Kun ophold
Fly + ophold
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Mest populære byer og områder

Kort over regionen Toscana

Toscana er en af Italiens 20 regioner og ligger smukt på vestkysten ud til det Tyrrhenske hav. Toscana er et af de mest populære rejsemål at besøge i Italien, og det er der flere grunde til. Oplev bl.a. noget af verdens vigtigste renæssancekunst i hovedbyen Firenze, og nyd den toscanske mad og de fremragende lokale vine. Eller hvad med at nyde en dag på stranden i Viareggio?

Brug kortet til at finde dit hotel eller ferielejlighed, du kan på kortet også se afstande til de forskellige lufthavne og seværdigheder i Toscana.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Rejser til Toscana med fly

Det er nemt at rejse til Toscana med fly, og der er dagligt direkte afgange med flyselskaber som Norwegian, SAS og Ryanair. Når du planlægger din rejse, er det ikke lige meget hvilken lufthavn, du vælge at flyve til, for selvom regionen Toscana ikke ser stor ud på et kort, så tager det ofte lang tid at når fra A til B, da du kører på mindre veje i bakket terræn.

Du kan flyve til Toscana fra lufthavnene i Billund, Aalborg, København og Hamborg og alt efter, hvor du skal holde ferie, er der daglige afgange. I rejsesøgemaskinen kan du se og sammenligne priser på rejser med de forskellige flyselskaber. 

Lufthavne i Toscana

Internationale flyvninger med de større flyselskaber ankommer som oftest til Milano, Bologna eller Rom, hvorfra man kan leje en bil og køre de ca. tre timers kørsel til Toscana. Fra Milano og Bologna tager det dog kun ca. 1 til 1,5 time med hurtigtog til Firenze, mens det fra Rom tager ca. 1 time og 20 minutter.

Firenze og Pisa har selv vigtige lufthavne, som også i perioder beflyves direkte fra Danmark. Pisa International Airport, med navnet Galileo Galilei, ligger kun ca. 1,5 km syd for Pisa centrum. Firenzes lufthavn, Amerigo Vespucci, ligger fire kilometer fra centrum af Firenze. Centrum nås med bus eller taxa, men begge lufthavne er pt. i gang med planer om forbindelser med tog.

Læs mere om de forskellige lufthavne i Toscana

Rejs rundt i Toscana med tog eller bil

De fleste som rejser til Toscana vil i deres ferie opleve de mange spændende seværdigheder regionen byder på og det gør man bedst med Tog eller bil.

Tog er nemt og billigt i Italien

Alle de større byer i Toscana har en jernbanestation og det italienske jernbanenet er generelt veludbygget og velfungerende, bl.a. med højhastighedstog mellem de større byer. Firenze, Pisa og Grosseto er vigtige jernbaneknudepunkter og Firenze har endda hele to store jernbanestationer, nemlig Santa Maria Novella (SMN) i byens centrum og Campo di Marte (CDM) lidt længere væk.

Forbindelserne fra Firenze til resten af Italien med tog er generelt hyppige og hurtige, og sender dig mod Rom eller Bologna/Milano med op til 300 km/t. Der er også forbindelser til resten af Toscana med regionaltog, bl.a. til Siena, Pisa, Lucca og Arezzo.

Oplev Toscana med en lejebil

Toscana og de smukke middelalderbyer opleves bedst med en bil til rådighed. Så kan du nemlig tage på spændende udflugter på egen hånd, enten i egen bil eller i lejebil. Du kan bestille billeje i alle lufthavne og større byer i Toscana.

>> Bestil billeje i Toscana

Hvor skal du bo i Toscana

Hos In-Italia Rejser er vi Skandinaviens førende, når det kommer til indkvartering i Italien. Samtidig står ingen region vores hjerte nærmere end netop Toscana, og vi tilbyder til enhver tid flere end 300 forskellige hoteller, villaer og lejligheder, som dækker alle de interessante steder.

Rejser du til Toscana vil du opleve at regionen har to meget forskellige ansigter - kunsten og kulturen i byer som Firenze, Siena, Lucca og Pisa på den ene side, og så det utrolige landskab og naturen på den anden. De små byer, landsbyer, slotte, villaer og vingårde i Toscana giver dig kærkommen afveksling i forhold til trafikken og støjen i nogle af de større toscanske byer.

På landskabssiden består Toscana primært af bakker og bjerge, og når du rejser rundt i Toscana vil du opleve, at sceneriet omkring dig skifter konstant, hvad enten du kører rundt i lejebil på de krogede veje i Appenninerne, eller bliver fragtet rundt i bus eller tog fra den ene smukke dal til den næste.

Langs kysten præsenterer Toscana sig også fra sin smukkeste side med en lang række flotte sandstrande, og med rige muligheder for at dyrke havets muligheder, hvad enten du vil dykke, svømme, sejle eller fiske. Vandet i Det Tyrrhenske Hav er blandt det reneste omkring Italien, og har en dejlig temperatur i sommermånederne.

Vælg det rigtige hotel til din ferie - læs mere om Hoteller i Toscana 

Mere information til din rejse til Toscana

Toscana er Italiens femtestørste region, beliggende i den centrale del af landet mellem nabo-regionerne Ligurien, Umbrien, Emilia-Romagna og Lazio. Toscana er ikke uden grund én af de mest populære rejsemål i Italien, for regionen har næsten det hele:

En fantastisk natur, der byder på de karakteristiske bløde bakker, flankeret af cyprestræer - som ofte optræder som et vartegn for regionen på alverdens postkort - olivenlunde og vinplantager, høje bjerge og dybe dale og vidunderlige sandstrande. Og mere end 120 naturreservater.

Fremragende mad og vin, der blandt andet kan opleves på en eller flere af regionens mange vingårde, hvor du på nært hold kan følge vinproduktionen og smage på de lokalt producerede vine. Toscana er uløseligt forbundet med den blå druesort Sangiovese, som lægger krop til nogle af de største vine, der findes, såsom Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano og naturligvis Chianti.

Enestående kultur og kunst, der rummer sjældne monumenter fra både etruskernes og romernes storhedsperioder og store kunstneriske og videnskabelige personligheder såsom Dante, Leonardo da Vinci og Machiavelli. Og så var det i regionens hovedstad, Firenze, at renæssancen opstod og stadig kan opleves, f.eks. på det verdensberømte museum Galleria degli Uffizi.

Spændende historiske byer, der ud over Firenze inkluderer byer som Arezzo, Colle Val d"Elsa, Cortona, Pienza, Lucca, Montalcino, Montepulciano, Pisa, San Gimignano, Siena og Volterra.

>> Få mere information til en ferie i Toscana her.

Bestil din Toscana-rejse online og få den billigste pris

Det er nemt, trygt og billigt at bestille din rejse online til Toscana, og det er online i rejsesøgemaskinen du finder de billigste priser. Som tidligerer nævnt er du dækket af rejsegaranti og pakkerejseloven når du booker en pakkerejse, og det gælder både hvis du bestiller online eller ønsker en skræddersyet rejse.

Kontakt os for en snak om mulighederne eller book direkte din rejse til Toscana online.

 
 

Anbefalinger til dig

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Toscana

Hotel Villa Casagrande

Figline Valdarno

Agriturismo La Tanna

Collesalvetti

search map