Det er desværre alt for sjældent at vi kan tilbyde vore kunder et sted som Agriturismo Antico Fio. De gamle huse der udgør gården fra 1700-tallet, ligger over for middelalderbyen Poppi, hvis pragtfulde borg kan ses viden om.
De gamle huse der udgør gården fra 1700-tallet, ligger over for Poppi, middelalderbyen hvis pragtfulde borg Castello dei Conti Guidi kan ses viden om. Der er cirka fire kilometer til Poppis historiske centrum, men kun to kilometer fra gården finder man den nye by, Ponte a Poppi, hvor der er butikker og restauranter. Nærmeste supermarked er 2,2 km væk og nærmeste restaurant 2,7 km væk.
Læs mere om Agriturismo Antico Fio
Poolen ligger over for huset med skøn udsigt over byen. Ved bassinet er der solterrasse med liggestole og parasoller. En stor træpavillon ligger lige ved bassinet og kan benyttes af de gæster der ønsker en mere solid beskyttelse end parasollen. Ved huset finder du reception, parkeringsplads og et stort citronhus med glasdør der især benyttes ved særlige arrangementer og som stilles til rådighed til de gæster der lejer hele gården.
Der holdes ofte bryllupsfester på Antico Fio i weekenden. Når det sker, er der mere livligt end ellers, indtil langt ud på natten.
Husets 11 lejligheder er alle flot indrettede med møbler af god kvalitet. Værelserne er rummelige, køkkenerne vedudstyrede og badeværelserne komfortable.
Ligger til højre for hovedbygningen og er ca. 72 m². I stueetagen findes en stor opholdsstue med dobbelt sovesofa og køkkenhjørne (elektrisk ovn, fire gasblus og opvaskemaskine) og badeværelse med toilet og bruser. På første sal ligger der soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med køjeseng samt udgang til en lille terrasse på ca. 3 m² og endnu et badeværelse med toilet og bruser. Til huset hører udendørs bord og stole.
Ligger til venstre for hovedbygningen og er ca. 95 m². I stueetagen findes opholdsstue med sofaarrangement og flot udsigt over dalen, spisekøkken (elektrisk ovn, fire gasblus og opvaskemaskine), soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser. På første sal ligger der to soveværelser med to enkeltsenge, et badeværelse til med toilet og bruser. Fra gangen på første sal kommer du ud på en smal balkon på ca. 7 m², som løber langs husets facade. Der er eget møbleret udeområde ved huset.
Antico Fio er et skønt sted med masser af muligheder for at finde en stille spot, hvor man kan sidde og nyde udsigten.
Hvis man får den "rigtige" lejlighed, får man også egen terrasse.
Kan virkelig anbefale dette sted for dem der ønsker at bo på et Agriturismo i Italien. Det havde alt. Antico Fio ligger på en bakke med fantastisk udsigt over Poppi. Hele området var velholdt, friskt og rent. Lejligheden var perfekt til vores selskab på 4 voksne personer og tre børn. Servicen var kanon. Poolen var super. Dette var en ferie over vores forventning, højeste anmeldelse. Simonieta og Sara var supersøde og hjælpsomme.
Vi har heft en dejlig uge hos Sara og familien på Antico Fio.
Fred og ro lagt det meste af tiden. Sidst i vores periode, var alle lejemål dog ved at være fyldt op, og så bliver pool området lidt trængt hvis alle bliver hjemme.
Ud over det, en meget positiv oplevelse, og helt sikkert et sted jeg kunne finde på at komme igen. Fine indkøbsmuligheder i nærheden, gode (og billige) spisesteder i rimelig kort køreafstand.
Hvis jeg skal give et forbedrings forslag, så må det være at inventar i lejlighederne kunne forbedres lidt, samt lidt bedre kvalitet på møblerne på terrassen, så det ikke er plastikstole og border.
Rent og pænt. Personligt, varmt og imødekommende personale. Et sted man vil rejse tilbage til. Fantastiske udsigter.
Endnu engang et dejligt ophold på Antico Fio.
En meget venlig værtinde, som straks stod på spring hvis vi manglede noget, så som krydderier eller spækbræt.
God størrelse pool som ikke var overfyldt med gæster.
Hyggelig fælles pizzaaften midt på ugen. Kan anbefales.
Et super fint agriturismo, beliggende i smukke omgivelser i Casentino-dalen.
Personalet (familien) var så gæstfrie og imødekommende og gav os personlig betjening med tips til seværdigheder i området. Det var sjovt at tage på vandretur med børnene, og også de voksne nød den smukke natur. Super lækkert vinsmagning hvor man tydeligt kunne høre at de havde en masse viden og erfaring med produktion af vin. Fantastisk uge, som var udover forventningerne.