Agriturismo i Riparbella i Toscana

Villa Ligustro alla Pieve Vecchia

Huset Zizzolo og pool Pool, børnepool og huset Zizzolo Grill til rådighed for Villa Ligustro gæster Udsigt mod Podere La Pieve Vecchia, hvor du finder den nærmeste restaurant Restauranten på Podere La Pieve Vecchia Pool på Podere La Pieve Vecchia Udsigt fra første sal i lejlighed Nespolo Udsigt mod bakkerne fra Villa Ligustro Lejlighed Nespolo Lejlighed Ligustro Terrasse til huset zizzolo Huset Zizzolo
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Podere La Pieve Vecchia ligger bag ved Toscanas gode strande ved Cecina Mare og kort fra det smukke bakkede landskab, der bringer dig frem til Volterra og San Gimignano.

Et godt feriested med et godt spisested

Podere La Pieve Vecchia er en smuk og velholdt gård, der har modtaget feriegæster siden 1999. Gården har de sidste 4-5 år opkøbt naboens grund, og hvor der før var gøende hunde, er der nu en villa med privat pool og velindrettede ferieboliger. I gårdens fælles have finder du to pools og en børnepool, hvor dine børn vil helt sikkert finde legekammerater. Der er også et godt spisested, hvor Sebastiano og hans kone serverer velsmagende retter, hvis traditionelle opskrifter tolkes med kreativitet af parret, der bestyrer restauranten. Her vil du heller ikke savne gode vine, så længe du holder dig til områdets produktion; husets vin laves på gården, som også er aktiv inden for vinproduktion.

Nye og komfortable ferieboliger i den ny villa og i annekset

Den nyrenoverede Villa Ligustro byder på to lejligheder der kan lejes separat eller samlet. Til villaen hører der privat pool (10 x 5 meter) med børnebassin (2 x 2 meter) samt vandfald til eksklusiv brug for de gæster, der bor i villaen. Er der flere i rejseselskabet, så kan du også leje det lille anneks Villetta Zizzolo og samle jer alle omkring pool eller i villaens enorme stue - vær opmærksom at gæsterne på Villetta Zizzolo ellers ikke har adgang til den private pool. Rundt om Villa Ligustro er der indhegnet have, hvor der er grill, møntvask og plads til at parkere bilerne. Villaens lejligheder og annekset råder over aircondition i hvert soverum, opvaskemaskine og elplader i køkkenet, satellitfjernsyn og wi-fi.

Din villa med privat pool tæt på kysten

Villa Ligustro er således en fleksibel løsning for store familier der vil holde ferie tæt på kysten. Du kan her være herre i huset med i alt 16 sovepladser og privat pool til rådighed. Og er I flere end 16, kan I med fordel også leje det rummelige anneks ved siden af og blive op til 22 gæster i alt huset. Kysten og dens sandstrande er kun 7 km væk.

Lejlighederne på Villa Ligustro alla Pieve Vecchia

Seksværelseslejlighed Nespolo (n. 35) med 8/10 sovepladser (stueetage og første sal)

Lejligheden er fordelt i to plan og er ca. 170 m² i alt. I stueetagen er der enorm opholdsstue med to sovepladser i sovesofa og udgang til den overdækket terrasse mod pool, køkken med udgang til baghave og grill område samt badeværelse. En trappe fører op til første sal, hvor der er 4 soveværelser med parquet gulve og to sovepladser hvert (to enkeltseng, der kan samles til en dobbeltseng) og to badeværelser med bruser - det ene soveværelse har udgang til lille overdækket balkon.

Treværelseslejlighed Ligustro (n. 34) med 4/6 sovepladser (stueetage)

Lejligheden ligger i stueetagen og er ca. 90 m². Lejligheden består af opholdsstue med to sovepladser i sovesofa, køkken med udgang til overdækket terrasse, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelse af hvilket det ene er handikapvenligt.

Villa med 16 sovepladser (med privat pool)

Du kan leje begge lejeligheder samlet og have dermed pool ved villaen til din eksklusiv nydelse. Du har således 6 soveværelser til rådighed, to køkken og hele haven for dig og dine medrejsende. Opholdsstuen er stor nok til at I alle kan samles og nyde tilværelse hvis vejret udenfor skulle være for kølig.

Treværelseshus Zizzolo (n. 36) med 4/6 sovepladser (stueetage)

Annekset Zizzolo har indgang fra Podere La Pieve Vecchias have. Gæsterne i annekset har adgang til gårdens pool og have - kun hvis de rejser med de øvrige gæster på Villa Ligustro kan de benytte sig af villaens private pool. Ferieboligen består af opholdsstue med køkkenhjørne og to sovepladser i sovesofa, to soveværelse med to enkeltsenge hvert (de kan samles til en dobbeltseng) og badeværelse med toilet og bruser. Fra stuen og fra det ene soverum er der udgang til en stor overdækket terrasse med havebord, - stole og grill.

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Villa Ligustro alla Pieve Vecchia

Læs personlige anmeldelser af Villa Ligustro alla Pieve Vecchia som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Villa Ligustro alla Pieve Vecchia. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 3 anmeldelser fra Villa Ligustro alla Pieve Vecchia

Virkelig dejligt sted.

Dejligt sted. Tydeligt der er lagt vægt på at tingene skal være i orden. Vi nød det hele familien.

Hvis der skal være et arbejdspunkt, ville det være dejligt med lidt skygge evt et par parasoller ved poolen ved Villa Ligustro.

Søde og hjælpsomme i receptionen. Vi fik gode tips til ture i området.

Læs mere

Bedømmelse af Villa Ligustro alla Pieve Vecchia

Virkelig dejligt og smukt hus med have og privat pool. Herligt store værelser med gode senge og store badeværelser. Maden i restauranten var både god og prisværd. Vi savnede nogle parasoller omkring poolen til dem der ønskede skygge. Desværre fungerede ACen ikke perfekt, men personalet forsøgte at ordne det så at det kunne fungere (muligvis håndteringsfejl fra vores side).

Læs mere

Bedømmelse af Villa Ligustro alla Pieve Vecchia

Læs mere
 
search map