Agriturismo i Radda in Chianti i Toscana

Fattoria Castelvecchi

Det lille spisested på Castelvecchi torv
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Kører du ad Chiantigiana vejen (SS222) lægger du sikkert mærke til hvor smukt området er og hvor mange på motorcykel eller i bil, som giver sig til at nyde denne skønne vej. Radda in Chianti ligger afsides fra vejen men savner intet hvad angår naturskønhed og hygge.

Vingården, der er en lille by kort fra byen

Castelvecchi var en lille by i sig selv, hvor der engang boede alle de landarbejdere og bønder, der tog sig af ejendommens produktion af vin, olie og diverse andre landbrugsprodukter. I dag er der traktorer og færre, der arbejder på markerne, hvorfor de fleste huse er blevet renoveret og indrettet til at tage imod gæster, som vil opleve Toscanas nok flotteste område. Vælger du at bo her, har du 6 km kørsel til byen, men også mulighed for at spise på stedet og nyde husets gode vine, hvis du ikke vil køre. Du har mange gode udflugter i kort køreafstand, bl.a. Siena, Firenze, Arezzo og San Gimignano.

Læs mere om Fattoria Castelvecchi

Flot have med århundrede gamle træer og pool

Du har adgang til den store have med dens skyggefulde hjørner under århundrede gamle træer, hvor du kan hvile og læse en bog, og til det store solrige område ved poolen (7 x 15 m), beliggende et stykke fra ferieboligerne, hvorfra der er flot udsigt over landskabet.

Vingården med den ægte vinkælder

Gårdens stolthed er dens smukke og årtusindgammel vinkælder. Her oplever du en vinproduktion, hvor benyttelsen af tønder i kastanjetræ og i egetræ stadig er aktuel. Udover smagning af husets gode rødvine (bl.a. deres Chianti Gallo Nero) guidet af vingårdens ønologer enten på italiensk eller engelsk, har du også mulighed for at stifte bekendtskab med en anden regions, Veneto, gode vine og grappa, da ejerfamilien også producerer vine i den del af Italien: (pinot grigio, pinot nero, chardonnay, prosecco, Raboso og Agricanto).

Castelvecchis hyggelige spisested

Ud til stedets lille torv ligger gårdens eget spisested. Her spiser du traditionelle toscanske retter, hvor råvarernes kvalitet har langt større vægt end kulinariske finurligheder og komplicerede opskrifter. Det giver sig selv, at spisekortet ændres med årstidernes udbud af grøntsager og kød. Du kan spise udendørs på det maleriske torv, så længe vejret tillader det, eller indendørs i den stemningsfulde spisesal med de karakteristiske lofter med træbjælker og mursten.

Ferielejligheder i rustik stil

Ferielejlighederne ligger spredt i de gamle bondehuse og i hovedbygningen, der er alt for stor til Giovanni og Marias nuværende familie. Hver lejlighed er forskellig fra naboen - fælles for dem alle er den stemning, der dannes af de gamle vægge i mursten, lofter med træbjælker og cotto-gulvene af vidt varierende alder. Alle lejligheder har eget køkken, så du selv kan tilberede dagens måltider, hvis du ikke vil spise ude - vær dog opmærksom på, at udstyret er mere passende til den simple toskanske madlavning end til Nordeuropas forestillinger om redskabernes store betydning. Lejlighederne råder ikke over aircondition, som burde være helt unødvendig i bygninger af denne type, så længe man bruger skodderne rigtigt, altså ved at holde dem lukkede i dagens varme timer. Wi-fi internetadgang er tilgængelig, men kun i området mellem receptionen og spisestedet, for de tykke mure gør det besærligt at fange signalet indendørs.

Læs om lejlighederne på Fattoria Castelvecchi

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Fattoria Castelvecchi

Læs personlige anmeldelser af Fattoria Castelvecchi som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Fattoria Castelvecchi. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 14 anmeldelser fra Fattoria Castelvecchi

Dejligt sted med god beliggenhed

Super lækkert sted midt i Chianti-området med udsigt til vinmarker. Radda er en hyggelig, mindre by med gode indkøbsmuligheder. Brug gerne både supermarkedet og delikatesse-forretningen. Dejligt med god restaurant på stedet/borgen. Fin og stor pool med masser af liggestole. Høflig og serviceminded betjening. Et sted med besøg af mange nationaliteter. Svært at besøge uden egen bil. Vi havde eget køkken, og der manglede der lidt køkkengrej for at være selvforsynende, men det var i småtingsafdelingen.

Læs mere

En fantastisk uge i Toscana på Fattoria Castelvecchi

Vi havde en dejlig uge i Paradis.
Lejlighed med 2 soveværelser, badeværelse og køkken.
En hel uge med fantastiske omgivelser. En dejlig, rustik og ikke mindst komfortabel lejlighed, der passer perfekt til 4 voksne personer. Med køleskab, lille køkken og et dejligt badeværelse med det der skal være.
Restauranten der hører til vingården, er helt klart til 5 stjerner. Et overskueligt menukort med udelukkende lækkerier og ualmindelig venlig, hjælpsom og kompetent betjening.
Poolområdet er simpelthen et sted der inviterer til at slappe max af i dejlige omgivelser. Man er i en del af en gammel have med buske og træer - masser af skyggefulde steder, hvor man kan være, hvis man har fået sol nok.
Castelvecchi har en placering, der gør det nemt og overskueligt, at komme rundt og se de byer og steder man gerne vil besøge. En venlig betjening i receptionen. De har svar på de spørgsmål, der ligger og nager.
Vi vil helt sikkert vende tilbage til denne skønne oase.

Læs mere

value for money

Vi fik en superfed lejlighed på Fattoria Castelvecchi, som er et større sted, smukt beliggende ca 4 km fra Radda in Chianti, som er en rigtig hyggelig by. Lejligheden var høj standard med nyt køkken og 2 badeværelser. På stedet er der en hyggelig restaurant hvor man kan spise morgen- og aftensmad,- og de laver også picnic-kurve henover frokosten. Swimmingpoolen er frisk og pænt stor,- men antallet af liggestole matcher ikke helt antallet af gæster. Der er ikke decideret tilhørende ude-terrasse til hver lejlighed,- men til gengæld mulighed for at sætte sig i andre områder på gården udenfor og spise sin mad/drikke. Generelt er det value for money ,- og Chianti-distriktet byder på gudesmuk natur og en del seværdigheder. Vi anbefaler gerne stedet til andre!

Læs mere

Bedømmelse af Fattoria Castelvecchi

Flot lejlighed og hyggeligt værtskab. Perfekt sted til udflugter i det flotte landskab. Vi var på cykeltur fra Gaiole og i L'Eroica.

Læs mere

Bedømmelse af Fattoria Castelvecchi

Læs mere

Skøn beliggenhed med vinproduktion på stedet

Fin gammel herregård, vores lejlighed i hovedhuset var stor, dog savnede vi et større og bedre badeværelse. God restaurant på stedet

Læs mere
 
search map