkeder.

Trods sit lave indbyggertal er Preggio da på heller ingen måde en død by. I mere end 20 år har byen således hver sommer været vært for en musikfestival med blandt andet kammermusik, kor, og en meget anerkendt opera ved kirken med professionelle sangere og en hær af frivillige, hvortil der ofte er rift om billetterne. I den tredje weekend i oktober tiltrækker byen ligeledes besøgende fra nær og fjern til den årlige kastanjefestival. 

Kort over Preggio

Klik på kortet herunder for et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og afstande fra byer i Nordeuropa.



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway kan vi tilbyde dig et udvalg på mere end 1.500 ferieboliger i Italien, hvilket inkluderer mange håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i Umbriens idylliske landsbyer. 

Skal du afsted med en lidt større gruppe venner eller familie, kan vi varmt anbefale dig at leje en villa i Preggio. Her kan I nyde ferien helt uforstyrret og skal ikke tage hensyn til andre gæster, men kan nyde have, terrasse osv. for jer selv.

Brug søgemaskinen ovenfor til at få et hurtigt over tilgængelig ferieboliger i og omkring Preggio. 

Har du spørgsmål om de forskellige muligheder for indkvartering, eller vil du bare gerne have hjælp til at træffe det helt rigtige valg, er du selvfølgelig velkommen til at ringe til os for flere gode råd.

Transport

Der er omkring 1800 km at køre til Preggio, hvilket med en overnatning undervejs er en overkommelig afstand. Men mange foretrækker dog at flyve for at få mest mulig tid i Italien og slippe for de mange timer i bil ned gennem Europa.

Vil du flyve, er Perugia lufthavn det nærmeste sted at lande i forhold til Preggio. I skrivende stund betjenes denne lufthavn blandt andet af lavprisflyselskabet Ryanair, og det burde være til at finde en forbindelse fra Danmark - eventuelt med en mellemlanding undervejs. 

Da flyselskaberne i Europa jævnligt ændrer deres ruter, bør du altid søge efter aktuelle informationer i søgemaskinen her på Escapeaway. Du kan så sammenligne aktuelle priser på rejser fra alle flyselskaber, der flyver til denne og andre lufthavne i Italien.

Der er busforbinde til Preggio fra Umbertide, hvortil du blandt andet kan tage toget fra Perugia og Firenze. Vil du gerne hurtigt fra lufthavnen, er billeje dog som regel at foretrække. Ikke mindst fordi du med en lejebil får meget mere frihed til at udforske regionen seværdigheder i dit helt eget tempo. 

Restauranter og indkøb

Er byens ene restaurant ikke nok, bor du blot 15-20 minutters kørsel fra markedsbyen Umbertide og Trasimenosøens byer, hvor der er flere spisesteder og supermarkeder. 

Om sommeren arrangeres der desuden nogle gange fællesspisning til rimelige priser på byens piazza. En oplagt chance for at mingle med de lokale.

Udflugter

Preggio har en god beliggenhed i forhold til mange af regionens mest interessante seværdigheder. Inden for en times kørsel er for eksempel en række andre hyggelige middelalderbyer som Assisi, Cortona, Gubbio, Perugia, Spoleto og Sansepolcro.

Til de lidt længere dagsudflugter er oplagt mål spændende byer som Orvieto, Siena og ikke mindst Firenze

Lokale links

Du finder hjemmesiden for musikfestivalen her

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Preggio