Feriebolig i San Vincenzo i Toscana

Riva degli Etruschi

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Riva degli Etruschi ligger langs den toskanske kyst og lige ud til den smukke og lange strand. Lige nord for hotellet ligger byen, San Vincenzo. Hotellet er omgivet af de utrolig flotte pinjetræer, som vokser meget i området. Riva degli Etruschi kan give dig en ferie, hvor du har mulighed for det meste, du kan nyde smukke solnedgange på stranden, bade om dagen eller tage ind til byen og opleve interessante seværdigheder.

Et resort med alt, hvad du har brug for

Omkring 3 km nordpå ligger byen, San Vincenzo. Byen har et lille centrum med flere barer og restauranter, apotek, bank og togstation, som kan være meget praktisk. Du behøver dog ikke bevæge dig væk fra resortet for at finde mad og drikke, da dette findes på hotellet.

Hvis du er sulten efter fisk, kan du besøge restaurant Mariva. Hvis du vil have grillmad, er det Mistral, du skal til. Ristorante Nautico byder på havudsigt fra terrassen, og La Veranda er beliggende i grønne omgivelser. Når børnene er sultne efter pizza, er der mulighed for dette ved Le Querce. For en hurtig frokost kan du gå til Il Laghetto. Ja, der er endda en Burger King i området. Det er tilmed muligt at finde forskellige barer og isbarer. Hvis du får lyst til selv at lave mad, kan du tage til San Vincenzo eller til et af markederne for at handle.

Læs mere om Riva degli Etruschi

Fyld dagen med sol, badning og aktiviteter

Riva degli Etruschi har tre opvarmede pools, hvoraf den ene er 25 meter lang, den anden er 13 meter lang, og den sidste er til de mindste gæster. Rundt om disse pools er der solstole og parasoller. Om sommeren arrangeres aktiviteter af forskellig slags som svømning, hydrobike og vandgymnastik.

Er du mere til strand og saltvand, har du ikke langt til det. Stranden er ca. 1 km lang, og her er der solstole og parasoller til afbenyttelse. Der medfølger 1 parasol, 1 solseng og 2 solstole per bungalow. Af aktiviteter er der forskellige vandsportsgrene, som arrangeres af Club Nautico. Hvis du vil dyrke sport på land, er der tennis, bordtennis, cykling og løb. I højsæsonen er der en børneklub til de mindste, som er velkommen til at deltage (der er dog ikke skandinavisk personale). For ekstra luksus kan du besøge resortets spa, hvor du også finder fitnesscenteret. Lokal turistafgift betaler du på stedet.

Du bor i en bungalow

Der findes forskellige typer af bungalows, og de er med balkon eller terrasse. Alle typer har et lille tekøkken, Satellit-tv, safetybox, ventilator og parkeringsplads.

Af de mellemstore, som vi kalder Bungalow m. balkon er der 79 stykker. De er på 45 m² og har en afstand til stranden, som varierer mellem 50-200 meter. Her har du et fællesrum med sovesofa og tekøkken, et soveværelse med to sovepladser i enkeltsenge, et soveværelse med køjeseng og et badeværelse med bruser.

Af de store, som vi kalder Bungalow m. terrasse er der 158 stykker. De er på 57 m² og har en afstand til stranden, som varierer mellem 50-220 meter. Her har du et fællesrum med sovesofa og tekøkken og to soveværelser med to sovepladser hver i enkeltsenge samt et badeværelse med bruser.

Læs om lejlighederne på Riva degli Etruschi

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 
search map