Agriturismo i Radda in Chianti i Toscana

Campo agli Olivi

Lejl. Oliva Lejl. Terrazza Lejl. Terrazza Lejl. Oliva
 
Campo agli Olivi er ikke tilgængelig i øjeblikket
Campo agli Olivi er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Radda in Chianti og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Campo Agli Olivi ligger smukt lige under den hyggelige lille by Radda in Chianti. Her bor du i hjertet af det smukke Chianti vindistrikt og i gåafstand - ca. 200 meter - fra butikker, caféer og spisesteder.

Nise og hendes familie bor selv på gården, der engang husede en væsentlig større familie, dyr i staldene og med lagerplads til deres produktion i laderne. Med tiden er byen blevet noget større og familien mindre. Huset er blevet inddelt i tre bekvemme lejligheder med plads op til 4 personer hver (to af sovepladserne er dog kun til børn under 12 år), som deler en fin pool. Ved poolen er der både pavillon samt terrasse til solbadning. Haven er fuld af flotte planter og skyggefulde hjørner, hvis man hellere vil læse en bog under et træ.

Læs mere om Campo agli Olivi

Lejlighederne bærer præg af at være indrettet med familiens gamle møbler, og det skal forstås positivt, fordi man virkelig har indtryk af at bo "hjemme". Hver lejlighed har egen terrasse med bord og stole.

Lejlighederne på Campo agli Olivi

Fireværelseslejlighed Oliva med 4 sovepladser (stueetage)

Lejligheden Oliva ligger i stueetagen i hovedbygningen og er ca. 100 m². Den består af stort opholdsrum, spisekøkken, stort soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med toilet og karbad. Lejligheden har både eget haveområde ved indgangen og udgang til terrasse mod poolen fra opholdsstuen.

Treværelseslejlighed Giardino med 4 sovepladser (1. sal)

Lejligheden Giardino ligger på øverste sal i annekset og har indgang fra haven ad en kort stentrappe - man har indtryk af at bo i en forhøjet stueetage, trods der er to andre etager nedenunder, der hører til lejligheden Terrazza. Lejligheden er ca. 70 m² og består af opholdsrum med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med toilet og karbad. Lejligheden har desuden en terrasse med bord og stole, der vender mod poolen.

Treværelseslejlighed Terrazza med 4 sovepladser (stueetage / forhøjet stueetage)

Lejligheden Terrazza ligger i de to nederste etager i annekset og har indgang fra poolområdet, hvor der er dør til en trappe, som enten fører ned til dagsområdet og terrassen eller op til soveværelserne og badeværelse. Lejligheden er ca. 80 m² og består af stort opholdsrum med køkkenhjørne samt langt bord til maks.10 personer, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden har desuden udgang til en bred og aflang terrasse med bord og stole.

Skjul teksten
 
 
search map