Vi befinder os små 10 km nord for Lucca, lidt uden for den lille by Ponte a Moriano, hvor en af Toscanas bedste restauranter (Ristorante La Mora) for resten ligger.
Du får virkelig meget for pengene på Casa Katy, for ikke nok med, at lejligheden er velmøbleret og velholdt (det skyldes nok ikke mindst, at ejerne selv bor her i vinterhalvåret), den er også udrustet med al moderne komfort, og så har den en stor dejlig have med et 10 x 5 meter stort svømmebassin (120 cm dybt). I haven finder du også havepavillon, bord, stole og grill. Gæsterne har også adgang til vaskemaskine og til fire mountainbikes. Læg dertil, at du finder indkøbsmuligheder 900 meter væk, og at den nærmeste restaurant er 2 km herfra, og så forstår du, hvorfor denne lejlighed er så efterspurgt.
Læs mere om Casa Katy
Treværelseslejlighed Casa Katy med 5 sovepladser:
- Lejligheden er 90 m² stor og ligger på første etage. Lejligheden består af stue med pejs, 43'' stort fladskærmsfjernsyn med satellitkanaler, dvd-afspiller og Play Station, separat køkken i marmor med 5 gasblus, 90 cm bred ovn, mikrobølgeovn, køleskab med frostboks og opvaskemaskine, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med køjeseng og enkeltseng samt flot badeværelse med bruser og toilet. Lejligheden er udstyret med aircondition.