Villa i Terricciola i Toscana

Villa San Luigi - Badia di Morrona

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Foruden sit store areal på hele 450 m², som er fordelt på to etager, er der en velholdt have og en dejlig udendørs pool. Villa San Luigi som tilhører vingården Badia di Morrona, er et af i alt tre huse, som ligger i samme område. Huset er indhegnet, for at give mere privatliv, og det ligger ca. 130 meter fra nærmeste nabo, hvis du regner afstanden mellem selve husene. Det er en villa til et større selskab, som ønsker god plads og bekvemmlighed.

Komfortabelt hus med rustik charme

Du kommer ind i et stort fint opholdsrum, hvor du ikke kan undgå at bemærke det smukke hvælvede stenloft, som sætter stort præg på villaen. De bløde sofaer og lænestole i hvidt og rødt indbyder til afslappende stunder, hyggeligt fællesskab og gode snakke. I rummet er der også en stor åben pejs og en spisestue. Køkkenet er klassisk med synlige loftsbjælker og mørkebrune skabslåger. I stueplan er der et soveværelse med to separate senge samt badeværelse og sauna. De øvrige soveværelser og badeværelser ligger en etage op. Huset er rummeligt og passer til dig som rejser med et større selskab af venner og/eller familie. Der hører også en stor veranda med bord og stole til villaen, hvor du kan nyde dine måltider udendørs.

Læs mere om Villa San Luigi - Badia di Morrona

Du bor i et skønt område

Nøglen til huset henter du i receptionen som ligger ca. 800 m væk. Efterfølgende følger enten Lisa eller hendes mand Francesco dig hen til huset, og viser dig hvordan det hele fungerer. Servicen er i top, og Francesco, som er gårdens altmuligmand er næsten altid til at få fat i på mobilen 24/7, hvis det skulle være nødvendigt. Måske kender du allerede Toscana, men hvis du har brug for tips og råd til aktiviteter og udflugtsmål, kan du altid kontakte receptionen. Her gør de deres yderste for at hjælpe, hvis det overhovedet er muligt.

Villa San Luigi er et godt udgangspunkt, og herfra kan du nemt og enkelt besøge flere af regionens mest elskede seværdigheder. Kulturbyer som Firenze og Siena når du på et par timer med bil og blot en times kørsel fra stedet, kan du slentre rundt i Volterra's og San Gimignano's hyggelige gader. Hvis du har brug for lidt større variation, kan du hoppe ind i bilen og køre ca. 40 km mod vest til den toscanske kyst, hvor du kan sole og bade og fremfor alt smage på havets herligheder. Vælger du derimod at køre mod øst kommer du til Chiantis smukke bakker og vinmarker. Som sagt har du et rigtig godt udgangspunkt fra Villa San Luigi.

Tag en dag eller to ved poolen

Iblandt kan det være dejligt at tage en dag "hjemme", og så er det ekstra bekvemt at have sin egen have og private pool. Her kan du slappe af i en af solstolene, hvor den største udfordring vil være, at traske ind i køkkenet for at hente noget koldt at drikke.

Når du føler, det er tid til at røre sig lidt, kan du gå nogle skønne vandreture. Gårdens jord dækker nemlig ca. 600 ha, hvoraf de 110 består af vinmarker, 40 af olivenlunde og de resterende af skov og marker. Her kan du oven i købet møde nogen af skovens indbyggere som bl.a. består af egern, vildsvin og fasaner. Sætter du pris på at ride, er der også mulighed for dette, og du kan bl.a. ride på Badia di Morrona's jorde. Foretrækker du at se landskabet fra en cykel, kan du få hjælp til at leje cykel eller scooter i receptionen.

Madlavningskursus, vin - og olivenoliesmagning

Mad og vin er noget som de fleste sætter pris på, og hvis det også gælder dig og dit rejseselskab, har I mulighed for at deltage i et madlavningskursus, hvor I lærer at lave traditionelle toscanske retter. Da Villa San Luigi tilhører en af områdets største vingårde, Badia di Morrona, kan I også tage på vin- og olivenoliesmagning oppe ved gårdens vinkælder og olivenpresse. Der kan I købe jeres favoritter med hjem, og de producerer rigtig gode vine, så gå ikke glip af at smage på nogen af dem,

Når det gælder madlavning på hjemmeplan, kan du benytte det find landkøkken. Her kan du fremtrylle lækre retter, og der er også mulighed for at grille, hvis du har mere lyst til det. Du kan vælge om du vil spise inde eller ude på verandaen, hvor der er et langt spisebord og stole til alle.

Hvis du vil forkæle dig selv, kan du oven i købet bestille en privat kok, som sørger for, at du får en uforglemmelig oplevelse.

Du har flere små byer i nærheden

Gården har sin egen restaurant, som hedder Locanda La Fornace, og som ligger blot 1,2 km fra stedet. Atmosfæren er hyggelig med en stor åben pejs og rustik indretning. Maden er desuden rigtig god, og det samme er servicen. Der er flere restauranter at vælge mellem i nærheden, og der er også flere små byer inden for en afstand af ca. 6-7 km. Terricciola er navnet på den ene, og her er der madbutik, bank, apotek og naturligvis en lokal bar. Alternativt kan du køre til Terme di Casciana, som er lidt større, og her er der også flere spisesteder at vælge imellem.

Der er 10 værelser og 11 badeværelser

I villaen, som er i to plan, er der i alt 10 soveværelser, som alle har privat badeværelse. Derudover er der yderligere et badeværelse og en sauna. Faciliteterne er aircondition (mod tillæg), satellit TV, wi-fi og værdiboks. Ekstra rengøring og skift af sengetøj kan bestilles på stedet mod tillæg.

Lejligheden på Villa San Luigi - Badia di Morrona

Villa m/ 20 sovepladser og privat pool

Villaen på 450 m² er fordelt på to etager. I stueplan er der en stor fin opholdsstue med åben pejs og flere sofaer, lige som der er spiseafdeling med bord og stole, et dejligt landkøkken og et soveværelse med to enkeltsenge. På 1. sal ligger de øvrige otte dobbeltværelser, hvoraf fire har enkeltsenge. Alle værelser har privat badeværelse og så findes der yderligere et badeværelse. Der er veranda med mulighed for at spise ude.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 
search map