Mere om Volterra

Det Volterra, vi ser i dag, er ikke mere end en tredjedel af størrelsen på det etruskiske Volterra! De andre to tredjedele er simpelt hen eroderet væk mod vest, i det område, man kalder le Balze (skrænterne).

Byens hjerte er Piazza dei Priori, pladsen foran rådhuset Palazzo dei Priori (1208-54), det ældste af sin slags i Toscana og muligvis forbillede for Firenzes Palazzo Vecchio.

De mange våbenskjolde på facaden hidrører fra skiftende florentinske guvernører. Over for dette palads ligger Palazzo Pretorio (engang Palazzo del Capitano del Popolo), der er opstået ved sammensmeltningen af adskillige bygninger fra det 13. årh. Yderst til højre findes Torre del Podestà, oprindeligt et fæstningstårn, der blev indrettet til beboelse allerede i begyndelsen af 1500-tallet.

Just bagved ligger Duomo’en i pisansk inspireret romansk stil med den karakteristiske brug af sort og hvid marmor i striber (opført i 1100-tallet, ombygget i 1200-tallet; kampanilen er derimod fra 1493). Indvendigt er den kraftigt ombygget i 1500-tallet, men huser mange interessante kunstværker af ældre dato. Læg mærke til den falske granitsøjler: det er mursten dækket af et puds fuldt af granitstøv. Bagved domkirken ligger Battistero, dåbskapellet, ligeledes i pisansk romansk stil, dog her fra 1200-tallet. Kapellet er som Firenzes ditto ottekantet. Indvendigt er det forbilledligt simpelt og rent med kun et par få skulpturer fra 1500-tallet; døbefonten er fra midten af 1700-tallet.

Hvis man vil se noget af den kunst, domkirken har været prydet med gennem tiderne, skal man besøge det lille museum, Museo Opera del Duomo (eller di Arte Sacra), der ligger til venstre for kirken i via Roma. Museet har åbent dagligt 9-13 og 15-18, og det huser en del malerier, træarbejder, skulpturer og andet fra det 12. årh. og frem. NB. Samme billet som til etruskermuseet.

Af stor interesse for de arkæologisk inklinerede er Museo Etrusco Guarnacci, en af de største samlinger af etruskisk kunst i Italien (åbent 9-19). Til eksempel kan nævnes at der er ikke mindre end 600 urner! Grunden til denne imponerende samling blev lagt i 1732, og den voksede hastigt i hint århundrede gennem flere klerkes interesse og efterfølgende donation af deres samlinger. Museet har trods navnet også en forhistorisk del, hvor fokus er på jernalderen. Museet bærer stadig præg af at være blevet omorganiseret sidste gang i 1800-tallet. Stilen vidner fint om den tids syn på museer: jo mere jo bedre, og så meget som muligt på så lidt plads som muligt, med nødtørftige tekster. Sarkofagerne er således inddelt efter motiv: et helt værelse til hver med 15-25 varianter af temaet. Motiverne kommer i øvrigt i altovervejende grad fra den græske kultur med heroiske motiver (Perseus), motiver taget fra Illiaden og Odysséen og mytologiske motiver. Blandt de uendelige mængder fund er to værker specielt fascinerende: gli Sposi (1. årh. f. Kr.) og bronzestatuen kaldet Ombra della sera, der beviser, at en moderne kunstner som Modigliani intet nyt har skabt. Værd at bemærke er, at den øverste etage er nyindrettet og særdeles seværdig: helt igennem en moderne fremstillingsform.

Værd at se er bestemt også byens fæstning, la Rocca, som nok er en af Italiens prægtigste Renaissanceborge. Den første borg blev opført i midten af 1300-tallet (den udgør nu delen Rocca Vecchia mod øst), og den anden (Rocca Nuova mod vest) lod florentinerne opføre efter at have plyndret byen i 1472. Der er altså i grunden tale om to borge, som er blevet forbundet af lange kronede mure, hvilket giver fortet dets besynderligt langstrakte udseende. Desværre kan man ikke se nærmere på herlighederne, eftersom de nu tjener som topsikkerhedsfængsel. Det kræver en speciel tilladelse fra Justitsministeriet at komme ind (eller en grov forbrydelse...).

Helt op til de middelalderlige mure mod vest ligger San Francesco, som, skønt den stammer fra 1200-tallet, er blevet voldsomt forandret gennem tiden. Den ville være ret intetsigende, hvis det ikke var for det lille kapel, Capella della Croce di Giorno, som ligger helt oppe til højre for hovedalteret. Kapellet er udsmykket med en imponerende freskocyklus fra 1410, der skildrer den apokryffe legende om det Hellige Kors.

Lad os heller ikke glemme muligheden for at gå på Pinacoteca e Museo Civico i Via dei Sarti (åbent 9-19), hvor vi finder en fin lille samling af malerier (og anden kunst), især fra tiden fra 1300-1600.

Et glimt af etruskertiden kan man til gengæld få ved at gå ned ved domkirken til Porta all’Arco, en af de gamle etruskiske byporte fra den tid, hvor byen var 3 gange så stor som i Middelalderen. Man kan også kaste et blik på de store udgravninger af ruinerne efter et romersk teater og de tilstødende bade med mosaikgulve.

Spise og drikke i Volterra
Man har mange muligheder for at spise og drikke godt i Volterra. Et par af de anbefalelsesværdige steder er:

- Bar dei Poeti, Via Matteotti 57, tel. 0588 80522. Her er der god stemning og et fremragende udvalg af våde varer. Den ungdommelige stemning forhindrer ikke mange af byen ældre mænd i at hænge der, medens fruerne naturligvis holder sig til hjemmet og kirken. På baren kan man spise en af de uprætentiøse pannini, og hvis sulten er større, kan man gå ind til naboen, Osteria dei Poeti, hvor maden er lækker og prisen helt fornuftig.

- Porcellino, Vicolo delle Prigioni, tel. 0588 86392. En god og simpel restaurant, hvor man både kan nyde de lokale retter og spise noget så utoscansk som en pizza. Der er borde både inde og ude.

- Ombra della Sera, Via Gramsci 70, tel. 0588 86663. En af byens bedste restauranter, hvor den vel tillavede mad kan kombineres med de store toscanske vine eller blot en beskeden flaske af husets.