Anmeldelser af Podere Fornacino

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Podere Fornacino

Læs personlige anmeldelser af Podere Fornacino som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Podere Fornacino. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Midt i Toscanas natur og dog tæt på stemningsfulde Siena

Velindrettet lejlighed med adgang til store gård/terrasseområder med fantastisk udsigt over Siena og de omkringliggende vinmarker. Dejlig pool med mulighed for både sol og skygge samt mange havemøbler. Podere Fornacino er et selvstændigt anneks ca 5 km fra Vingården Scopeto, hvor nøglen hentes. Der er derfor ikke personale på stedet. Der er ca 5 km til indkøbsmuligheder. Vi havde booket 9 overnatninger. Vi fik ikke skiftet håndklæder eller sengelinned i den periode. Det er ikke tilstrækkeligt - måske kan de lægge et ekstra sæt håndklæder / sengelinned frem, som man så kan skifte undervejs, når der er så mange overnatninger / daglige brusebad mv. Vi havde selv medbragt badehåndklæder til pool / solbadning.

Anbefaling til kommende gæster

Besøg den nærliggende Sculptur Park - den er et besøg værd!

Podere Fornacino
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Podere Fornacino
Toværelseslejligheden La Caduta med 2 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2013
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Fantastisk udsigt

Super hyggeligt sted, som vi nu har besøgt for andet år i træk. Landligt og fredeligt beliggende med formidabel udsigt over Siena. Venligt og imødekommende personale på vingården, hvor nøglen udleveres.
Masser af plads i lejligheden og gode udenomsarealer med de nødvendige borde stole og solsenge.
Eneste anke er at køkkengrejet er lidt sløjt, både i kvalitet og mængde (bøjede knive, blik-gryder osv.) - men det er jo nok en konsekvens af at gæsterne ikke passer på tingene.....

Anbefaling til kommende gæster

Mulighed for rundvisning på den lille vingård, hvor nøglen udleveres.
Mulighed for at benytte tennisbanerne på det nærliggende hotel (gå-afstand), der har samme ejer som agriturismoen.

Podere Fornacino
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Podere Fornacino
Fireværelseslejligheden La Grance med 5 sovepladser

På trods af lidt myrer i køkkenet og halvsløjt køkkengrej
 
Faciliteter på stedet
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2011
Antal rejsende 5 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Louise og Brian fra Tåstrup boede på Podere Fornacino i Siena fra d. 12. til d. 17. august 2010.

Vi har i perioden 12/8-17/8-2010 boet i Siena på Podere Fornacino. Stedet var perfekt. Sjældent har vi oplevet så fantastisk en beliggehed. På en bakketop og med en udsigt som ikke engang kan beskrives- så smukt var det. Området var stille og fredfyldt, poolen var lækker (også selvom den kun blev benyttet en gang grundet massivt nedbør mens vi var der). Det tog ca. 15 at køre ind til Siena centrum.

Lejligheden: vi havde valgt endelejligheden i stuen (Borgonero) og det var så hyggeligt. Vi kunne sidde helt uforstyrret om morgenen med panorama udsigt. Selvom der var fyldt (og par med børn) var der meget stille og et perfekt sted for en honeymoon som vores var. Køkkenet var sparsomt og der var intet bestik! Hverken en kniv, ske eller noget overhovedet! Fugen ved badet var gået så der var nærmest oversvømmelse på toilettet efter et bad. Men det er småting.
Det negative: Beskrivelsen af hvordan vi kom dertil var meget dårlig! Vi kørte rundt i mange timer og blev meget fustrerede. Vi havde GPS med men dette område var ikke registreret (ikke rigtig vej, men grusvej en del af vejen) og vi måtte stoppe MANGE gange for at bede om hjælp. Til sidst fandt vi det nærliggende relais Borgo Scopeto og de var så venlige at ringe til ejeren som så kom med nøglen og kørte os resten af vejen. Note- det viste sig at være sølle 500 meter derfra og stedet (relais borgo scopeto) viste sig til at rumme den bedste madoplevelse under ferien (det er et 4 stjernet hotel med tilhørende restaurant- dyrt men uden sammenligning).

Vi var også til vinsmagning i San Gimignano som var booket gennem in-italia. Det var en helt fantastisk oplevelse, vi fik så lækker vin, brød,ost,kager,rundvisning mm. og det var hver en krone hver. De var så søde og da vi var blevet temmelig beruset fik vi lov at gå en tur igennem deres vinmarker og få rusen af:-). Det eneste negative ved oplevelsen var igen at vejanvisningen som vi havde fået på mail af in-italia var så dårlig og vi endte 2 forkerte steder før vi fandt det.

Vi havde derudover planlagt vores ferie så vi kunne opleve palioen i Siena. Det var en helt fantastisk oplevelse som vi ikke ville have været foruden. Vi tog til Siena tidligt og parkerede udenfor selve byen hvilket viste sig at være et meget klogt valg.
Alt i alt en fuldstændig fantastisk ferie og vil meget gerne tilbage. Vi har været meget glade for korrespondancen imellem in-italia og har fundet den yderst hjælpsom og professionel. Vi kan se fra tidigere rejseoplevelser fra stedet hvor svært det har været at finde og disse beskrivelser er flere år gamle så vi håber at i vil gøre noget ved dette i forhold til de fremtidige gæster.

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Rie og Peter fra Vedbæk boede på Podere Fornacino i Siena fra d. 2. til d. 9. august 2008.

Vi har haft en meget dejlig tur, og alt er gået fuldstændigt, som vi har planlagt sammen med jer.
Gården vi derefter boede på, lå lidt længere væk fra Sienna end vi troede, og vejen dertil (det sidste støvede stykke) er ubeskrivelig. Vi har en sort bil, og den fik vi først tilbage, da vi vaskede den ved hjemkomsten til Danmark. Støvet lå tommetykt, og det kunne ikke spules af med den vandslange på gården, der er til rådighed for det samme.
Når det så er sagt, var gården med lejligheder super. Lejligheden havde de faciliteter der krævedes. Et meget lækkert og næsten nyt bad/toilet. Et dejligt soveværelse med en god seng. Vi fik skønne hvide håndklæder, og 2 viskestykker udleveret.
Med hensyn til køkkengrej, kan kun konstateres: Tag det med du ikke kan undvære, som for eksempel gode knive eller knive i det hele taget! Husk en Chambord kaffekande, hvis du ønsker andet end vand til morgenmaden, der var kun en lille espresso til kogepladen, og den rummede 1 kop. Thekande eller anden kande hvis du ønsker the. Jeg kunne se, at de andre lejligheder havde andre kaffemuligheder, så det er meget individuelt hvad man kan få brug for/der er til rådighed. Tag evt. din elkedel med, vi brugte gryder til at varme vand i, men det er lidt nemmere med en kande. Husk også et af de omformerstik med 3 ben man bruger i Italien.
Rengøringen er fin, og den kontaktperson vi mødte, er også hende der sørgede for det praktiske inkl. rengøring. Vi blev aldrig afkrævet depositum, og efter 3 dage besluttede vi at bruge kontanterne - herligt tidsfordriv. Den samme dame kom en af dagene med en skål med tomater, chili og masser af lækker basilikum fra gården, som ligger lidt væk fra, hvor vi bor. Desværre taler hun udelukkende italiensk, men hun var meget venlig og imødekommende.
Poolen var et mega hit, det var rigtig rigtig varmt, mens vi var der. Vi kan varmt anbefale stedet, der ligger centralt for næsten alle seværdige byer i Toscana.
Det er tredje gang vi er afsted med jer, og har været lige tilfredse hver gang!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Mette og familie fra Dyssegård boede på Podere Fornacino i Siena fra d. 19. til d. 26. juli 2008.

Opholdet i Siena var pragtfuldt. Skøn bolig med en fantastisk udsigt. Her et par forslag til forbedringer:

Beskrivelsen af hvor vi skulle hente nøglen var mangelfuld og vi kørte rundt i mere end 1 time for at finde stedet - GPS til trods. Det ville være dejligt, om der lå en lille info guide i lejligheden med diverse oplysninger - så som:

Hvem man kunne kontakte i nødstilfælde
Navn og adresse på nærmeste læge
Vejbeskrivelse til nærmeste supermarked mv.

Alt i alt en super ferie.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn
Jette og familie fra Skørping boede på Podere Fornacino i Siena fra d. 19. til d. 26. juli 2008.

Jeg kan bekræfte, at vi har været rigtigt glade og tilfredse, særligt med området omkring Siena, når lige bortses fra de tekniske og deraf følgende kommunikationsmæssige problemer, vi havde med administratoren af lejlighederne hos Borgo Scopeto. Dette blev dog opvejet af den helt fantastiske natur og fred og ro, der herskede i området. Vejret og temperaturen var også perfekt, måske fordi det lå noget oppe i bjergene. Det lå dog lidt længere fra Siena, end vi egentlig havde forestillet os ud fra jeres beskrivelse af området, og vejen ind til Siena krævede i hvert fald gode køreegenskaber. Selve Siena var en fantastisk dejlig by; der var masser at se og ingen parkeringsproblemer omkring Siena, sådan som vi ellers oplevede mange andre steder på ture rundt i området, bl.a. i Firenze og San Gimignano og Volterra. Sidstnævnte sted måtte vi simpelthen opgive at parkere og køre hjem igen uden at have set byen!

Standarden for både lejligheden i Siena og også for hotellet i Verona var særdeles fin. Særligt hotellet i Verona kan varmt anbefales mht. standard. Mht. lejligheden i Siena må det nok bemærkes, at udstyret i køkkenet var noget mangelfuldt, så det var lidt vanskeligt at lave mad med de få gryder mm., der var til rådighed.

Afslutningvis vil jeg også sige, at vi har været yderst særdeles tilfredse med jeres service. Her tænker jeg på, at vi jo måtte tage telefonisk kontakt til jer, da vi oplevede en noget uvenlig service fra Borge Scopeto's side i forbindelse med en defekt opvaskemaskine samt manglende strøm og vand. Vi oplevede, at I tog affære med det samme, og vi vil ikke tøve med at anbefale jer til andre.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Jan og rejsefælle fra Kolding boede på Podere Fornacino i Siena fra d. 5. til d. 12. juli 2008.

Vi fandt det, men beskrivelsen kunne godt være bedre....! I stedet for få kilometer skulle der stå 8 km mod eller 2 km før Vagliagli.

På Borgo Scopeto blev vi modtaget af en venlig kvinde og skulle køre bagefter af støvede veje til stedet. Vi spurgte om betaling af depositum, men det var ikke nødvendigt...? Tillid af højeste karakter.

Vi er glade for at In-Italia har dette pragtfulde sted at tilbyde, stedet er jo også renoveret indenfor de seneste år så rammerne var fantastiske og sikken en ro og udsigt.

Der var kun ganske få mangler inden døre, såsom tekrus, brød-og kødkniv og ikke at forglemme vinglas, men så er det godt at COOP har åben om søndagen ;-) Ved ankomst var der kun 2 parasoller og derfor kontaktede vi udlejer, ja og dagen efter kom der 4 nye.
Det kan vi godt betegne som "super service", det eneste der lige manglede var at plastmøblerne blev kontrolleret for fejl og nogle udskiftet.

Vi har allerede besluttet os for at tage af sted til næste sommer, så du kan se frem til en booking.

Hvad angår rejseoplevelserne så byder området på alt og det må være folks nysgerrighed på at nyde kulturen ogs med super vin og mad ;-)

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 1 voksen
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Agriturismo Collelungo

Castellina in Chianti, Toscana

La Prodaia

Siena, Toscana

Arnano

Sovicille, Toscana

Anbefalinger til dig

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Ghiacci Vecchi

Campiglia Marittima, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Toscana

search map