Rejser til Baschi

Idyllisk velbevaret middelalderby midt i Italien

Baschi er en skøn lille by med 2700 indbyggere, der kan dateres tilbage til Romeriget, og som er beliggende omkring middelalderborgen af samme navn.

Byen er hyggelig og romantisk og kirken San Nicolo fra det 16 århundrede er klart et besøg værd. Det samme gælder det hellige sted Santa Maria della Pasquarella. Byen huser indtil flere tilbagevendende begivenheder hvert år som f.eks. La Sagra del Porchetto som regel i august måned, hvor egnens typiske retter tilberedt med egnens grise kan nydes i en festlig folkemændge.

Baschi huser også et museum Antiquarium Comunale for de der er interesseret i arkæologiske fund fra lokalområdet.

Kort over Baschi

Klik på kortet herunder for et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og afstande fra byer i Nordeuropa.



Hotel eller ferielejlighed i Baschi

I vores udvalg på mere end 1.500 ferieboliger i Italien er en bred vifte håndplukkede hoteller, ferielejligheder og villaer i Umbrien. Disse er nøje udvalgte for at give dig de bedste betingelser for at nyde en uforglemmelig ferie i "Italiens grønne hjerte".

Brug søgemaskinen ovenfor til at finde tilgængelig ferieboliger i og omkring Baschi. Måske vil du opleve, at der udover hoteller og ferielejligheder er mulighed for at leje hele villaer i Umbrien. Dette er især et interessant tilbud for dig, som skal på ferie med en større gruppe, for eksempel flere generationer af familien eller en flok venner. Denne ferieform giver jer masser af privatliv og fuld rådighed over pool, have osv. 

Har du flere spørgsmål om de forskellige ferieboliger i Baschi eller andre dele af Itaien, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vores rejsekonsulenter er klar med anbefalinger og gode råd tilpasset dine ønsker.

Lufthavne og lokal transport

Skal du holde ferie i Baschi, er Perugia Lufthavn nærmest - en af Italiens mindre lufthavne, men alligevel ofte interessant for ferierejsende på grund af Ryanairs tilstedeværelse. Du kan dog eventuelt også søge efter flyrejser til Rom Fiumicino Lufthavn, som også ligger inden for rækkevidde. Dette er Italiens største med et bredt udvalg af flyforbindelser til hele Europa - heriblandt Danmark.

Uanset hvor du foretrækker at lande, kan du bruge søgemaskinen her hos Escapeaway Rejser til at finde de laveste priser blandt alle flyselskaberne på de datoer, der passer bedste til din ferie. 

Man kan tage toget fra Rom til Orvieto, der ligger omkring 15 km fra Baschi, og tage taxi eller bus det sidste stykke. Ligeledes er der busforbindelse fra Perugia til byen. Benytter man offentlig transport skal man dog ofte være indstillet på at bruge adskillig flere timer på at nå frem fra lufthavnen end med bil. Derfor kan det i de fleste tilfælde anbefales, at leje en bil. Det giver også flere muligheder for at tage på spontane udflugter i løbet af ferien uden at være afhængig af køreplaner. Byen ligger ikke langt fra motorvejen mellem Firenze og Rom.

Restauranter og indkøb

I selve byen ligger kun et par restauranter, men du behøver dog blot køre til nærliggende Orvieto for at finde et ganske stort udvalg af spisesteder og butikker.

Udflugter

Det er ikke kun for et større udvalg af spisesteder, du bør lægge vejen forbi Orvieto. Når du går rundt i den smukke middelalderbys gamle gader, er du overalt omgivet af sporene fra byens rige historie. Du kan for eksempel næsten ikke undgå at lægge mærke til duomoen fra det 14. århundrede, som næsten virker for stor i forhold til byens størrelse.

Orvieto er bare én af de mange maleriske landsbyer, du har inden for rækkevidde, når du bor i Baschi. Det kan for eksempel også varmt anbefales at køre en tur til den smukt beliggende Todi eller Viterbo med de varme kilder.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Baschi