Rundrejse på Sardinien med strandliv og lokal gastronomi
Escapeaways kategori
Sardinien er indbegrebet af paradis med små lækkerier og store naturoplevelser. Faktisk kender jeg ikke nogen, som har besøgt Middelhavets næststørste ø, og ikke er blevet forblændet af øens umiddelbare skønhed. Ferien er vores mest dyrebare tid på året, og når så mange vælger at rejse tilbage til Sardinien år efter år, så må øen jo have noget helt unikt at byde på.
Sardinien er lokal kolorit, men Sardinien er også autentisk, lokalt byliv. Derfor kommer her godtfolk fra alle verdenshjørner, for uanset hvad du værdsætter på din rejse, så kan Sardinien favne alle ferieønsker – storbyliv i Cagliari, jetset-liv i Porto Cervo og historiske vingesus ved Nuraghi-udgravningerne, (der i øvrigt fremstår på UNESCO’s fornemme verdensarvsliste). Eller hvad med rislende, lokalproduceret hvidvin tilsat en forrygende skaldyrsmiddag – lyder det fristende?
Desuden er her et naturreservat med de smukke rosa flamingoer, klippeformationer der minder om ”ladyfingers” på højkant – men når alt kommer til alt vælger mange stamgæster at komme tilbage af to helt bestemte årsager: Et uimodståeligt mildt klima tilsat nogle af Europas måske smukkeste sandstrande. De mange kridhvide, finkornede sandstrande, som du ellers forbinder med Caribien, er hverken St. Thomas, St. Croix eller Jamaica – det er ”bare” Sardinien.
Denne rundrejse giver dig mulighed for at opleve det bedste af Sardinien alt efter, hvad du sætter mest pris på, når du holder ferie. Én ting er sikker: Du skal huske såvel kamera, solbriller og badetøj, for selv om øen lokker med mange kulturelle og historiske højdepunkter, så vil du ganske enkelt ikke kunne modstå det azurblå hav og de fine sandstrande.
Vi har valgt to gode udgangspunkter til denne rundrejse, hvor du starter på Sardiniens nordøstlige side, på Pelican Beach Resort, ikke langt fra billedskønne Costa Smeralda, hvor du kan udforske alt fra skærgårdslivet på La Maddalena, jet-setternes Porto Cervo eller bare dase ved hotellets swimmingpool. Herefter fortsætter du til Sardiniens vestlige side, til Bajaloglia Resort, hvor du vil bemærke, at landskabet ændrer sig, på trods af at hotellerne ikke ligger mere end et par timers bilkørsel fra hinanden. Fra hotellet, som ligger på et højdedrag, har du udsigt til havet og Castelsardo.
Highlights
Highlights
- Dine smagsløg vil elske det lokale, sardinske køkken
- Bo i vandkanten på Sardiniens øst- og vestkyst
- Kombiner kultur, natur, byliv og landlig idyl
- Oplev Sardiniens klipper og krystalklare vand
Kort og afstande
Kort og afstande
The Pelican Beach Resort
- Den vidunderlige skærgård, La Maddalena Archipelago - ca. 50,5 km
- Nærmaste ferieby med flere restauranter - ca. 400 m
- Paradis for vandhunde, Isola Santo Stefano - ca. 45 km
- Hyggelig by! Ta' båden til Korsika, Santa Teresa in Gallura - ca. 65 km
- Marina med alle luksus-yachterne, Porto Cervo - ca. 34 km
- Graven fra bronzealderen, Tomba dei giganti - ca. 35 km
- Oplev det "ægte" og kør til de bjergrige områder ved Barbagia - ca. 284 km
- Costa Smeralda med strandene Poltu di Li Cogghji - fra 29 km
...og Spiaggia del Principe, der anses for at være Europas fineste - fra 29 km - Det historiske Goceano og slottet Il castello del Goceano - 99 km
- Alghero lufthavn - ca. 137 km
- Olbia lufthavn - ca. 11,5 km
Benyttede hoteller
Dagsprogram
Vores forslag til oplevelser, dag for dag
Dag 1: Ankomst til Sardinien
Ved ankomsten skal du blot afhente lejebilen (som vi anbefaler, at du har til rådighed under hele opholdet). Her venter dit første hideaway på at tage imod dig. Rigtig hjertelig velkommen til Pelican Beach Resort, beliggende i hjertet af Sardinien og tæt på øens smukke østkyst.
Dag 2: Start dagen med en portion havudsigt
Det er ferie, så du behøver ikke stille vækkeuret – giv i stedet dig selv mulighed for en stille morgen og nyd morgenmaden i ro og mag på terrassen på Pelican Beach Resort. Her ved kysten kan du ”vågne roligt op” i selskab med din cappuccino. Hotellet ligger perfekt i forhold til at udforske den nordøstlige del af Sardinien. Tag badetøjet med, for det bliver svært at modstå en dukkert i det klare vand.
Dag 3: ”Skærgårdsliv” på La Maddalena
La Maddalena er en ø-gruppe på toppen af Sardiniens nordkyst og siges at være noget af det mest betagende, øjet kan betragte. Her findes det krystalklare vand, som du ser på alle de mange fotogene ”portrætter” af Sardinien. Samlet set huser øerne ca. 12.000 beboere, der hver dag kan stå op til lyden af Middelhavet uden for døren. Hovedøen har fået samme navn, La Maddalena, og hvis der skulle komme en ejendomsmægler fra Hammerslag forbi, så ville husenes beliggenhed få topkarakterer for deres herlighedsværdi. Pak en lille taske med badetøj og solcreme og tag båden over om formiddagen for at opleve en idyllisk bid af Sardiniens lille naboø.
Dag 4: Tid til en fridag, hvor dasetid er på programmet
I dag efter morgenmaden kan du vælge at lægge dig godt til rette i en liggestol ved poolen eller tage turen ned til vandet og klipperne, hvor der er små solområder reserveret til hotellets gæster. Mange af dem er dejligt afskærmede. Her kan du få din lyst mættet med sol og badning ved Sardiniens vidunderlige strande og krystalklare vand.
Dag 5: På gensyn til Pelican Beach Resort…
Og goddag til Bajaloglia Resort. Her har du et skønt hotel med en vidunderlig beliggenhed på en bakke oven over den maleriske by, Castelsardo. Udover en hyggelig feriebolig kan du nyde den store have og en udendørs pool og en havudsigt, der vil noget. Begge hoteller i programmet står i fin kontrast til hinanden, hvilket blot gør din oplevelse endnu mere komplet.
Dag 6-7: Endnu et par dage i solen eller på små udflugter
Tag en rolig dag ved poolen eller på en luftmadras i det krystalklare vand eller tag bilen og kør langs den nordvestlige side for at besøg Castelsardo med sin maleriske beliggenhed og udsigt mod Korsika. Gå heller ikke glip af et besøg i Sassari, der er Sardiniens næststørste by med ca. 130.000 indbyggere. Her er århundreder af historie, hvor du med egne øjne kan iagttage, hvordan byen er blevet formet af mange forskellige kulturelle indflydelser. Besøg også det arkæologiske område ved Monte d´Accoddi, hvor ruinerne af små templer, der sammenlignes med miniudgaver af pyramider, ligger.
Dag 8: Snip-snap-snude...
Alt efter hvornår du skal rejse hjem, så har du noget af dagen til at nyde de sidste solstråler på Italiens solskinsø. Tænk tilbage på alle de store oplevelser, du tager med retur efter en uge med det bedste fra Sardiniens palet af seværdigheder. Maden, kulturen, den lokale befolkning og ikke mindst vejret og det krystalklare vand har fulgt dig hele vejen, og det vil være underligt, hvis du ligesom os ikke har fået nok af Middelhavets ”lækkerbisken” – det er i hvert fald ikke helt uden grund, at øen har så mange gengangere fra alle verdenshjørner, for det er svært at finde en magen til ”la bella Sardegna”.
Rundrejsen inkluderer
Rundrejsen inkluderer
- Fly til Sardinien t/r inkl. alle skatter og afgifter
- 4 overnatninger på Pelican Beach Resort (dobbeltværelse med balkon/terrasse)
- 3 overnatninger på Bajaloglia Resort (dobbeltværelse med balkon/terrasse)
- 7 x morgenmad
Rundrejsen inkluderer ikke
- Billeje, vælg blandt forskellige typer og størrelser
- Brændstofforbrug undervejs
- Måltider ud over de nævnte
- Mulighed for tilkøb af halvpension på begge hoteller
- Afbestillings- og rejseforsikring
- Evt. indtjekket bagage (afhængig af flyselskab)
- Entreafgifter på udflugtsdage
Skræddersyet tilbud på en rundrejse?
Rundrejsen kan du ikke bestille online, men derimod kan vi sende dig et skræddersyet tilbud på mail. Opfylder rundrejsen ikke helt dine ønsker, så har du også muligheden for at få tilsendt et skræddersyet tilbud. Det kan være, at du vil rejse i en længere periode eller måske inkludere andre hoteller. Du kan naturligvis også tage et kig på en af de øvrige rundrejser.