Kære In-Italia
Vi var meget glade for stedet i Pomaia, vi var 5 personer. Dog vil jeg som
husmoder kritesere køkkenarrangementet. Køkkenvasken var placeret således,
at det var næsten umuligt at vaske op fordi den var på hjørnet af
bordpladen, hvor der akurat lige kan være 1 person. Den var tillige med dyb
så det var en akavet stilling man har når man vasker op.
Når det er sagt var det et dejligt sted at være. personalet var meget
hjælpsomme og rare at henvende sig hos. Swimmingpoolen var perfekt,
grillstedet var perfekt med udsigt til det herlige toscanske landskab. Da vi skulle afsted i år var vi inde på jeres informative web-side, idet vi
rejste med jeres bureau for 4 år siden og vi var ikke skuffede, kun positive
oplevelser havde vi, også dengang. Jeres standard er som I beskriver, og
det er rart at vide inden man kører så langt som til det vestlige Toscana,
nede ved det herlige Middelhav. Vi anbefaler jer til alle vi kender, og vi
skal nok bruge jer igen fremover.
Rigtig god sommer til jer og mange tak for nu.
Rejseperiode | Juni 2005 |
Antal rejsende | 3 voksne, 2 børn |
Navn | Hans Nebel, Skive |
Vi var 10 personer afsted i 14 dage. Vi har været yderst tilfredse med vores ophold på La Pieve di Pomaia. Der er den flotteste udsigt over det toskanske landskab man kan forestille sig, lejlighederne er nye og velindrettede og personalet meget venlige og hjælpsomme. Der er en dejlig lokal stemning og rolige omgivelser. Man skal kun tage dertil hvis man er indstillet på at skulle køre lidt for at handle, tage til stranden m.m.
Stedet er fint, hvis man vil være en del af "det italienske" og er velegnet som udgangspunkt for ture rundt i Toscana, ligesom det er muligt at slappe af ved poolen.
Rejseperiode | Juni 2005 |
Antal rejsende | 10 voksne |
Navn | Elin, Næstved |
Rejseperiode | Juli 2005 |
Antal rejsende | 2 voksne, 3 børn |
Navn | Jørn, Stavanger |
Det er svært at bevare pessimismen, når man har været på sådan en ferie. Vi har absolut intet negativt at sige om ferien.
Pomaia er en lille, hyggelig by, som ligger lidt sydligt, men alligevel centralt i Toscana, så der er gode muligheder for at opleve alle seværdigheder. Der var 20 min til en utrolig flot strand; Piaggia Bianca, i Vada. Den nød vi meget. Opholdsstedet levede fuldt ud op til forventningerne, ja mere end det. Vi havde en fantastisk udsigt fra lejligheden, som var fint indrettet og med godt udstyr. Restauranten i komplekset var et lokalt "in" sted, som med rette var meget velbesøgt. Billig, travl, fantastisk mad, hyggelig betjening og masser af lokale. Receptions personalet var rigtig typisk italienske: der var ingen grænser for venligheden og hjælpsomheden, som bl.a. kom os til nytte, da air condition anlægget strejkede. Tips til næstkommende: tag endelig afsted!!!
Konklusion: en rigtig god ferie, som ligger højt på listen og giver tanker om at købe hus i Toscana. Ros til In-Italia for hurtig og effektiv betjening.
Rejseperiode | Juli 2004 |
Antal rejsende | 5 voksne, 4 børn |
Navn | Johnny, Middelfart |
Endnu engang havde vi en dejlig tur til Italien.
La Pieve di Pomaia er et rigtig hyggeligt sted uden alt for meget tam tam. Omgivelserne er vidunderlige med oliventræer, marker, en lille skov. Her er roligt, hyggligt og autentisk. Restaurenten på stedet er fantastisk og lod vi personalet bestemme, hvad vi skulle have, fik vi alt hvad hjertet kunne begære. Selvom man er på landet i Pomaia er der ikke langt til stranden og storbyen. Pomaia er det perfekte sted til udflugter....i Volterra, Siena, Viareggio, Pisa... eller bare en dejlig gåtur op i baglandet. Lejlighederne er hyggelige, pæne, med gode senge og fint udstyret med et dejligt stort køleskab og fryser. Kort sagt vi elsker dette sted!
Rejseperiode | Juli 2004 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Anette, Randers |
Vi er en familie på 2 voksne og 3 børn som er vendt hjem efter 14 dejlige dage i Italien. Første uge fra 10.07 - 17.07 boede vi i Pomaia. Et meget kønt sted med udsigt langt udover bjergene med en flot variation af kornmarker og cypresser. Vi har været forskellige steder i Toscana men dette sted var absolut det kønneste. Vi havde en meget fin 3 værelses lejlighed i jordplan med terrasser mod henholdsvis øst og vest, så vi havde stort set sol hele dagen. Der var desværre ikke så meget læ og det blæste til tider en del. Stedet har en swimmingpool i passende størrelse samt børnepool.
Ved såvel ankomst som ved afrejse var der en hurtig ekspedition på trods af mange ankommende/afrejsende.
Lejligheden var ren og pæn med ovn ! (det har vi ikke været vant til i Italien) og et dejligt stort køleskab. På stedet er der en restaurant hvor vi spiste pizzaer en enkelt aften - kvaliteten levede ikke op til prisen. Området ved lejlighederne er uden biler og ideelt for børnene. Eneste minus er at vi ved afrejse skulle betale 192 euro - selvfølgelig var det oplyst fra In-Italia inden afrejse fra DK men alligevel en ekstra udgift oveni de ca. kr. 4.700 vi havde betalt hjemmefra
Ovenstående er absolut ikke en kritik af In-Italia men mere en oplysning til kommende gæster om at huske at regne det hele sammen, så det ikke kommer som en overraskelse.
Rejseperiode | Juli 2004 |
Antal rejsende | 2 voksne, 3 børn |
Navn | Michael, Næstved |
Vi nød opholdet på dette dejlige sted - det er rigtigt, at Pomaia kun er en flække, men hvis man ikke er til larm og liggestole på en overfyldt strand, så er stedet helt i top. Beliggenheden er helt enestående og boligen fungerede fint. Restauranten på stedet er også anbefalelsesværdig og ligger prismæssigt i den gode ende.
Rejseperiode | Juli 2004 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Torben, Esbjerg |
Rejseperiode | September 2004 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Ruth , Wien |
Rejseperiode | August 2004 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Joachim, Holzgerlingen |
Rejseperiode | Juli 2004 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Per, Sandefjord |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.