Anmeldelser af Podere Casano

 
Podere Casano er ikke tilgængelig i øjeblikket
Podere Casano er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Radicofani og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Podere Casano

Læs personlige anmeldelser af Podere Casano som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Podere Casano. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Claus og familie fra København boede på Podere Casano i Radicofani fra d. 18. til d. 25. juli 2009.

Podere Casano i Radicofani er der allerede skrevet så meget om, og vi kan kun tilslutte os de mange positive beskrivelser. Det er et skønt sted, der helt lever op til forventningerne.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Dorte og familien fra Roskilde boede på Podere Casano i Radicofani fra d. 12. til d. 19. juli 2008.

Tak - vi havde en fantastisk tur! Køreturen fra Danmark gik fint. Vi ankom om eftermiddagen og havde handlet ved centeret lige ved motorvejen - rigtig godt tip, da man her kan få det hele og slipper for at skulle ud og handle lige efter ankomst. Radicofani er en rigtig hyggelig by med små hyggelige gader, der byder på blomstrende overraskelser og fantastisk stemning - dejligt bare at slendre rundt og suge indtryk til sig. Byens lille park er skøn - også for børnene. Det var ret spændende at se et fly, der fløj lige under os, da byen ligger så højt! Vores lille pige på 2 og dreng på 4 lærte hurtigt at sige lidt italienske hilsner og fik virkeligt charmet sig ind på de lokale handlende, så det var rigtig skønt at gøre lidt daglige indkøb lokalt og få en cappuccino på den lille café.

Gården er virkelig idyllisk - at side om aftenen i døråbningen med flot udsigt over det toscanske landskab til lyden af fåreklokker og cikader med et glas rødvin i hånden var bare rendyrket forkælelse! Inden vi om formiddagen tog af sted på eventyr ud til forskellige byer gik vi rundt og nød gårdens påfugle, får og kæmpe store køkkenhave. Når vi om eftermiddagen/aftenen vendte hjem igen, nød vi virkeligt at kunne plaske i poolen og dase i solen - så meget at vi valgte at bruge hele fredagen til dette til stor jubel for ungerne! Svømmevinger og badering er guld værd, hvis man har små børn med, da poolen kun er lav ved trappen, men med vinger og badering gik det super fint.

Vi valgte at besøge Montepulciano, Siena, og Pienza - imponerende, smukke byer med spændende små forretninger, der popper op, når man mindst venter det. Ingen prangende butiksskilte men smagfuldt indrettede små butikker - bl.a. ligger der den mest fantastiske osteforretning i Pienza - aldrig oplevet noget lignende! Fandt også ud af, at de fleste byer har en rigtig god slagter, men man er ofte nød til at spørge hvor den ligger og så vente til siestaen er overstået sådan cirka til kl. 16.30. Vi var også på skovtur, hvor vi så flotte vandfald og badede i små naturlige bassiner med den dejligste bløde bund og små haletudser svømmende rundt - igen et kæmpe hit for ungerne! Har man tid er der gode muligheder for spændende besøg hos vin- og olivenproducenter på vej ud til de omkringliggende byer.

Tak for god service i forbindelse med bookning af lejligheden - det var virkeligt dejligt, at det kunne lade sig gøre at finde lige hvad vi drømte om 1½ uge før afrejse og så midt i juli!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 13 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 8 voksne, 6 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Joan og familie fra Jægerspris boede på Podere Casano i Radicofani fra d. 4. til d. 11. august 2007.

Vi valgte (igen) Toscana og denne gang Podera Casana i Radicofani. Et pragtfuldt sted, hvor der er fred og ro og et vidunderligt hus, som ligger på toppen af et bjerg med en vidunderlig 360 graders udsigt. Selve huset består af 4 lejligheder, hvor vi havde en suite på 1 salen. Den var smagfuldt indrettet, og der var masser af plads til hele familien på 5 (mor, far, én voksen datter og 2 drenge). Vi var faktisk imponerede over standarden og kvaliteten af huset og indretningen. Huset kan være lidt svært at finde, men vi fandt den faktisk på vores navigationsanlæg i bilen, men uden havde det været noget af en udfordring. Man ankommer til huset af en lang og snoet markvej, og efter en uge skriger bilen på at se et vaskeanlæg igen. Der hører en pragtfuld swimmingpool til, som er helt ny og holdes meget ren. Rundt omkring kan man slappe af i solvogne eller overdækkede borde og bænke. Og nu til perlen; til huset hører en køkkenhave, som man frit kan benytte. Her findes alskens grøntsager såsom auberginer, tomater, meloner, vindruer, løg m.m. En anden meget stor overraskelse var, at ejeren onsdag aften inviterede os alle på en Toscansk middag, og det var "Mama", som stod i køkkenet, så alt var hjemmelavet. Vi har formentlig aldrig nogensinde spist så meget mad på én gang; vi fik 9 retter dvs. pasta, kylling, helstegt pattegris, forskellige kager og som noget helt specielt havde ejeren hentet bihonningtavler, som vi ganske enkelt kunne spise (altså uden voksen). Hertil kom de store Chianti flasker på bordet og afsluttet med espresso. En helt fantastisk hjertelig og gæstfri ejer og hele hans familie.

Servicen på stedet er fin, dog skal man kunne mestre sit italienske. Det er ikke meget man ser til ejeren og hans sønner, som passer huset, men de er utroligt søde og hjælpsomme. Radicofani som by er egentlig meget hyggelig. Hvis man er efter storbyens forkromede butikker, så bliver man skuffet, men er man til hyggelige stræder og små butikker, så er dette sagen. Restauranterne er ok, bla. spiste vi i en restaurant lige ved siden af kirken, hvor man får hjemmelavede pizzaer. Skal man til større madoplevelser er den nærliggende by Satiano stedet. I Radicofani er der et glimrende Alimentari (supermarked) og en del bagere, grøntbutikker og slagtere. En rigtig hyggelig lille by. Af andre udflugtsmål kan vi anbefale Siena, som dog er noget af en heksekedel. Masser af turister, men mange hyggelige gader og tonsvis af butikker. Prisniveauet er bestemt skruet voldsomt i vejret. Til sidst blot et rejsetips, når turen går hjemad. Vi valgte at køre hjem i ét stræk, og kørte fra stedet kl. 0500 om morgenen. Sidst på formiddagen røg vi ind i voldsom kødannelse i det nordlige Italien lige på grænsen til Østrig, og det forsinkede det hele 3-4 timer. Vi ville derfor anbefale at man kører allerede sent fredag aften.
Alt i alt har det været en vidunderlig ferie for os. Normalt ville vi ikke tage tilbage til det samme sted 2 gange (man skal jo opleve noget), men her kunne vi godt gøre en undtagelse. Tag derned og nyd dette fantastiske hus, Toscanas smukke bjerge og italienernes gæstfrihed.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2007
Antal rejsende 5 voksne
Navn
Marianne og familie fra Faaborg boede på Podere Casano i Radicofani fra d. 18. til d. 25. august 2007.

Vi har kun pæne ord at sige om Radicofani. Byen er meget hyggelig og ikke særlig turistet, hvilket vi nød meget. Vi har prøvet alle spisesteder, og det er OK og billigt, men ikke nogen særlig kulinarisk oplevelse. Huset ligger vidunderligt, vi nød udsigten og freden i fulde drag.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Marianne, Gert og to døtre fra Hvidovre boede på Podere Casano i Radicofani fra d. 21. juli til d. 4. august 2007.

Podere Casano er absolut anbefalelsværdigt! Beliggenheden er i top med hensyn til udsigt, fred og ro og manglende horder af turister. Vi havde "Suite" til 2 voksne og 2 børn og nød den megen plads. Det skal lige siges at stedet (indvendigt) ser meget bedre ud end på jeres billeder. Yderst charmerende. I vores lejlighed var der 2 badeværelser, hvilket er en herlig luksus med 2 piger, der kan bruge oceaner af tid foran spejlet om morgenen. Haven er skøn og da vi var der var der ingen kamp om liggestole eller parasoller, da der var nok til alle. Bare sidde der om aftenen og se solen gå ned mens man nyder en drink eller et glas vin.

Familien på stedet taler ikke engelsk, men nu er vi jo også taget til Italien! Vi taler en lillebitte smule italiensk og der var ingen ende på hjælpsomhed og imødekommenhed nogen af de steder vi var når man famlende prøvede de gloser af man havde lært i vinters. Det animerer til næste kursus!

Da vi var der skulle niecen til ejeren giftes og da vi boede der den pågældende søndag blev vi inviteret til at spise med. Vi troede der kom 35 gæster, men der var tale om 350! Hele haven blev dækket op af et cateringfirma og der var levende musik, karaoke og folkedans. Alt var meget hyggeligt og afslappet. Vi sad på vores terrasse for enden af huset og ville diskret hente mad, når gæsterne havde fået, men så kom "fatter" og hev os ned i midten af det hele, så der sad vi med hvid dug og sølvkandelaber og tjenere, der satte fyldte vinkarafler og vand på lige så hurtigt det forsvandt. Fed aften og en oplevelse for livet.

Med hensyn til udflugter er der masser af muligheder. Montepulciano og især Pienza bør man ikke snyde sig selv for. I Sartreano er der udgravninger fra etruskertiden og fra Chiusi er det muligt at tage toget til Rom for næsten ingen penge. Iøvrigt er D'Orciadalen fuld af små hyggelige byer og Radicofani er en lille perle. Vi glæder os til at trække på jer næste gang turen går til Italien, da alt bare funker.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Henrik og hans familie fra Hillerød boede på Podere Casano i Radicofani fra d. 14. til d. 21. juli 2007.

Vi havde en pragtfuld uge i Radicofani. Huset ligger 1.8 km ude af en grusvej, omgivet af de smukkeste marker, hvor fårene græsser, og med bjerge i baggrunden. Man kunne ikke få nok af den udsigt. Huset ligger lidt højt, så det lufter dejligt ved poolen, som blev benyttet flittigt. Jeg tror at værten ved mere om får end om turister, og han kunne kun tale italiensk, så det vi ikke kunne klare med fingersprog, klarede vi over telefon med hans kone. Vi hyggede os med de andre danske familier, hvor vi over et glas rødvin kunne udveksle tips og ideer til ture i området. Ellers bød ugen på spænding ved påfugleburet, hvor hunnen lå på æg, og 3 unger blev klækket mens vi var der.
Vi handlede i de større byer på vej hjem fra turene i området, men den lille Alimentare i Radicofani har dog det mest nødvendige hvis det kniber. Vi kørte en tur til Montepulciano, som er en hyggelig by med stejle gader og svalende kirker. Siena er meget hyggelig by, særligt er Domkirken helt vidunderlig med sin overdådige udsmykning både på gulv, loft og vægge. Klokketårnet var vi også oppe i, og nød den storslåede udsigt.
Vi kørte en tur op på bjerget M. Amiata (1738m) og nød udsigten fra toppen. Desuden var vi oppe i borgen i Radicofani, hvor der er en storslået udsigt over hele området.
Vi kan varmt anbefale Podera Casano, hvor total afslapning og stor naturoplevelse er mulig.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Michael og familie fra Stenløse boede på Podere Casano i Radicofani fra d. 21. til d. 28. juli 2007.

Tak for det, ja, vi havde en fantastisk dejlig uge i Radicofani. Dejligt sted med en fred og ro som ikke findes mange andre steder. Vi havde Nocio lejligheden med vores 3 drenge og det passede os helt perfekt. Værten er meget flink og imødekommende. Det kan dog kun italiensk hvilket kan være udfordrende hvis man som os, ikke kan et ord italiensk. Radicofani har en høj og flot borg som absolut er et besøg værd, og vi spiste på en restaurant som ligger som det første når man kommer ind i Radicofani, den var ikke speciel god – find en anden. En dag tog vi til Siena som ligger ca. 1 times kørsel fra Radicofani – must see, og selvfølgelig Montalcino (Brunello vine) om fredagen hvor det er også er marked. Husk at købe ind inden I kommer til Podere Casano, det kan I gøre næsten lige efter I er kommet af A1 ved Chiusi, der ligger en stor PAM med åbent 9-20.30 hver dag, ellers skal I blot bruge en 40min hver vej til Chiusi og det følges rigtigt langt når man først er ankommet. Hvis du er løber så er der en god 3 km op (og det er OP) til Radicofani. Det er en hård rute synes vi. Men alt i alt, dejligt hus og område, og meget smuk udsigt hvis det kan nydes nogle stille aftener.

In-Italia's kommentar

Vi kan blot tilføje, at supermarkedet (som blandt andet har en god fiskeafdeling og en pålidelig slagter) er en del af et indkøbscenter ved navn Centro Commerciale Etrusco.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Mette og familie fra Brabrand boede på Podere Casano i Radicofani fra d. 30. juni til d. 7. juli 2007.

Radicofani er det perfekte rejsemål, hvis man er til fred, ro og afslapning, og ikke orker overrendte turistmål! Huset ligger langt ude på landet, 2-3 kilometer uden for den meget lille landsby Radicofani. Jeg har kun positive ting at sige om stedet: Huset er dejligt. Der hyggeligt indrettet, og boligerne har adgang ud i haven, som er helt fantastisk! Den er stor, med swimmingpool (ret dyb til børn der ikke kan svømme!), og så har man jo denneher fantastiske udsigt, som er alle pengene værd! Vores børn blev gode venner med et par børn fra en anden familie på stedet, og de nød at færdes frit rundt i omgivelserne, fange firben i de bevoksede områder omkring haven, og gå ned bagved og se til påfuglene. Hver aften kom fårehyrden op på marken nedenfor huset med sin fåreflok og sine hyrdehunde. Ren idyl! I dette hus og denne have kunne vi med lethed tilbringe en uge, og forlod stedet FULDTSÆNDIGT afslappede og afstressede!

Hvis man er ivrig motionsløber er det ikke det mest velegnde feriemål. Jeg forsøgte en enkelt dag at løbe en tur, og eneste mulige løberute var op af den 2 kilometer lange grusvej der fører fra landevejen ned til huset. for det føste gik det op ad hele vejen op til vejen, og altså nedad hele vejen tilbage, og for det andet var jeg ved at blive ædt at fårhundene, som vist ikke var vant til mennesker i løb!

Eneste minus ved stedet er, at indkøbsmulighederne er lidt begrænsede. Der er små butikker i Radicofani (lillbitte købmand, slagter, grønthandel) men det tager ca. 30 minutter at køre til en by med et egentligt supermarked. Desuden foregår stort set alle udflugter jo ad ualmindeligt snirklede småveje, og det tager lang tid at komme til de udflugtsmål som er i området. Vi endte med at hænge ud ved huset det meste af ugen, og det var som sagt helt fint at tilbringe vores første ferieuge, med virkelig at få sænket tempoet! Til gengæld var vi, efter denne uge, også klar til lidt mere 'action', lidt flere restauranter at kunne opsøge og lidt flere oplevelser generelt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 Næste side
 
search map