Villa i Terranuova Bracciolini i Toscana

Villa Casale Poggio alle Fonti

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Rustik indretning og skøn atmosfære, præcist som det skal være i Toscana, det kan du opleve her på Villa Casale Poggio alle Fonti. Klassiske stengulve og store åbne stenkaminer, synlige bjælker og smukke hvælvinger bidrager til en hjemlig atmosfære. Her kan du leje hovedbygningen eller det hele samlet. På den måde er der plads til et større rejseselskab, unge som gamle.

Villen - til den store familie

Der er som sagt tre huse på grunden. Hovedbygningen, som blot kaldes villaen, er i to etager og rummer op til 11 personer.

I stueplan er der et kontor med skrivebord og sovesofa til to personer, et stort opholdsrum med sofaer og en stor åben pejs, fladskærms TV (digital), en spisestue med et stort bord og stole, et fuld udstyret køkken med tilbehør som køleskab, ovn, kogeplader, opvaskemaskine, bord og stole. Her er der også et soveværelse med garderobe, stort fransk vindue, hvor du kan komme direkte ud på den møblerede udendørs plads, samt badeværelse med bruser.

En stentrappe fører op til overetagen, hvor du har et rummeligt opholdsrum med stor sofa foran en åben pejs, fladskærms TV og sovesofa til to personer, et soveværelser med dobbeltseng og et walk-in-closet samt badeværelse med hydromassage til to personer, et soveværelse med dobbeltseng og en ekstraseng samt et badevrelse med bruser.

Læs mere om Villa Casale Poggio alle Fonti

Fienile rummer op til fire personer

Der er yderligere en bygning på grunden, og den hedder Fienile, dvs. laden. Til dette fine lille hus hører der et møbleret udendørs område. I huset er der et opholdsrum med køkkenniche, bord og stole. Der er en sovesofa til to personer, fladskærms TV og åben pejs. I køkkenet er der køleskab og ovn. Der er også et rummeligt soveværelse med dobbeltseng, garderobe og badeværelse med bruser.

Il Nido finder du over Fienile

Il Nido (fuglereden) hedder lejligheden som ligger over Fienile, dvs. på 1. sal. Du har egen indgang. Il Nido rummer to personer, og har et opholdsrum med køkkenniche, som du kommer til på ydersiden via en trappe, der er et soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruser.

Om du vil lære at lave toscansk mad

Hvis du har lyst til at lære at lave toscansk mad, så har du muligheden her. Villa Casale Poggio alle Fonti samarbejder nemlig med forskellige kokke i området. Du kan bestille forskellige lokale specialiteter, og så er du selv med til at tilberede lækkerierne. Kurserne plejer at vare ca. 5 timer, og afsluttes med en middag. Er du interesseret i dette, eller vil du vide mere om, hvad du kan se og gøre i området (der er gode shoppingmuligheder), så informer stedet på forhånd, eller når du ankommer. De kan også arrangere babysitter, morgenmad, daglig rengøring, taxi, udflugter, vinsmagninger og hjælp, hvis du vil leje en vintagebil eller en Harley Davidson.

Du har en fantastisk beliggenhed

Da du bor syd for Firenze, ca. 50 km - og nord for Arezzo, ca. 30 km, har du et godt udgangspunkt. Det skønne Chianti-område ligger tæt på, og til den hyggelige by Greve in Chianti tager det ca. 50 minutter at køre (ca. 40 km). Figline Valdarno ligger mod nord, og det tager ca. en halv time med bil.
Området er vældig populært, ikke mindst, da du har outlets som Prada i kort afstand, ca. 8 km.

Andre gode udflugtsmål som du ikke bør gå glip af er Cortona, Siena, Montepulciano, Pienza, Volterra og San Gimignano. Du når også Trasimenersøen og det dejlige Umbrien på ca. en time i bil (82 km) afhængig af trafikken. I området kan du vandre, cykle og sejle på floden Arno, som ligger lige ved siden af. Her er naturområder som Balze del Valdarno og pittoreske steder som Valdambra og Pratomagno.

Indkøb og spisesteder

I Montevarchi som ligger ca. 10 km fra stedet, er der flere bar'er, restauranter, apotek og madbutikker at vælge mellem. Her er også banker og praktisk nok en togstation. Perfekt for dig som ikke vil tage bilen med ind til Firenze, hvilket er en god idé, da det er både dyrt og besværligt at finde parkering.

Vil vil gøre opmærksom på, at motorvejen A1, autostrada del Sole går ca. 250 meter fra huset. Du kan ikke se den, men hvis vinden er er i det forkerte hjørne, kan du høre bilerne, hvis du er udendørs.

Stilen er helt igennem toscansk

Ovenfor har vi allerede præsenteret de forskellige boliger. Det vi kan tilføje er stilen, som er typisk toskansk både hvad gælder valg af farver, form og materialer. Hvis du lejer villaen, lukkes Fienile og Il Nido, så der ikke er andre gæster på området samtidig.

Villaerne på Villa Casale Poggio alle Fonti

Villa 7+4 sovepladser

Hovedbygningen som rummer op til 11 personer

Villa + Fienile 9+6 sovepladser

Hovedbygningen sammen med Fienile, som totalt kan rumme op til 15 personer

Villa + Fienile + Nido 11+6 sovepladser

Hovedbygningen sammen med Fienile og Il Nido, som totalt kan rumme op til 17 personer

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Villa Mezzavia

Cortona, Toscana

La Casetta nel Bosco

Sinalunga, Toscana

Casa Cervognano

Montepulciano, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno

Le Colombelline

Montepulciano

search map