Palio

Palio er syntesen af det at være seneser, og den, som ikke har oplevet et palio, kender ikke Siena. To gange om året når denne mere eller mindre venskabelige kappestrid sit højdepunkt med palioen, hvis ydre fremtoning er et hesteløb med ti deltagere på verdens smukkeste plads, Piazza del Campo, som i dagens anledning er belagt med jord og således omdannet til væddeløbsbane.

At beskrive palioen er en umulig opgave. Du kunne ligeså godt forsøge at definere kærlighed, tro eller livets mening, og det ville heller ikke være helt forkert at sige, at palioen for en sand seneser indeholder alle disse tre bestanddele.

En by for sig

Siena er ikke som nogen anden by i verden, for nok opfatter de indfødte sig som senesere, når de står over for florentinere, milanesere, romere eller andre italienere, men i det øjeblik de er inden for Sienas mure, så er de indbyggere i 17 selvstændige stater med nøjagtige grænser, flag, skytshelgen, nationalsang, nationalmuseum, kirke, regering, administrative organer og konstitution. Disse ”nationer” hedder contrade, og når du går på gaden i Siena, vil du på mange hjørner se små plader med dyresymboler, der indikerer hvor grænserne går. Alle contrade besidder fast ejendom (lejligheder, huse, grunde etc.). Contradaet er også en social organisation: Medlemmerne støttes materielt og moralsk, der er danseaftener, banko lørdag eftermiddag, arrangementer for børnene, udflugter osv. Contrade er samtidig meget optaget af hædersbevisninger og titler. Man påpeger altid med stolthed de aristokrater, som er protektorer, og de contrade der har fået titler af en eller anden monark, benytter dem også konsekvent. I det hele taget så går man meget op i fremtoningen: at afholde de flotteste fester, at udsmykke sin ”hovedgade” flottest osv.

Mere end bare et væddeløb

To gange om året når denne mere eller mindre venskabelige kappestrid sit højdepunkt med palioen, hvis ydre fremtoning er et hesteløb med ti deltagere på verdens smukkeste plads, Piazza del Campo, som i dagens anledning er belagt med jord og således omdannet til væddeløbsbane. Løbet afholdes den 2. juli og den 16. august om aftenen og tiltrækker hvert år tusinder af tilskuere, men i grunden løbes palio hele året, som seneserne selv siger. Det kan nemlig godt være, at hestene galopperer pladsen fire gange rundt på omkring 1½ minut de to dage om året, men forberedelserne til det næste og diskussionerne af det forgangne har ingen sæson. Glæden over et vundet palio, smerten over et tabt, især hvis arvefjenden (for sådan en har enhver nation jo) har vundet, nervøsiteten op til løbet, festerne før og efter løbet og så videre er ufattelige for et moderne menneske. Men seneserne er heller ikke moderne mennesker.

Et par gode råd

Hvis du vil opleve en palio, anbefaler vi at du for det første læser mindst én bog om emnet (se nedenfor) og derpå opholder dig i Siena i al fald tre dage før selve løbet. Kommer du til byen på selve dagen, vil du intet forstå, og risikoen for, at det hele blot forekommer dig kaotisk, meningsløst og latterligt, er overhængende. Så er det bedre at blive væk. Husk på at såvel ”udenlandssenesere” som turister ønsker at bo i Siena i dagene fra den 29. juni til den 2. juli og fra den 13. til den 16. august, derfor melder mange hoteller om optaget i disse dage op til et år før.

Palio er syntesen af det at være seneser, og den, som ikke har oplevet et palio, kender ikke Siena.

Litteraturforslag:
- Inge Lise Rasmussen, Den senesiske palio en ritus og dens historie, København 2002
- Anne Vittrup Meisner, PALIO - paradoks og paradigme. En kulturanalyse af et middelalderligt hestevæddeløb i Siena, Speciale fra Københavns Universitet 1996
- Alan Dundes & Alessandro Falassi, La Terra in Piazza. An Interpretation of the Palio of Siena, Siena 2005 (1972)