Palazzo Fani Mignanelli

Escapeaways kategori

9,4 Gæstebedømmelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Tættere på Siena kommer du ikke

At bo midt i Sienas historiske centrum er en helt særlig oplevelse, men når du så samtidig bor på 3. sal i et gammelt herskabspalæ, hvor naboerne er de lokale italienere, ja så kan det næsten ikke blive bedre.

Bo blandt de lokale et stenkast fra Il Campo

Siena er en af de kendteste middelalderbyer ikke bare i Toscana, men i hele Italien. Tænk bare på den smukke og meget karakteristiske domkirke, den imponerende rådhusplads, men også det berømte hestevæddeløb Il Palio, som finder sted hele to gange om året under stor bevågenhed. På Palazzo Fano Mignanelli bliver du nærmeste nabo til det hele, og for at det ikke skal være løgn, så ligger det berømte konditori Nannini lige på den modsatte side af gaden. Palazzo Fano Mignanelli har også tilnavnet Residenza d'Epoca - altså et historisk hus, og det er lige præcist, hvad det er. Du skal altså ikke forvente at flytte ind i et toptunet hotel, så er det det, du er på udkig efter, skal du finde noget andet. Her får du til gengæld hygge, charme og atmosfære for alle pengene.

Charmerende indretning med respekt for stedets historie

Her på Palazzo Fano Mignanelli flytter du i ordets bogstaveligste forstand (næsten) ind i en privat herskabslejlighed med en helt særlig atmosfære af "der var engang". Det betyder dog ikke, at du skal undvære moderne bekvemmeligheder, for stedet har både gratis wi-fi og aircondition. Men stilen er rustik, indretningen enkel, der er højt til loftet og de fleste steder giver de gamle træbjælker i loftet og de lige så gamle originale fliser på gulvene et helt specielt touch, som nogen måske vil opfatte som gammelt og slidt. Andre vil glæde sig over autenticiteten. På trods af beliggenheden på 3. sal, kan du benytte den elevator som du finder i gården. Den fører dig op til den lille hyggelige reception, og det er også her du finder hotellets morgenmadsrestaurant. Vi anbefaler, at du ankommer med offentlig transport, for Palazzo Fani Mignanelli ligger midt på en af Sienas forretningsgader. Men kommer du alligevel med bil, findes der også en løsning på det; du skal bare være indstillet på, at du ikke kan køre lige til døren (eller parkere i nærheden af den), for de nærmeste parkeringsmuligheder er 800 meter væk.

Hyggelige værelser med højt til loftet

Værelserne er hyggelige med mange små fine detaljer, som vil få de fleste til at føle sig hjemme og som gæster hos en privat familie. I sagens natur er de blot 11 værelser og suiter meget forskellige både i størrelse og indretning, men alle har aircondition, wi-fi, satellit-TV, værdiboks samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar samt hårtørrer.

Derfor skal du vælge Palazzo Fani Mignanelli

  • Nærmeste lufthavn: 86 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • I by eller landsby

Palazzo Fani Mignanelli er ikke tilgængelig i øjeblikket

Palazzo Fani Mignanelli er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Firenze Lufthavn: ca. 86 km (1h 10m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 133 km (1h 50m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 169 km (2h 0m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 238 km (2h 50m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 248 km (2h 40m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Palazzo Fani Mignanelli. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Banchi Di Sopra 15
53100 Siena

Koordinater

Latitude: 43.3194
Longitude: 11.3312

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Rejsemål Toscana

Vis flere