Anmeldelser af Hotel Torre di Cala Piccola

 
Hotel Torre di Cala Piccola er ikke tilgængelig i øjeblikket
Hotel Torre di Cala Piccola er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Porto Santo Stefano og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Hotel Torre di Cala Piccola

Læs personlige anmeldelser af Hotel Torre di Cala Piccola som ligger i Toscana. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Torre di Cala Piccola. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Elise og rejsefællen boede på San Biagio Relais i Orbetello fra d. 18. til d. 22. juli 2010 og på Hotel Torre di Calapiccola i Porto Santo Stefano fra d. 22. til d. 28. juli 2010.

Ja – vi er nu vel hjemkommet fra Italien og en rigtig skøn ferie. Vi har bestemt nogle kommentarer til vores oplevelser, som vi gerne deler med jer:

Desværre var jeg ude for et uheld og brækkede min ankel i begyndelsen af juli. Så jeg holdt ferie med krykker og gips – hvilket er en meget blandet oplevelse i sin sommerferie og særligt i Italien, hvor trapper, ujævne fortove, manglende parkeringspladser og en anden grad af organisering finder sted. Men det gik – et par udfordringer undervejs, men generelt var folk rigtig søde og hjælpsomme.

Orbetello var en skøn oplevelse – rigtig hyggelig lille by med gode sandstrande tæt på. Særligt hotellet var helt i top – meget velfortjente 4 stjerner til hotellet. Det virkede dog ikke særlig booket – og restauranten var lukket. Men der var morgenmad i den hyggelige gård, og personalet var fantastisk hjælpsomme (bla med min is-pose, som vi fik lov at lægge i deres fryser om dagen). Vi fik værelse tæt på elevatoren, hvilket jeg satte stor pris på. Hotellet lå også godt i forhold til restauranter og byen – og vi var glade for at parkere på deres egen parkeringsplads, lige ved siden af hotellet, selvom det kostede ekstra. Og prisen på hotellet var meget fornuftig til et 4 stjernet hotel. Klart et hotel, der kan anbefales !!

Opholdet på Hote Torre di Calapiccola var lidt mere blandet. Hotellet ligger oppe på bjergtop og har en generel fantastisk udsigt fra værelset/restaurant/pool og stor, gratis parkeringsplads. Vi fik først værelse ned af skrænten (hvilket gav en del trapper op og ned) – men vi fik lov at flytte værelse efter 3 dage, hvor et værelse i stueplan blev ledigt, så det satte vi pris på. Personalet forsøgte at hjælpe og være nærværende, men det lykkedes aldrig at blive autentisk, synes vi. Mad og drikke var meget dyrt på hotellet – og de fleste gæster spiste kun en enkelt dag/aften på hotellet, så tog de til Santa Stefano eller andre alternativer og spiste om aftenen, så restauranten var oftest halvtom. Synd, for udsigten var den mest fantastiske – men priserne var mere end dobbelt op fra en god restaurant i byen. Swimmingpoolen er rigtig flot og stor – men vi foretrak oftest at køre til stranden, hvor der ikke var så mange trapper. Vi benyttede slet ikke deres Wellness afdeling – 50 min massage kostede 120 Euro !! Værelserne var rimelige nye/renoverede, men slet ikke i samme kaliber som hotellet i Orbetello. Så generelt synes vi, at priserne var for høje for dette 4 stjernede hotel – value for money var ikke i orden.

Vi satser meget på at komme tilbage til Toscana – uden gips og krykker !! Så vil vi gerne opleve byerne også – Firence og Sienna. Så I kan roligt forvente en ny mail fra os, næste gang, vi skal booke hotel/ferie i Italien.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map