Anmeldelser af Fontanelle del Chianti

 
Fontanelle del Chianti er ikke tilgængelig i øjeblikket
Fontanelle del Chianti er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Radda in Chianti og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Fontanelle del Chianti

Læs personlige anmeldelser af Fontanelle del Chianti som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Fontanelle del Chianti. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Carsten og hans hustru fra Skælskør boede på Fontanelle del Chianti i Radda in Chianti fra d. 30. august til d. 6. september 2008.

Vi var i sted i uge 36. Stedet ligger rigtig godt med en dejlig udsigt over vinmarker og højtliggende byer. Perfekt beliggenhed.
Stedet er rigtig godt. Vi har været i området 4 gange og dette sted er det bedste. Vi har cykler med for at cykle i området og der ligger det godt.
Eneste minusser er adgangsvejen der er i en elendig forfatning og kan skade undervognen på bilen, og så at varmtvandet fungerede dårligt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Søren og hele ti andre fra Randers boede på Fontanelle del Chianti i Radda in Chianti fra d. 12. til d. 19. juli 2008.

Vi ankom til huset lørdag den 12. juli kl. 13.00, og blev budt velkommne af værtinden, der talte et glimrende engelsk (noget man ellers ikke er forvænt med i Italien). Vi var to familier, og husene, der rummer henholdsvis 5 og 6 personer, er pæne og glimrende møbleret. Sovesofaen i det ene hus var dog noget slidt i fjedrene, og vi løste problemet ved at lægge madrassen på gulvet. Service var lidt af en blandet landhandel, men der var de ting, der skulle være (vi kunne sagtens leve med 6 forskellige kaffekopper til kaffen).

Mellem de to huse er der en fælles terasse, der har en formidabel udsigt ud over bakker med vinmarker, olivenlunde og egekrat - typisk og malerisk toscansk landskab. Lidt neden for terassen, men med den samme flotte udsigt ligger swimmingpoolen, der har en passende størrelse. Foran poolen er der en terasse med masser af parasoller, borde, stole og rigeligt med liggestole. Eneste mindre problem var poolen, der sandede lidt til med smådyr og blade i løbet af ugen.

Huset ligger lidt uden for byen Radda in Chianti, og der er udemærkede indkøbsmuligheder for de mest almindelige dagligvarer. Det eneste der mangler er spisesteder, hvis man ikke vil lave mad selv. Der er masser af muligheder for udflugter på vin ruten for Chianti Classico, til Siena, Firenze eller blot rundt i det flotte landskab. Der er to montainbikes på ejendommen, som vi lånte og hvis man ellers kan komme op af den ekstremt stejle indkørsel, så er der flere muligheder for flotte og udfordrende ture.

Værtinden boede med familien i hovedhuset lidt bag "vores" huse, men vi så og hørte stort set ikke noget til dem.

Husene var en virkelig god oplevelse, tingene fungerede og med de dejlige huse med god plads, bliver det overordentligt vanskeligt at komme tilbage til et traditionelt mobilhome på en campingplads. Helt usædvanligt har vi allerede overvejet om vi ikke skal besøge huset igen til næste år.

Bedste: Udsigten fra terassen og swimmingpoolen
Værste: ejerens hunde og katte, der gik omkring os, da vi havde et par der er meget overfølsomme overfor kæledyr.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 4 voksne, 6 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen
Henrik og familien fra Solrød Strand boede på Fontanelle del Chianti i Radda in Chianti fra d. 30. juni til d. 7. juli 2007 og på Campitello i Bucine fra d. 7. til d. 14. juli 2007.

Radda in Chianti:
Boligen hvor vi boede var ok, og en skøn udsigt der fra.
Men omgivelserne ved boligen synes vi ikke var specielt interessant, hermed menes at haven eks. ikke blev plejet men mere havde karakter af at være "en have der passer sig selv". Værtsparret var flinke og hjælpsomme. Vi så dem dog sjældent. På afrejsedagen var de eksempelvis ikke til stede så vi kunne aflevere nøglen og heldigvis havde vi ikke betalt depositum!. Det er ikke en bolig vi vil tage hen til igen.

Byen Radda var hyggelig med flere rigtig gode spisesteder, som La Perla del Palazzo og Le Vigne. Området med de andre små byer som Greve in Ch. Og Gaiole in Ch. var meget hyggeligt.

Bucine:
Boligen var god og levede stort set op til vores forventninger og værtsparret var MEGET flinke og hjælpsomme. De fik os til at føle os "hjemme". Værtsparret gav os gåde råd om muligheder for at spise, handle ind osv. I boligen kunne vi dog godt have ønsket en opvaskemaskine.

Boligens omgivelser var meget velholdte, hvilket vi satte pris på.

Byen Bucine og Montevarchi tiltaler os dog ikke, men stedet er godt udgangspunkt for andre byer som Cortona som vi synes er et besøg værd. Hvis man er til lædervarer er der i Cortona en lille lædervareforretning, Maledetti Toscani med super gode produkter. Adressen er Piazza della Repubblica. Se eks. Websitet http://www.maledettitoscani.com/

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Jens Meiner og hans familie_ fra Århus boede på Fontanelle del Chianti i Radda in Chianti fra d. 2. til d. 9. september 2006.

ære In Italia

Det er nu godt nok over et år siden vi var i Italien og jeg har haft denne mail liggende længe fordi jeg gerne ville svare tilbage, så bedre sent end aldrig. Vi var flyvende til Firenze, hvor vi lejede en bil, og begav os af sted mod Radda in Chianti. Da vi ikke havde været i Toscana før, var det noget af et besvær at finde rundt blandt bjergveje og skovveje, som nogle gange også var på kortet, men vi fandt frem til Fontanelle del Chinati. Vejen ned til lejligheden var desværre ret dårlig, det går jo op og nedad i området, men vejen ned til lejligheden var nærmest farlig at køre på. Vejen var MEGET stejl, og for vores bil måtte der flere forsøg til for at komme op af den, hvilket selvfølgelig også blev besværliggjort af at belægningen var grus, og at der var mange store huller i vejen. Dette punkt synes vi godt man kunne rette op på!
Lejligheden var super dejlig. Ikke luksuriøs, men der var det der skulle være, dog var det lidt tyndt med køkkenudstyr, men der var til gengæld opvaske maskine. Og udsigten var perfekt! Lejligheden lå et godt stykke udenfor byen, hvilket egentlig var ok, da det var et helt bevidst valg, men pga. de små veje var det ikke lige til at gå ind til byen, og hjem når det blev mørkt. Men det tog 5. min at køre derind og byen bar præg af at være tilpas turistet. Det var tydeligt, den 1. uge i september, at det ikke kun var turister, der prægede bybilledet, og det var dejligt. Området var utroligt skønt og en udflugt over til byen Volpaia kan bestemt anbefales, en lille bitte by, hvor man så kan se over på bjergskråningen, hvor lejligheden ligger. Ved lejligheden lå der en pool som var til deling mellem de to lejligheder på stedet. Skønt at kunne ligge og kigge ud over vinmarkerne i poolen . Dog havde vi problemer med hestebremser, dem var der ret mange af. Der naturligvis ikke så meget I kan gøre ved det, men det er måske en meget god idé evt. at anbefale noget man kan tage med og behandle det med. "Hus-moren" havde heldigvis noget, som kunne bruges og var i det hele taget meget hjælpsom.
Vi var af sted på ture til Assisi, en tur der tog ca. 2½ time hver vej. Og ellers besøgte vi Siena og Firenze. Desuden kørte vi lidt rundt i området og smagte på vin. Alt i alt en rigtig dejlig tur, hvor drømmen om Italien rigtig blev levet ud, og vi håber at kunne gentage turen en anden gang. Jeg har desuden vedhæftet lidt billeder fra vores tur, som I jo evt. kan bruge på jeres hjemmeside omkring lejligheden.

Med venlig hilsen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2006
Antal rejsende 4 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2006
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map