Feriebolig i Terricciola i Toscana

Podere La Sughera

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Det bedste ved en beliggenhed som denne er, at du er tæt på både Pisa, Volterra, San Gimignano og Firenze, nogle af regionens mest elskede seværdigheder. Og på ca. en halv time i bil (ca. 40 km) kommer du til Toscanas kystbyer, hvor du kan nyde både fiske- og skaldyrsretter og tage en svalende dukkert i de blå bølger. Da La Sughera tilhører vingården Badia di Morrona, kan du købe gode vine og olivenolie med dig hjem, fra din "egen" gård.

En gård med meget historie og passion

Siden 1939 er gården blevet drevet af familien Gaslini Alberti, som sætter en stor ære i at følge med i udviklingen, og som dagligt arbejder på forbedringer. Badia di Morrona, som gården hedder, er på ca. 600 hektar, hvoraf de 110 består af vinranker, 40 består af oliventræer som glitrer i solen, og resten består af skov og mark. Foruden at producere vin og olivenolie, udlejer familien også villaer og lejligheder som ligger spredt ud over et større område (og alle med egen beskrivelse) samt en hyggelig restaurant. Et gammelt kloster fra 1089 hører også til stedet, og kan lejes til forskellige arrangementer og private fester.

Selv om vinproduktionen er den vigtigste indkomstkilde, og vinen holder en god kvalitet, har man også valgt at producere oliven. Passionen for olivenolie kræver meget tid og omtanke, og familien Gaslini Alberti interesserer sig lige så meget for oliven som for vin, og derfor har de investeret i en helt speciel olivenpresse, så de kan opnå den bedste kvalitet.

Oplev nye spændende ting hver dag

Der er utrolig meget at se og gøre i Toscana, og her finder du mange af regionens mest populære steder som Firenze, Volterra, Pisa, Calci, Buti, Lucca og San Gimignano. Til dig der har overvejet at opleve tenoren på Andrea Bocelli på hjemmebane, kan det være godt at vide, at du befinder dig nær Leajatico, som er hans hjemby, og hvor han normalt afholder en årlig udendørskoncert.

Når vi taler om vinsmagning, kan det være godt at vide, at du kun har nødig at bevæge dig op til gårdens vinklæder og olivenpresse. Her arrangeres der også madlavningskurser og på forespørgsel, kan du også bestille en privat kok til at kreere din middag. Hvis du hører til de aktive, kan du gå skønne ture i området, og stedets personale hjælper gerne med at bestille rideture, cykler, scooter m.m.

Læs mere om Podere La Sughera

Grønne omgivelser med naturen som nærmeste nabo

Da du bor på landet, og er omgivet af grønt så langt øjet rækker, er det ikke så underligt, at du kan nyde synet af både egern, fasaner og vildsvin når solen står op, eller går ned. Men La Sughera er indhegnet med en jernlåge, så du behøver ikke være nervøs for, at dyrene skal komme ind. Til husene hører en stor dejlig have, hvor der findes en udendørs pool. Rundt om poolen er der solstole og parasoller, som du er velkommen til at benytte, et sted hvor du kan slappe af efter dagens oplevelser og eventyr. Podere La Sughera er et dejligt afslappende sted med rummelige lejligheder, hvor du kan nyde dine måltider og den gode vin udendørs. Grunden er velplejet, og alt-mulig-manden som hedder Francesco sørger for, at du har det godt på din ferie.

Da alle lejligheder har køkken, kan du kokkerere når det behager dig, og der er også mulighed for at grille, elelr at lave pizza i haven, hvilket normalt værdsættes af stedets gæster. Skulle du få lyst til at lade dig betjene, kan du bare gå ned ad bakken, hvor stedets rustikt indrettede restaurant ligger. Her er der hvælvet loft, stor åben pejs og frem for alt et venligt personale. Der serveres veltillavede retter fra Toscana, - dvs. det "enkle" køkken, når det er bedst. Vi anbefaler at du bestille bord, specielt i weekenderne.

Du bor i rummelige lejligheder, og du kan leje dem alle

Der er i alt fem lejligheder fordelt på to forskellige huse. De har alle samme standard og stilen er rustik. Man kan sige at de er enkle men komfortable. Til hver lejlighed hører der et udendørs opholdsområde enten i direkte forbindelse med lejligheden, på grunden eller som balkon. Du kan også leje hele stedet, dvs. alle fem lejligheder, hvis I er flere der rejser sammen. Der er faciliteter som satellit TV, myggenet og værdiboks. Ekstra rengøring og sengetøjsskift betales på stedet.

Læs om lejlighederne på Podere La Sughera

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Villa Sant' Angiola

Terricciola, Toscana

Tenuta Quarrata

Santo Pietro Belvedere, Toscana

Borgo di Alica

Palaia, Toscana

Anbefalinger til dig

Hotel Porto Roca

Monterosso, Ligurien

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Toscana

Casolare di Libbiano

San Gimignano

Fattoria Castelvecchi

Radda in Chianti

search map