Anmeldelser af Hotel Sovestro

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Hotel Sovestro

Læs personlige anmeldelser af Hotel Sovestro som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Sovestro. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Bente og rejsefællen fra Bagsværd boede på Hotel Croce di Malta i Firenze fra d. 1. til d. 5. august 2011, på Piccolo Hotel Il Palio i Siena fra d. 5. til d. 8. august 2011 og på Hotel Sovestro i San Gimignano fra d. 8. til d. 11. august 2011.

Vi havde overordnet set en dejlig tur. Vi fløj derned og havde en lejebil under hele opholdet. Jeres gode råd inden afrejsen vedr. byzoner, der krævede speciel indkørselstilladelse var guld værd. Vedrørende de 3 hoteller, vi havde book'et gennem jer, vil jeg bemærke følgende:
1. Hotel Croce di Malta i Firenze er meget slidt og værelserne er ikke til 4 stjerner. Vi fik først tildelt et værelse ud til en skakt, dvs. vi kunne ikke se ud. Vi bad om et andet værelse og fik fik så valget mellem 2 meget små og slidte, men hvor der var en god udsigt(!) og valgte det ene af disse. Jeg går ud fra, at det er den udmærkede pool og tagterrassen, der giver ratingen?
2. Hotel Il due Palio i Siena vidste vi godt var 2 stjernet - men alligevel. Vi fik tildelt et værelse på 8-10 kvm med en dobbeltseng, der var ca. 125 cm bred. Der var snavset på vægge og gulv, og på det minimale badeværelse sejlede hele gulvet et pænt stykke tid efter man havde taget bad. Vi klagede vores nød til den søde pige i receptionen, der sagde at hun først havde et andet værelse næste dag, og vi fik så et større, pænt værelse (badeværelset havde dog samme afløbsproblem!!).
3. Hotel Sovestro ved San Gimignano er fantastisk, lækkert og velholdt, rengøring er i top og med de 2 dejlige pool-områder, hvor det mindste nærmest er i en lille have, så man kan kan nyde en god bog i fred og ro. Yderst hjælpsomt og imødekommende personale. Vi kom 3 timer før indcheckningstid og ville lige spørge, om der var mulighed for at få værelset lidt tidligere eller vi skulle køre en tur. Det viste sig at værelset var klar og vi fik det med det samme med et venligt smil. God service. Dette hotel er faktisk til 4 stjerner!
Vedrørende de to første hoteller, så synes jeg, at der er meget stor forskel på størrelse og kvalitet af værelserne. Jeg vil gerne vide, om I har en aftale med dem om, hvilken type værelser, der tilbydes og i så fald vil det være en god ide at beskrive det mere udførligt i hotelomtalen. Vi bryder os ikke specielt om at skulle klage over tingene, men det handler nok mest om afstemning af forventninger.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Helle og Michael fra Vordingborg boede på Hotel Sovestro i San Gimignano fra d. 8. til d. 11. juli 2011.

Vores tur til San G. var super god. Vi har været der 2 år i træk og jeg tror ikke jeg før har oplevet så godt vejr. Stedet er rigtigt godt og dejligt med super god betjening ved poolen når tørsten melder sig. Begge poolområder er lækre og vandet dejligt svalt. Der er en restaurent ved siden af hotellet. Super Super!
Byen San G. er bare magisk. Det vil I selv opleve når I første gang for øje på den, når I går op til den.
Super at rejse med In-italia, god vejledning og man føler sig i trygge hænder .
Med glæde om gensyn næste år!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Bente og Aage fra Esbjerg V boede på Hotel Sovestro i San Gimignano fra d. 5. til d. 9. juli 2011.

Vores tur til San Gimignano gik rigtigt fint. Hotel Sovestro opfyldte fint vores forventninger, værelset var stort og med egen stor terrasse. Der var to swimmingpools og især den lille, hvor der var mere fredeligt var et dejligt sted at slappe af sidst på eftermiddagen efter en lang varm dag ude omkring. Hotellet ligger godt i forhold til udflugter fx besøgte vi Siena, Volterra, og kørte rundt i Chianti området, og vi besøgte selvfølgelig også San Gimignano et par gange. Første gang til fods om aftenen, hvor personalet var så flinke at vise os stien dertil. Det skal siges, at det var en meget mørk tur hjemad, kun oplyst af ildfluer, men det lykkedes os da at finde hotellet igen. Der var meget at vælge imellem på morgenbuffeten, så det var dejligt. Vi prøvede restauranten en enkelt gang, der var ikke noget at klage over, men heller ikke noget at falde i svime over, især når prisen tages i betragtning.Hvis man skal nævne noget der overraskede os lidt negativt var det prisniveauet, fx at 1 øl kostede 6 Euro, hmmm

Næste gang kunne vit tænke os noget lidt mere familiært som fx La Quercia Rosso som vi besøgte i Piemonte for et par år siden, der blev der virkelig kræset for gæsterne med alle deres hjemmelavede specialiteter fremstillet af bedste og moster og onkel osv. og der samtidig også var pool osv.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen
Jesper og familien fra Herning boede på Hotel Sovestro i San Gimignano fra d. 22. til d. 28. juli 2010.

Har I været glade for byen og området?
Byen er ganske enkelt fortryllende, men desværre fuldstændig overrendt af turister især i dagtiden. Vi var også i San Gimignano i juli 2009 og syntes der var mange flere turister i år end sidste år…. Det var meget svært at få en p-plads på en af byens mange (betalings) p-pladser og handelslivet bærer præg af salg til mange turister og selvom det er en smuk, smuk gammel by var fornøjelsen begrænset i år. Vi var kun inde i byen 2 gange på de 6 dage vi boede på Sovestro. Området er det autentiske Toscana, meget smukt og mange dejlige byer i bekvem køreafstand, bl.a. Siena, som trods mange turister er et besøg værd. Vi kørte dertil om eftermiddagen, spiste i byen og gik en tur rundt i byen i mørke. Der var mange af turisterne taget hjem og det var meget stemningsfyldt.

Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger?
Vi boede på Sovestro for 2. gang og var ikke skuffede. Hotellet er hyggeligt og overskueligt med venligt, rimeligt engelsktalende personale. Vi havde et dejligt 4-sengsværelse med stort badeværelse og velfungerende aircon. Morgenmaden er af høj standard efter italiensk målestok og de 2 poolområder indbydende og rene.

Har I tips til de næstkommende?
Hotellet er meget velegnet til børnefamilier, men kræver at man kommer i bil. Kom uden for højsæsonen, hvis I vil opleve San Gimignano! Man spiser rigtig godt (men ikke billigt) på ”La Vecchie Mura” (http://vecchiemura.it/en/restaurant.htm), få hotellet til at bestille bord på deres udendørsområde (panoramic terrace) med udsigt over bjergene, meget idyllerisk!
Vi kan anbefale at besøge Siena, Monteriggioni og Certaldo, sidstnævnte er ikke nævnt i ”Turen går til Toscana” men bestemt et besøg værd. Man kan gå op/ned til den gamle bydel eller tage svævebanen for et par Euro. Hvis man gerne vil have mere folklore og færre turister er de nyere byer i lokalområdet fx Colle di Val d’Elsa og Poggibonsi et godt bud. Her er mange italienere og lækre butikker – ikke billigt, men indbydende. Også mange spisesteder, der er mere lokale end turiststederne i San Gimignano.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2010
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Michèle og familie fra Frederiksberg C boede på Hotel Sovestro i San Gimignano fra d. 7. til d. 14. oktober 2009.

Vi havde en dejlig tur til San Gimignano! Hotellet var skønt og personalet var utrolig venlige. Vi var jo en familie med små børn og de følte sig mere end velkommen. Stort plus at poolen var åben også i oktober måned, for vi badede hver dag. Eneste minus var myg - så husk myggespray!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Stefania fra Gentofte boede på Hotel Sovestro i San Gimignano fra d. 30. juli til d. 1. august 2009.

.........

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map