Langs den lille landevej mellem Pomarance og den lille flække Micciano ligger Le Selvole med flot udsigt over de maleriske bakker mod Volterra. Der er ca. 20 km til selve Volterra og 35 km til San Gimignano. Kysten ved Cecina Mare ligger ca. 35 km væk. Indkøbsmuligheder finder du omkring 6-7 km herfra i Micciano og - i meget større omfang - i Pomarance.
På Le Selvole finder du et flot svømmebassin på 7 x 12 meter placeret med udsigt over dalen og omgivet af gårdens frugtplantager og vinmarker, som dækker ca. 70 hektarer jord. Her har børnene masser af plads til at løbe og lege. Ejerne bor selv på stedet i et selvstændigt hus. Gæsterne indlogeres i et stenhus, som er blevet restaureret af den unge Franca, der har sat sit præg på udsmykningen af lejlighederne.
Læs mere om Le Selvole
Ved gæsternes hus er der parkeringsplads, legeplads, boccia-bane og grill. Bagved huset, inden du kommer ind til bassinet, er der et anneks, der fungerer som fælles lokale for alle gæsterne... så hvis du lejer hele huset med nogle venner eller familie, har du et stort rum til din rådighed.
Gårdens fire lejligheder ligger i stueetagen og på første sal.