Hotel i Cittá della Pieve i Umbrien

Hotel Vannucci

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Den hyggelige middelalderby Città della Pieve har en fin beliggenhed på en bakke 500 meter over havet med en fantastisk udsigt over landskabet. Det er ikke mærkeligt, at mange sætter stor pris på byen, ligesom på det lille hotel Vannucci. Stemningen er afslappet og familiær, og sammen med den smagfulde indretning, giver det en helt særlig atmosfære som gør, at hotellet har mange stamgæster. Her vil Orlando og hans søde personale gøre alt hvad de kan, for at du får en uforglemmelig ferie.

Et hus med "historiske vingeslag"

Allerede ved første blik er det let at fornemme, at huset har en historie. Den gamle herskabsvilla Mirafiori opførtes oprindeligt til en uægte datter af den italienske konge. At villaen ligger så centralt er et stort plus, for på den måde kan du gå til alt i den lille hyggelige by. Samtidig bor du lige i smørhullet hvad angår udflugtsmuligheder, og da byen ligger på grænsen mellem Umbrien og Toscana, har du alle muligheder for at udforske begge de spændende regioner. Hvis du har brug for gode forslag, kan du altid spørge i receptionen, hvor de hellere end gerne giver gode råd, men i flæng kan vi nævne Orvieto, Marmorvandfaldene, Den døende by - Civita di Bagnoregio, Perugia, Assisi og Trasimenersøen, men også den smukke Val d'Orcia, vinbyen Montepulciano, pavebyen Pienza og meget, meget mere.

Læs mere om Hotel Vannucci

Fint poolområde til dejlige sommerdage

Det fine lille poolområde er omgivet af en dejlig træterrasse, hvor de bekvemme solsenge står og venter på soltørstende gæster. Poolen er ikke særlig stor, og egner sig bedre til et hurtigt dyp end egentlige svømmeture. Poolen er åben mellem maj og september afhængig af vejret, og du kan bestille en kølig drink og lette snacks i dagens løb.

Når du er færdig med at sole, kan du evt. få lidt motion i hotellets lille fitnesscenter eller slappe af i badstuen, i jacuzzien eller med en god omgang massage. Alternativt kan du gå en lang tur i byens historiske centrum eller i det smukke landskab for at samle appetit til middagen.

Restaurant Zafferano Pievese

Køkkenchefen hedder Vito, og det er ham der tryller i køkkenet. Lokale produkter er en selvfølgelighed, ligesom ferske råvarer. På menuen finder du både fisk, kød, hjemmelavet pasta, men også en god pizza og forskellige desserter. Hotellet har et stort udvalg af vine, og du kan vælge mellem ca. 300 forskellige etiketter. Restauranten har åbent de fleste af ugens dage, men iblandt skal køkkenpersonalet have en fridag, ikke mindst i for- og efterårssæsonen.

Men du skal ikke fortvivle af den grund, for der er mange gode restauranter i byen og det tager blot et par minutter at gå til de nærmeste. Det er vældig praktisk, for på den måde, kan du lade bilen stå og unde dig selv et godt glas vin eller to til maden. Du kan parkere gratis på den store parkeringsplads lige under hotellet.

Komfortable værelser

Hotel Vannucci har i alt 30 værelser i forskellige størrelser og kategorier. Du kan vælge mellem superior- og deluxeværelser, og så har de også to almindelige enkeltværelser. Hvis du ønsker separate senge i stedet for en queensize-seng, kan du bestille det på forhånd. Indretningen er smagfuld og udført af lokale håndværkere. Alle værelser har skrivebord og en stol, og hvis du vælger et deluxeværelse er der også en sovesofa, som kan benyttes som ekstra seng. På værelserne er der aircondition, wi-fi, værdiboks, fladskærms-TV med italienske kanaler, minibar og telefon. Badeværelserne har toilet, bruser eller badekar samt hårtørrer. Alle værelser ligger på 1. eller 2. sal og kan nås med elevator.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 
search map