Villa Buoninsegna var virkelig ikke et sted for os. På trods af bygningernes alder og historie mangler stedet virkelig atmosfære og sjæl. På en eller anden måde er det for koldt. Man har forsøgt at skabe en middelalderstemning og det føles som om man overnatter på et museum. Derudover var der ulideligt varmt i vores værelse. Fællesarealerne var lidt køligere, men vores værelse var ulideligt og det gjorde at vi sov meget dårligt. Vi synes ikke at I skal give 4 stjerner uden at der er airconditioning på værelset.
Poolområdet var heller ikke velholdt. Det var tilvokset og blev hele dagen raseret af rigtig mange bier, hvilket ejerne tilsyneladende ikke gjorde noget ved. Vi brugte slet ikke poolen af frygt for bistik, men tog i stedet ind til de termiske bade i byen, som til gengæld godt kan anbefales.
Som I nok kan læse ud af ovenstående var vi slemt skuffede over dette sted og synes virkelig ikke at det fortjener de 4 stjerne som I giver. Vurderinger er selvfølgelig altid subjektive, men det her var i hvert fald ikke os. Det var i vores øjne for upersonligt og manglede atmosfære. Derudover er det som om at ejerne ikke bruger penge på vedligeholdelse. Lige da stedet er blevet renoveret har det sikkert været imponerende flot, men nu virker det lidt slidt og poolområdet er som skrevet ikke velholdt. Det lever slet ikke op til de 4 stjerner.
Faktisk så synes vi ikke at stedet lever op til jeres normale høje standard og I bør overveje om I fortsat vil have det på jeres hjemmeside.
Rejseperiode | Juli 2010 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Martin |
Helt overordnet en fantastisk tur. Skal jeg forholde mig en anelse kritisk til lige nøjagtig min tur, må det være, at I oversælger hotellet i Volterra, Hotel San Lino. Der var intet - absolut intet - klosteragtigt over det hotel. Værelset lugtede i øvrigt heller ikke særligt godt - måske det skyldes vandproblemer. Til gengæld var personalet til fem-stjerner. Er ikke vant til afskedkys fra receptionisten, men det får Silvia seks stjerner for. San Lino skal sælges på sin fremragende, centrale beliggenhed og personalet - ikke klosterhalløjet. Min moderate skuffelse skyldes udelukkende, at jeg havde forventet meget mere klosteratmosfære, og der var ingen. Selve Volterra er en fantastisk by.
TIL GENGÆLD: Villa Buoninsegna er edens have - paradis på jord. Mamma mia. Min kæreste og jeg savnede stedet stort set fra det øjeblik, vi havde forladt det.
Skal jeg nogensinde forlade mit nuværende erhverv, køber jeg Hotel Ariston i Pisa og omdanner det til luksushotel. Placeringen er helt igennem fantastisk, men det har de nuværende ejere åbenbart ikke opdaget. Hotellet virker nedslidt. Morgenmaden er elendig, og personalet virker, uden at være uhøflige, ikke særligt interesserede i at hjælpe gæsterne. At vi fandt frem til fremragende spisesteder skyldes udelukkende min italiensktalende kærestes research. Vi har ikke fortrudt valget af Ariston, men for pokker, hvor det sted kunne trænge til en driftig hotelmand. Et enkelt tip til gæster på hotellet: Det skæve tårn 100 meter fra hotellet er overrendt af turister hele dagen. Det har imidlertid åbent til 22.30, hvor der stort set ikke er en eneste turist i området. Vent derfor med at gå op i tårnet til sent om aftenen. Gevinsten er bl.a. at se byen i nattelys. Den aften, vi var oppe i tårnet, der der tilmed fuldmåne - wauw!
Lidt ærgerligt har jeg efterfølgende fået en ekstraregning fra biludlejningsfirmaet på godt 300 kr. Det skyldtes, at min kæreste blev opført som "medkører". Hun kom aldrig til at køre, da vi opdagede, hendes internationale kørekort netop var udløbet. Det havde biludlejningsfirmaet ikke set.
På den gode gamle 13-skala giver jeg turen et 11-tal - jeres service inklusive.
Rejseperiode | Juli 2008 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Jonny, Holstebro |
Vi fløj til Bologna, lejede en bil og kørte til Firenze, hvor jeg fik booket et værelse på det hotel I ellers sagde var fuldt optaget. Lidt mystisk, men det var godt vi fik det arrangeret for det var et virkeligt fantastisk lille hyggeligt hotel. Derefter kørte vi til Rapolano Terme, hvor vi skulle mødes med nogle venner. Villa'en vi skulle bo i var imponerende og overgik vores høje forventninger. Vi har aldrig boet i sådant et stort værelse, imponerende med 5 meter til loftet og "egen riddersal". Dejlig og sød betjening. Selve Rapolano Terme er måske ikke så interessant, men Sienna, Chianti og andre udflugtsmål er jo tæt på. Alt i alt et dejligt ophold her - lidt dyrt måske, men pengene værd.
Rejseperiode | Juli 2007 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Klaus, Niverød |
Rejseperiode | Oktober 2007 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Patrick, Göteborg |
Vi var meget begejstrede for stedet, det eneste vi manglede var et køleskab, da der var langt til indkøbsmuligheder. Dejligt, fredeligt, smukt sted. Mange udflugtsmuligheder Har haft en god tur. Samarbejdet med In-Italia har været fuldt tilfredsstillende
Rejseperiode | Juli 2005 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Bent, Holstebro |
Rejseperiode | November 2005 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Øivind, Jaren |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.
Så mystisk er det nu heller ikke. Hoteller modtager bestillinger og annulleringer i ét væk, så det hotel der ikke har plads den ene dag, har masser af ledige værelser den næste og vice versa.