Agriturismo i Reggello i Toscana

Fattoria degli Usignoli

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Dette er en bolig for dig, som gerne vil udforske det vidunderlige Toscana og har et ønske om at være aktiv under ferien, eller i hvert fald at have muligheden. Her kan du nemlig både ride på hesteryg, spille fodbold, bordtennis eller køre på skateboard. Hvis du hellere bare vil slappe af, kan du vælge at slappe af ved en af de to pools. Du bor i nærheden af den lille by Reggello, hvilket indebærer, at du kun er en time (med bil) fra både Firenze og Chiantidistriktet. Gården producerer vin (Chianti, Chianti Riserva) og honning. Vi har valgt at give Fattoria Usignoli 4 sole pga. alle dens fine faciliteter og aktiviteter.

Du holder ferie på en stor landejendom med egen stald

Fattoria degli Usignoli er en gammel landejendom og her hersker den rigtige toscanske atmosfære. Det er måske ikke så mærkeligt, at du mærker de historiske vingeslag, for gården kan dateres helt tilbage til 1500-tallet, hvor den blev bygget af munke fra Vallombrosa.



Selve ejendommen er stor og består af en hovedbygning, hvor lejlighederne ligger (eller i den gamle bygning, hvor man førhen uddannede betjente), samt en nyere hoteldel et par hundrede meter væk, og som vender ud mod en af de to pools. Ud over de udendørs pools finder du her en tennisbane og store vidder, du kan røre dig på - ca. 11 hektar. Her har du også mulighed for at slænge dig op på en hesteryg. Desuden findes der et lejeområde til de yngste med rutchebane, gynge, høns, ponyer og geder. På den store parkeringsplads er der god plads til bilerne. I området omkring Fattoria degli Usignoli kan du foretage mange hyggelige udflugter, og du kan også se omgivelserne fra en cykel, for du kan låne cykler under dit ophold (afhængigt af tilgængelighed). Ridning betales på stedet. Tennis er gratis om dagen men om aftenen når der skal lys på banen, skal der betales et gebyr. Desuden findes der der en rulleskøjtebane, en fodboldbane, en boccia bane og bordtennis til fri afbenyttelse.

Læs mere om Fattoria degli Usignoli

Gammelt møder nyt og charme opstår på fattorian

Selvom man har bygget en nyere del og indført moderne faciliteter, har man passet nøje på med at bevare det ægte og rustikke. Smukke stenbygninger, krukker, statuer og "landlige" detaljer såsom synlige tagbjælker og buer bidrager naturligvis til at gøre stedet skønt at se på. Også i restauranten holder man på de toskanske traditioner, hvor du på menuen kan vælge mellem forskellige lokale specialiteter, udvalgte råvarer og gode vine, som nydes i en behagelig atmosfære.

Aftenener under stjernerne

Hver torsdag (med forbehold for ændringer) holdes der i perioden maj til september såkaldte "aftenener under stjernerne", hvor man under åben himmel dækker op med en rig buffet med typiske produkter, og hvor du kan nyde både god mad og levende musik i den lune aftenluft.

Det smukke landskab breder sig ud

Fattoria degli Usignoli har en naturskøn beliggenhed med udsigt over grønne marker og bakker. Trods sin landlige beliggenhed er der kun 500 meter til en lille by, San Donato Fronzano, hvor du finder en bar, små butikker, en restaurant og et minimarked, hvilket er ekstra bekvemt for dig, som bor i lejlighed og laver mad selv. Her stopper bussen også.

Foruden sin nærhed til kulturbyen Firenze, tager det kun en time fra Fattoria degli Usignoli at køre til vinparadiset Chianti. Dette er en perfekt dagsudflugt for dig, som vil opleve det vidunderlige landskab, som Toscana byder på. Sørg for at stoppe i den lille by Greve in Chianti, hvor du kan besøge et par store vinkældre og husk også at nyde en frokost på en af byens hyggelige caféer.

Toscana er fyldt med hyggelige, historiske byer

Et andet sted, du ikke bør gå glip af er Cortona, som har en fantastisk beliggenhed oppe på en høj. Her kan du slentre rundt i byens lille, historiske centrum og nyde den hyggelige atmosfære og et godt glas, som smager ekstra dejligt her i Cortona (tip: har du ikke prøvet Nutella-is, har du en ypperlig chance her). Også Siena med sine små gader, torve, butikker og caféer er en by, du absolut ikke bør gå glip af. Oplev også en af Italiens ældste byer, nemlig Volterra, hvorfra du kan beundre de fantastiske udsigter.

Vælg den feriebolig som passer bedst til dig

Der er 27 dobbeltværelser og 43 lejligheder, hvor værelserne ligger i den nyere del ved den ene pool, og lejlighederne ligger i bygningen fra 1500-tallet. Værelsernes indretning er moderne, mens lejlighederne er rustikke og enkelte, både hvad angår indretning og udformning. Alle har enten balkon eller terrasse med bord og stole, hvilket er skønt. Disse kan variere i udformning og nogle af dem har en mur på en eller to sider. Faciliteterne er satellit-tv, Wi-Fi, minibar for værelserne og for lejlighedernes vedkommende findes der også et køkken med køleskab, vask, to kogeplader samt en italiensk kaffekoger. Aircondition kan tilkøbes.

Her findes mulighed for at vaske tøj mod ekstra betaling, og hvis du får lyst til at grille, kan du benytte den fælles grillplads.

Obs! Vi gør dig opmærksom på, at der indimellem afholdes bryllupper og andre begivenheder, som for eksempel madlavningskurser, på gården.

Læs om lejlighederne på Fattoria degli Usignoli

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 
search map