Agriturismo i San Gimignano i Toscana

Cantine Cesani

Årets vinhøst
 
Cantine Cesani er ikke tilgængelig i øjeblikket
Cantine Cesani er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til San Gimignano og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Der skal ingen tvivl herske om, at San Gimignano er et besøg værd. Den maleriske lille middelalderby med de mange tårne, de snørklede gader og de prægtige kirker er faktisk indtil flere visitter værd.

Bo mellem vinmarkerne nær San Gimignano

Men mange vil nok ikke bryde sig om at bo midt i den meget besøgte by, der i de mest hektiske dagstimer størstedelen af året er overrendt af tusindvis og atter tusindvis af andre turister. Derfor er der store fordele ved at bo tæt på byen, så man kan nyde den i ro og fred i mange små bidder i de tidlige morgentimer og om aftenen, hvor den falder tilbage til sin sindige rytme.

Læs mere om Cantine Cesani

... nærmere bestemt i landsbyen Pancole

Og hvor kan man bo bedre end i den lille landsby Pancole, der kun befinder sig seks km fra "Byen med de smukke tårne"? I Pancole kommer der kun meget få turister, for den har ikke andet at byde på end en håndfuld vingårde og en vidunderlig udsigt over landskabet og San Gimignano. I bakkerne omkring Pancole laves megen af den berømte Vernaccia di San Gimignano, som ofte regnes for en af Italiens bedste hvidvine.

Prisbelønnet vin

På vingården Cesani har familien Cesani lavet vin og olie i over 50 år. Deres vine er med rette berømte for deres høje kvalitet, som blandt andet flere gange har skaffet dem den eftertragtede udmærkelse "Tre Bicchieri" fra Italiens vinbibel "Gambero Rosso". Vinene kan for resten også købes i Danmark, hvis du ikke kan vente, eller hvis du gerne vil mindes.

Pool og vinsmagning

I haven har gæsterne adgang til pool på 12 x 6 meter, så man kan afsvale kroppen og drikke et glas køligt vin fra gårdens kælder, samtidig med at man ser ud over det smukke toskanske landskab. Hvad kan man ønske sig mere? Det skulle måske lige være den vinsmagning, som gården laver for gæsterne (mod betaling). 400 meter fra gården finder du desuden en restaurant.

Familiær stemning og få værelser

Men selv om flere generationer af familien stadig bor på gården, så er den blevet lidt for stor til dem. Karlene og pigerne bor her jo ikke mere, så familien har valgt at indrette en del af gården til hotelværelser. De i alt 10 værelser er nydeligt indrettet med gedigne møbler i god smag og har alle minibar. Du kan glæde dig til morgenmaden fordi den er absolut blandt de bedste du kan finde i Italien - familien Cesani har virkeligt forstået hvad rejsende fra andre kultur sætter pris på og gøre alt hvad de kan for at tilfredsstille deres behov for en ordentlig morgenmad. Vælger du at slappe af på gården om formiddagen og ønsker en let frokost, vil du få serveret små tapas / lækkerier ved at bestille den hos receptionen enten ved morgenmad eller dagen før inden kl. 18.00.

BEMÆRK:Receptionen lukker kl. 18.00 og derefter er det kun muligt at tjekke ind efter aftale og mod betaling af tillæg. Så snart du ved, hvornår du lander, bedes du venligst oplyse os om det, så familien og dens medarbejdere kan arrangere tjek ind, hvis I skulle komme frem senere end kl. 18.00.

Læs om værelserne på Cantine Cesani

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Cantine Cesani

Læs personlige anmeldelser af Cantine Cesani som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Cantine Cesani. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 37 anmeldelser fra Cantine Cesani

Dejligt sted, roligt, med godt personale

Se ovenfor

Læs mere

Bedømmelse af Cantine Cesani

Læs mere

Bedømmelse af Cantine Cesani

Læs mere

Familie vingård. Vores perle.

Vi er gang på gang vendt tilbage hertil, omkring hvert 2 år. Føler os hjemme hos Cesani familien og velkommen fra 1.minut. Hjertevarm familie og personale, svært ved at finde alle de positive ting at sige om denne perle. Man skal ikke forvente luksus , men hygge og autentisk italiensk. At sidde og nyde livet, på den nye Terese, med Cesani fantastiske vin, indkøbt lækkerier og ost, og nyde udsigten til vinmarker, til San Gimignanos tårne og senere stjerne himmel, - hvad kan man så ønske sig mere?? Centrum for den skønne Vernaccia vin.
Den lille by Pancole, med charme og godt udgangspunkt til de andre skønne byer, - vi elsker at besøge Cetaldo - middelalderby og ikke langt til Chianti ruten.

Læs mere

Nice, familie vingård!

Hyggelig vingård med dejlige værelser, pool og god morgenmad. Tøver ikke med at blive her igen! God beliggenhed tæt på mange fine vinmarker og middelalderlige byer. God vinsmagning for lidt penge.

Læs mere

Storslået udsigt

Cantine Cesani er en lille familie vingård med et mindre antal værelser. Ejerne / personalet taler godt engelsk og er hjælpsomme herunder med udflugt tips. På gården kun morgenmad, men 500 meter syd er der en fremragende restaurant.

Læs mere
 
search map